Børns naturdannelse. Naturen i barnet

[Pages:92]DEL X - XXXXXXXXX

B?RNS NATURDANNELSE

Naturen i barnet ? barnet i naturen

Rikke Hartmeyer og S?ren Pr?stholm 1

CENTER FOR B?RN OG NATUR - B?RNS NATURDANNELSE

B?RNS NATURDANNELSE

Rapporten er udarbejdet af Rikke Hartmeyer og S?ren Pr?stholm Rapporten er udarbejdet for Friluftsr?det Rikke Hartmeyer er postdoc ved enheden for Sundhedsfremme, Steno Diabetes Center, Copenhagen, evalueringsansvarlig Naturfamilier. S?ren Pr?stholm, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), K?benhavns Universitet, er centerleder for Center for B?rn og Natur. Udgivet af Center for B?rn og Natur ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, K?benhavns Universitet, Frederiksberg, januar 2021. Center for B?rn og Natur er et partnerskab mellem Friluftsr?det, K?benhavns Universitet (IGN), Syddansk Universitet (IOB), VIA University College og Aarhus Universitet (DPU) og Danmarks Naturfredningsforening (DN). Centeret er st?tte af Nordea-fonden. Se mere p? boernognatur.dk, hvor rapporten ogs? kan findes. ISBN nr.: 978-87-7903-833-2 (web) ? 978-87-7903-834-9 (print) Fotos: Peter Heide Madsen, for De gr?nne pigespejdere [forside, side 19 og 62]. Adam Gr?nne [side 2, 4, 6, 10, 14, 30, 42, 72, 78, 84, 88 og 92]. [side 46, 50, 56 og 58]. Mikkel ?stergaard [side 20]. Public Domain [side 30]. Thomas Gyalokay [side 49]. DGI ?stjylland [side 64] Layout: Tobias Frost, studiofrost.dk

2

INDHOLDSFORTEGNELSE

4 FORORD

6 SAMMENFATNING

10 1. BAGGRUND OG INTRODUKTION 13 1.1 L?sevejledning

14 2. METODER OG DATA 15 2.1 Overblik 15 2.2 Arenaer 15 2.3 Forskergruppe 15 2.4 Litteratur 17 2.5 Workshops og interviews 17 2.6 Samlet struktur 17 2.7 Prioritering og afgr?nsning

20 3. NATURDANNELSE ? HVAD ER DET? 21 3.1 Dannelse 22 3.2 Natur 23 3.3 Naturdannelse 263.4 Perspektiver p? relation mellem

menneske og natur 29 3.5 Sammenfatning

30 4. B?RNS NATURDANNELSE I DANMARK ? HVAD VED VI OM DE FEM ELEMENTER

31 4.1 Det materielle element 32 4.2 Det erfaringsbaserede element 37 4.3 Det kognitive element 39 4.4. Det f?lelsesm?ssige element 41 4.5 Det filosofiske element 414.6 Sammenfatning

42 5. BARRIERER OG MULIGHEDER FOR AT STYRKE B?RNS NATURDANNELSE

43 5.1. Socio?kologisk model 445.2. Viden om barrierer og muligheder

fordelt p? specifikke arenaer 45 5.3. Skolearenaen 53 5.4. Dagtilbudsarenaen 60 5.5. Familie-, fritids-, og foreningsarenaen 67 5.6. Opsummering 68 5.7. Diskussion

72 6. PERSPEKTIVER OG ANBEFALINGER

78 LITTERATUR

84BILAG 1. AKT?RERNES TILBAGEMELDINGER P? ELEMENTER I NATURDANNELSE

88BILAG 2. DELTAGERE I WORKSHOP OG INTERVIEWS

3

FORORD

4

FORORD

Friluftsr?det gennemf?rer projektet "B?rns Naturdannelse", som er st?ttet af AAGE V. JENSEN NATURFOND. Projektets form?l er at unders?ge, hvordan man bedst underst?tter, at b?rn og unge f?r styrket deres forhold til naturen. N?rv?rende redeg?relse, der er udarbejdet af Center for B?rn og Natur for Friluftsr?det, er et bidrag til denne vidensopbygning. Redeg?relsen samler relevant viden og erfaringer fra international litteratur om projekter og unders?gelser, giver en status p? viden om danske b?rns naturdannelse og sammenfatter, hvilke barrierer og muligheder centrale akt?rer p? baggrund af erfaringer fra praksis og projekter oplever i arbejdet med at styrke b?rns naturdannelse i dag.

Center for B?rn og Natur er forankret ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) p? K?benhavns Universitet, og best?r af et partnerskab, hvor ogs? Friluftsr?det, VIA University College (VIA), Aarhus Universitet (DPU) og Syddansk Universitet (IOB/SDU) indg?r. Der er inddraget en r?kke fagpersoner blandt centerpartnerne for at kvalificere redeg?relsen bedst muligt.

S?ren Pr?stholm har v?ret projektleder, mens Rikke Hartmeyer har v?ret gennemg?ende projektmedarbejder. Endvidere har Ida Svejgaard Smed indg?et i den f?rste del af arbejdet, og Tobias Frost har layoutet rapporten.

