PatricierhusiKristiania

Patricierhus i Kristiania

Et skuespil af

Kaj Munk

Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet

1

Udgivet i 2015. Teksten m? i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet, som kilde.

Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet.

Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet

2

Indhold

Patricierhus i Kristiania

4

Metadata om v?rket

4

Titel

1. Akt: I. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

6

3

Metadata om v?rket

Patricierhus i Kristiania

Kilde Indskrivning af Kaj Munks h?ndskrevne manuskript, som findes i et gr?t kladdeh?fte uden sidenummerering eller aktinddeling. KMF-nr. 21.09.01.

Indledning

Meget taler for, at dette uf?rdige og udaterede skuespiludkast blev skrevet

tidligt i 1940¡¯erne, p? et tidspunkt hvor Munk pga. bes?ttelsen i s?rlig grad

var optaget af Nordens f?llesskab og skandinavismen.

Dette brudstykke af et skuespil handler om den kierkegaard-p?virkede

og grundtvig-inspirerede norske pr?st og h?jskolel?rer Christopher Bruun

(1839-1920), som i 1864 frivilligt k?mpede p? dansk side ved Dybb?l. Handlingen tager sin begyndelse i Christophers studie?r, hvor han af Munk portr?tteres som en alvorlig ung mand, der ¨C som mange andre skandinaviske

studenter p? dette tidspunkt ¨C har mistet sin interesse for skandinavismen,

fordi bev?gelsen ikke l?ngere har den samme radikalitet som i 1840¡¯erne,

og nu er blevet salon-f?hig. Det er imidlertid et mere trivielt problem Christopher i n?rv?rende scene er konfronteret med. Han skal tage stilling til en

k?rlighedserkl?ring fra den livsglade Svanhild, hvis navn minder om karakteren Svanhild, som i Henrik Ibsens K?rlighedens Komedie (1862) forelsker

sig i digteren Falk. Karakteristisk nok sp?rger denne i f?rste akt: ¡°Hvem ruster seg for sandhed nu til dags? / Hvem er personens indsats vel til lags?

/ Hvor findes helten?¡± Hvis Munk har holdt sig til den historiske sandhed,

m? handlingen finde sted engang i begyndelsen af 1860¡¯erne. I 1863 rejste

Christopher Bruun med sin mor og sine s?skende til Rom, hvor han tog del i

det nordiske kunstneriske milj? og vendte tilbage til Norge i l?bet af for?ret

1864, kort efter at krigen mellem Danmark og ?strig-Pr?jsen var brudt ud.

Den tale, han holdt i studentersamfundets regi i Kristiania den 2. april 1864

var helt i Kaj Munks ?nd. Han bebrejdede sine landsm?nd deres passivitet

og formanede dem til at l?re at forst? ¡°Handlingens Sprog¡±. Han afsluttede

sin tale med f?lgende udfordring: ¡°Idealitet, Sandhed og Ret er ikke noget,

man har til at holde Taler over ved festlige Lejligheder, men til at leve, k?mpe og d? for, om det kr?ves.¡± Det var kun naturligt, at Munk ¨C med tanke

p? Bes?ttelsen ¨C interesserede sig for ham som historisk figur. Meningen var

sandsynligvis at beskrive, hvorledes Christopher Bruun igen blev grebet af

den nordiske tanke og ofrede alt for den, men stykket blev aldrig skrevet f?rKaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet

4

Metadata om v?rket

digt. Grundet sin tematik vedr?rende Nordens samling har skuespiludkastet

ber?ringspunkter med Egelykke (1940).

Dette ufuldendte fragment har ingen st?rre ?stetisk v?rdi, men dialogen

og sproget er mundret, frisk og let. Udkastet udgives her for f?rste gang.

Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet

5

 ................
................

In order to avoid copyright disputes, this page is only a partial summary.

Google Online Preview   Download