Dagsordenen for nye kvalifikationer og nye job - Resumé af ...



Undersøgelse om dagsordenen for nye kvalifikationer og nye job[1]

Disse konklusioner bygger på notatet "New Skills and Jobs Survey" forfattet af

Ecologic Institute GmbH (Tanja Srebotnjak) og Policy Studies Institute (Elisabetta Mocca, Kathryn Ray og Rosemary Davidson).

De repræsenterer ikke Regionsudvalgets officielle holdning.

Yderligere oplysninger om Den Europæiske Union og Regionsudvalget findes på webstederne og .

© Den Europæiske Union, februar 2013

Kopiering af uddrag er tilladt, forudsat at kilden udtrykkeligt angives.

Baggrundsoplysninger

Regionsudvalget har ved hjælp af sin Europa 2020-overvågningsplatform gennemført en undersøgelse mellem 26. november 2012 og 21. januar 2013 for at vurdere Europa 2020-flagskibsinitiativet "Dagsorden for nye kvalifikationer og nye job"[2]. Undersøgelsen vurderer, i hvor høj grad Europa 2020-flagskibsinitiativet har givet de tilsigtede fordele for kommuner og regioner[3]. Følgende konklusioner er baseret på i alt 46 svar fra 17 medlemsstater (figur 1 og figur 2).

[pic]

Figur 1: Antallet af svar fra de enkelte medlemsstater

[pic]

Figur 2: Antallet af svar delt op på de forskellige myndighedstyper

Konklusioner

Regionsudvalget iværksatte denne undersøgelse for at belyse, i hvor høj grad Europa 2020-flagskibsinitiativet "Dagsorden for nye kvalifikationer og nye job" er i stand til at give den tilsigtede merværdi for Europas kommuner og regioner. Spørgeskemaet omfatter 15 spørgsmål og sætter fokus på fire temaer:

• de politiske udfordringer, som regioner og byer står over, når det gælder opfyldelse af målene for dagsordenen for nye kvalifikationer og nye job (spørgsmål 1-3);

• dagsordenens relevans for håndteringen af disse politiske udfordringer (spørgsmål 4-7);

• relevansen af de politikker, der gennemføres af det land, hvor regionen eller byen ligger (spørgsmål 8-10); og

• erfaringer med forvaltning og finansiering af de dagordensrelaterede initiativer (spørgsmål 11-15).

Der indløb i alt 46 besvarelser af undersøgelsens spørgeskema fra 17 lande. Størstedelen af besvarelserne blev givet af eller på vegne af regioner (39 %) efterfulgt af byer og kommuner (33 %) og amter/provinser (24 %). To svar svarende til 4 % af alle svar blev indgivet af en sammenslutning af lokale og regionale myndigheder og en sammenslutning af organisationer til fremme af socioøkonomiske initiativer og aktiviteter i 7 EU-lande (European P'Acts Network).

På baggrund af resultaterne, som er opført i afsnit 2-5, kan der drages en række konklusioner vedrørende:

• styrkesiderne ved dagsordenen for nye kvalifikationer og nye job;

• svaghederne ved dagsordenen; og

• mulige ændringer, som kunne indføres efter midtvejsrevisionen i 2014.

Konklusioner vedrørende styrkesiderne ved flagskibsinitiativet "Dagsorden for nye kvalifikationer og nye job"

Hvad angår det, der opfattes som flagskibsinitiativets styrkesider, fremgår det af undersøgelsen, at dagsordenen for nye kvalifikationer og nye job giver et svar på det forhold, som næsten alle respondenter (45 ud af 46, dvs. 98 %)[4] anser for at være af central betydning, nemlig behovet for at tackle problemet med arbejdsmarkedets modernisering på en systematisk og holistisk måde med det mål for øje at øge beskæftigelsen og sikre de nuværende sociale modellers bæredygtighed. I skemaet nedenfor gives et mere detaljeret overblik over mål og målsætninger.

[pic]

Figur 3: Respondenternes henvisning til de mål, der opstilles i dagsordenen for nye kvalifikationer og nye job (spørgsmål 4)

Respondenterne mener, at flagskibsinitiativet "Dagsorden for nye kvalifikationer og nye job" effektivt tager fat på de centrale socioøkonomiske problemer i Den Europæiske Union, nemlig at den økonomiske krise har fremskyndet og udvidet strukturændringerne på arbejdsmarkedet, øget arbejdsløsheden (28 respondenter, 61 %) og skærpet misforholdet mellem de kvalifikationer, der tilbydes, og de kvalifikationer, som efterspørges af de førende arbejdsgivere (oftest citerede målsætning hos 37 respondenter, dvs. 80 %, der betragter det som særlig relevant).