F?lgende forskere har indg?et i sparring om projektet: Anton Stahl Olafsson (IGN), Niels Ejbye-Ernst (VIA), Peter Bentsen (IGN/Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse), Steen Nepper Larsen (DPU), S?ren Andkj?r (IOB/SDU) og Theresa Schilhab (DPU). Endvidere har Tanja Schmidt (IOB/SDU) bidraget ift. udtr?k af data om b?rn og natur.

Der var i forbindelse med redeg?relsen planlagt tre workshops med akt?rer, som p? forskellig vis har indsigt i eller arbejder med b?rn og natur inden for arenaerne dagtilbud, skole, fritid, familie og foreninger. Restriktioner i forbindelse med Covid-19-pandemien medf?rte imidlertid, at kun en workshop blev afviklet. En stor del af de inviterede akt?rer deltog i stedet i et kort interview.

Der har v?ret en l?bende koordinering om prioritering af delopgaver i redeg?relsen med Pernille Friis Br?dsgaard, som er Friluftsr?dets projektleder p? "B?rns Naturdannelse". Hun har ogs? bidraget i forberedelsen af workshops samt i andre praktiske opgaver. Friluftsr?det har haft mulighed for at kommentere rapporten, men ansvar for rapportens tekst er alene forfatternes, dog med undtagelse af de syv tekstbokse med konkrete eksempler, der bygger p? tekstinput fra deltagere i workshop og interview.

Med denne rapport er diskussion om begrebet naturdannelse langt fra udt?mt. Men vi h?ber, at den kan udg?re et godt afs?t for videre diskussioner om begrebet og ikke mindst om, hvordan der kan arbejdes med at styrke b?rns relation til natur fremover.

Vi vil gerne takke alle de ovenfor n?vnte for deres konstruktive medvirken og v?rdifulde input.

Rikke Hartmeyer og S?ren Pr?stholm, januar 2021

5

SAMMENFATNING

6

SAMMENFATNING

N?rv?rende rapport er udarbejdet i forbindelse med Friluftsr?dets projekt "B?rns Naturdannelse", som er st?ttet af AAGE V. JENSEN NATURFOND. Rapporten er udarbejdet med det form?l at danne grundlag for et videre arbejde, der bl.a. skal pege p? mulige initiativer, der kan styrke b?rns naturdannelse i Danmark. Rapporten er udarbejdet af Center for B?rn og Natur ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, K?benhavns Universitet. Rapporten best?r af seks kapitler. Kapitel 1 beskriver baggrund for kortl?gningen, og kapitel 2 redeg?r for metoder og data. I kapitel 3 udfoldes og redeg?res der for det processuelle begreb naturdannelse gennem inddragelse af dansk og international litteratur. Kapitel 4 giver en redeg?relse for den nuv?rende viden om b?rns naturdannelse i Danmark gennem inddragelse af danske unders?gelser og dansk litteratur. Kapitel 5 beskriver og diskuterer de barrierer og muligheder for b?rns naturdannelse, som godt 60 akt?rer har peget p? til workshop og under interview, som led i arbejdet med denne rapport. Endelig peges der i kapitel 6 p? en r?kke perspektiver og anbefalinger for det videre arbejde.

Der findes mange v?sentlige argumenter for og ?rsager til at fokusere p? relationen mellem b?rn og natur, og disse kan v?re af mere eller mindre individuel eller samfundsm?ssig karakter. Nogle argumenterer fx for, at b?rns psykiske og fysiske velbefindende kan forbedres gennem naturophold, og at psykiske og fysiske problemer kan forebygges, mens andre argumenterer for, at b?rn skal have naturoplevelser, for at de kan udvikle milj?venlige holdninger og adf?rd. Bev?ggrundene til og argumenterne for at styrke b?rns relationer til natur kan s?ledes v?re forskelligartede. Det samme g?lder typer af relationer til naturen. I dansk og international litteratur beskrives forskellige typer af relationer til natur, der tilsammen danner grundlaget for det, der kaldes b?rns naturdannelse i n?rv?rende rapport.

Naturdannelsesbegrebet er et nyt og ikke veldefineret begreb. I arbejdet med n?rv?rende rapport har vi derfor udfoldet begrebets indhold gennem inddragelse af litteratur, der fokuserer p? dannelse og natur samt litteratur, der fokuserer p? b?rns relationer og tilknytning til natur.

Naturdannelse er en proces som udfoldes gennem inddragelse af forskellige typer af relationer til natur, der indg?r som elementer i begrebet. De fem elementer, som indg?r i naturdannelsesbegrebet, er det materielle,

det erfaringsbaserede, det kognitive, det f?lelsesm?ssige og det filosofiske element, som alle indeholder forskellige typer af relationer mellem barn og natur. Disse relationer kan v?re mere eller mindre ydre eller indre manifesterede eller repr?senterede. Desuden kan de forskellige elementer v?re mere eller mindre fremherskende i forskellige situationer og p? forskellige tidspunkter i b?rns liv. De fem elementer interagerer og p?virker gensidigt hinanden gennem de processer og interaktioner, som b?rn indg?r i, n?r de skaber eller tilegner sig relationer til natur. Naturdannelse er desuden en l?ngerevarende og fortl?bende proces, som b?rn indg?r aktivt i. Det betyder, at processen for at v?re naturdannende m? aktivere eller stimulere refleksion, sansning, t?nkning, opm?rksomhed, f?lelser eller lignende og dermed prim?rt de indre elementer i naturdannelse (kognitive, f?lelsesm?ssige og filosofiske elementer) - i t?t samspil med de mere ydre elementer (erfaringsbaserede og materielle elementer).