Dagsordenen bidrager også til at tage vigtige sociale og ligestillingsrelaterede udfordringer op, f.eks. for handicappede (6 respondenter, 13 %) og indvandrere (5 respondenter, 11 %). Adskillige respondenter understregede, at det ikke kun drejer sig om at skabe flere job, men om kvaliteten af disse job og om at finde den rette balance mellem fleksibilitet og sikkerhed i ansættelsen, navnlig i lyset af det stigende antal midlertidige eller tidsbegrænsede kontrakter (9 respondenter, 20 %).

Nedenstående diagram giver et overblik over de problemer, der blev fremhævet af respondenterne.

[pic]

Figur 4: Udfordringer fremhævet af respondenter (spørgsmål 1)

Selv om nogle arbejdsmarkedsreformer og beslægtede områder (f.eks. uddannelse) håndteres på nationalt plan, anerkendte respondenterne, at dagsordenen i nogen grad afspejler regionale interesser.

Der blev især udtrykt tilfredshed med dagordenens brede tilgang til at reducere arbejdsløsheden og skabe nye job (29 respondenter, 63 %), som bl.a. går ud på at øge det generelle beskæftigelsesniveau (mål set i forhold til den erhvervsaktive befolkning, 17 respondenter, 37 %), forbedre uddannelsesniveauet og reducere skolefrafaldet (målet et skolefrafald på højst 10 %, 16 respondenter, 35 %), fremme videregående uddannelse og udvikling af kvalifikationer (mål set i forhold til andelen af 30-34-årige med videregående uddannelse, 6 respondenter, 13 %), og som omfatter en social dagsorden, der skal reducere fattigdom og social udstødelse gennem beskæftigelse (målet er at nedbringe antallet af mennesker, der trues af fattigdom og social udstødelse (8 respondenter, 17 %). Respondenterne anerkendte især værdien af de uddannelsesmål, som sætter fokus på initiativer, der skal sikre, at arbejdsmarkedets behov opfyldes bedre, og at færre unge går tidligt ud af skolen. Endvidere gav et mindre antal respondenter udtryk for deres støtte til dagsordenens flexicuritypolitik (11 respondenter, 24 %), som tager arbejdsmarkedets aktuelle udfordringer op.

Målsætningerne betragtedes også som nyttige mht. at overvåge og tackle problemer i relation til arbejdsmarkedet og udviklingen af kvalifikationer. Selv om målsætningerne har været genstand for en vis kritik fra de adspurgte lokale og regionale myndigheder pga. deres generelle karakter (selv i tilfælde, hvor medlemsstaten har opstillet egne mål), gav respondenterne udtryk for, at de forstod vanskeligheden ved at udforme en EU-omspændende dagsorden med foranstaltninger, der er tilstrækkeligt specifikke og fleksible til at kunne tage højde for lokale forhold.

Dagsordenen blev også rost for via sin fokus på erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedets generelle funktionsmåde at være et værktøj, der kan afhjælpe sociale problemer og samtidig angribe de økonomiske problemer.

Hvad angår de politikker, der gennemføres af medlemsstaterne, gav samtlige respondenter eksempler på initiativer, de har taget eller er i færd med at tage for at tackle arbejdsløsheds- og arbejdsmarkedsproblemer. Det fremgår klart, at de regionale eller lokale myndigheder i næsten alle tilfælde (44 ud af 46, dvs. 96 %) spiller en central rolle i udformningen og gennemførelsen af de pågældende foranstaltninger. Deres beskrivelser viser endvidere det indgående kendskab, som respondenternes organisationer har til de beskæftigelsesmæssige udfordringer, deres regioner, amter, byer og kommuner står over for.

Konklusioner vedrørende svaghederne ved flagskibsinitiativet "Dagsorden for nye kvalifikationer og nye job"

Svaghederne ved og kritikken af dagsordenen for nye kvalifikationer og nye job er til en vis grad en direkte følge af de egenskaber, som den blev rost for at besidde: Pga. dagsordenens EU-omspændende og altomfattende anvendelsesområde blev den betragtet som værende for teoretisk, for bredt favnende og ude af stand til at tage hensyn til diversiteten i de forskellige nationale og subnationale situationer.

Nogle respondenter følte derfor ikke, at der blev taget hensyn til deres særlige udfordringer og behov (18 respondenter, 39 %). Dette gælder navnlig områderne i EU's yderste periferi f.eks. De Kanariske Øer) og de områder, som har været særlig hårdt ramt af den økonomiske krise, eller hvis lokale forhold gør det umuligt at nå de nationale mål (f.eks. en aldrende befolkning, mangel på videregående uddannelsesinstitutioner, en stor tilstrømning af indvandrere eller et jobmarked, som kræver flere faglige kvalifikationer snarere end den højere uddannelse, som fremhæves i flagskibsinitiativet).

Respondenterne mente derfor ikke, at strategien effektivt kunne tage de forskellige udfordringer op, som gør sig gældende i de forskellige dele af Europa. Endvidere ansås gennemførelsen og finansieringen af foranstaltningerne for at være endnu mere problematisk som følge af den aktuelle økonomiske recession (17 respondenter, 37 %).