Med udgangspunkt i den forst?else af naturdannelse, som er fremf?rt i n?rv?rende rapport, er det er vanskeligt at give en fyldestg?rende status p? b?rns naturdannelse i Danmark. Der eksisterer forskellige former for dokumentation og unders?gelser, der giver pejlinger p? naturdannelse i forhold til de fem elementer. Men der findes ingen unders?gelser med de samme b?rn, der fokuserer p? alle elementerne og deres samspil, og som derigennem tegner et samlet billede af danske b?rns naturdannelse. Der er flest danske unders?gelser, der fokuserer p? det erfaringsbaserede element mellem b?rn og natur, dvs. at unders?gelserne fx fokuserer p? b?rns ophold i og brug af natur, herunder hyppighed, typer af aktiviteter og steder mv. Der findes nogle f? unders?gelser og initiativer, der fokuserer p? det materielle element i naturdannelse, og disse fokuserer prim?rt p? den ydre relation mellem b?rn og f?devarer gennem projekter eller aktiviteter med fokus p? havedyrkning. Der findes meget f? unders?gelser, der fokuserer p? det kognitive element, men til geng?ld s? giver dagtilbuddenes l?replanstemaer og folkeskolens f?llesm?l nogle indikationer af prioriteringer. Dagtilbud rammer generelt mange af elementerne, mens skolearenaen prim?rt har fokus p? naturfaglig viden. Det f?lelsesm?ssige element i naturdannelse er typisk unders?gt indirekte gennem unders?gelser, der viser, at b?rn generelt f?ler sig godt tilpas i naturen, og at de gerne vil endnu mere ud i naturen, hvilket kan fortolkes som interesse for flere op-

7

B?rns Naturdannelse kort og godt

DEFINITION

NATUR

Naturdannelse er en proces, hvor barnets forhold til natur styrkes. I processen indg?r forskellige typer af relationer til natur,

og de kan kategoriseres i fem forbundne elementer i naturdannelse: Det materielle, det erfaringsbaserede, det kognitive, det

f?lelsesm?ssige og det filosofiske. Relationerne er dynamiske og af mere eller mindre indre eller ydre karakter.

POLITISK OG SAMFUNDSM?SSIGT NIVEAU

NATURDANNELSE:

Fx love og bekendtg?relser

? Sker i et sp?ndingsfelt mellem socialisering og barnets egne erkendelser

? P?virkes af faktorer i barnets omgivelser LOKALSAMFUNDSNIVEAU

? Er en fortl?bende og langsigtet proces

Fx kommune og by

? ?

Omfatter barnets aktive S?tter barnet i stand til

asttilhliIanNngdtSaleTgeInToUgTfoIOrhNoldEeLnTsiOg tGil

sig selv og natur

ORGANISATORISK

NIVEAU

Fx skole, dagtilbud og foreninger

O? PSMam?sRpKilSmOeMlleHmEDdeSPfeUmNeKlTeEmRenFtOeRr iDnEaMTtuEVrdILDaLnEnREeEMlsAeMRsbBEeENgJrNDebEEeMSt EKDENLAIGTUTRNDAIVNNEEALUSE:

Fx familie og venner ? Barnets foruds?tninger

? De voksnes foruds?tninger

PERSONLIGT NIVEAU

? Helhedst?nkning og samarbejde p? tv?Frxs ahfoalrdennianegreorg, vaikdt?ernerog f?rdigheder

? Rammer og steder

? Prioritering og ressource

YDRE

NATURDANNELSENS

INDRE

FEM ELEMENTER

MATERIELLE

MENNESKE OG ?KOSYSTEM

Fx afh?ngighed af vand/f?devarer

og p?virkning af milj?et

ERFARINGSBASEREDE

KROPSLIG OG FYSISK INTERAKTION

MED NATUR

Fx overnatte i skoven, sv?mme

i havet og hulebyggeri

KOGNITIVE

VIDEN OG HOLDNINGER

Fx forst?else af naturf?nomener og

kendskab til arter

F?LELSESM?SSIGE

EMOTIONELLE REAKTIONER OG TILKNYTNING

Fx empati for levende v?sener og tilknytning til steder

FILOSOFISKE

NATURSYN OG ETIK

Fx biocentrisme (alle levende ting har v?rdi) eller antropocentrisme

(mennesket i centrum)

Figur efter Ives et. al, 2018

8

 ................
................

In order to avoid copyright disputes, this page is only a partial summary.

Google Online Preview   Download