En anden type kritik rettede sig imod de administrative procedurer for at opnå finansiering fra EU's strukturfonde (Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionsudvikling) til foranstaltninger inden for rammerne af dagsordenen. På den ene side blev EU's strukturfonde anset for vigtige af næsten alle respondenter, hvoraf mange har gjort brug af fondene til støtte for et program eller en aktion (23 respondenter, 50 %). Udsagnet fra guvernørkontoret i Mazowsze-regionen, Warszawa, som går ud på, at der uden disse fondsmidler ville ske en drastisk reduktion i aktiviteter under flagskibsinitiativet, er repræsentativt for holdningen hos mindst en fjerdedel af respondenterne.

Samtidig mente nogle respondenter (5 respondenter, 11 %), at der kunne gøres bedre brug af strukturfondene, hvis ansøgning, opfølgning, rapportering og udbetaling var forbundet med færre administrative byrder[5]. Det oftest fremsatte forslag var at oprette et mere fleksibelt system, som ville gøre det muligt for myndigheder og programforvaltere at opnå adgang til forskellige strukturfonde med en enkelt ansøgning, hvis det pågældende projekt dækkede både infrastruktur og tjenesteydelser. En anden respondent (Solna kommune) opfordrede til øget samarbejde mellem fondene, da beskæftigelse er afhængig af vækst i SMV-sektoren, hvorfor ESF og EFRU "er to sider af samme sag".

Blandt andre svagheder ved finansieringen af projekter under dagsordenen blev der henvist til det forhold, at strukturfondene bør fortsætte med hovedsageligt at sætte fokus på kvalifikationer og beskæftigelse. Twente-regionen anbefalede, at provinserne selv forvalter EFRU-fondene.

Disse bemærkninger gælder også behandlingen af beskæftigelsesspørgsmål i den kommende partnerskabsaftale om forvaltningen af strukturfondene under den fælles strategiske ramme 2014-2020, som skal undertegnes af de nationale regeringer og Kommissionen. Mange respondenter mener, at disse spørgsmål – sammen med økonomisk udvikling – bør prioriteres højt og tildeles den finansiering, der er nødvendig for, at der kan foretages reelle, mærkbare investeringer i jobskabelse (22 respondenter, 48 %, havde anbefalinger mht. beskæftigelse og den dermed forbundne finansiering). Koordineringen af nationale og lokale strategier er et vigtigt element – i lighed med den tværsektorielle samordning af aktiviteter på beskæftigelsesrelaterede områder såsom uddannelse, udvikling af kvalifikationer og innovation. Det konkluderes imidlertid, at der er forskellige holdninger til, hvilket forvaltningsniveau – det nationale eller regionale – der i sidste ende skal lede og tage ansvaret for samordningen af aktionerne (6 respondenter, 13 %, går ind for en større rolle til regionerne. Guvernørkontoret i Mazowsze-regionen i Warszawa, mener til gengæld, at partnerskabsaftaler bør omfatte mekanismer for beskæftigelsespolitisk koordinering på nationalt plan og tage hensyn til de muligheder, der ligger i EU-finansiering på dette område).

Det bør derfor overvejes at indføre en række potentielle ændringer efter midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien i 2014.

Foreslåede ændringer efter midtvejsrevisionen

Indhold:

• bevare den holistiske tilgang til arbejdsmarkedsreformer, idet beskæftigelsesniveauet søges hævet, samtidig med at mål og indsatsområder gøres mere konkrete – for at give klarere retningslinjer ikke kun til de nationale regeringer, men også til de regionale og lokale myndigheder, som ofte står for gennemførelsen;

• styrke det sociale element i arbejdsmarkedsreformen og beskæftigelsen. Der er stigende interesse for social innovation og dens bidrag til at afhjælpe problemet med for få job til for mange mennesker, for hvordan der kan udvikles nye jobstrategier, og hvordan social innovation også kan bidrage til at tage hensyn til industriens og erhvervslivets behov for nye færdigheder;

• overveje at revidere mål og målsætninger og definitionen heraf i lyset af regionale og lokale forskelle. For eksempel bør andelen af personer med videregående uddannelse ikke kun gælde de 30-34-årige, og i landdistrikter og mindre byer kan målet for beskæftigelse og videregående uddannelse ganske enkelt være umuligt at opfylde.

• bevare og tydeliggøre forbindelserne med de øvrige Europa 2020-flagskibsinitiativer, herunder initiativet "Unge på vej", så der kan udvikles og gennemføres projekter med mange fordele på tværs af flere initiativer.

Forvaltning og finansiering:

• det er vigtigt, at EU-politikken ikke øger den administrative byrde for medlemsstaternes forskellige forvaltningsniveauer gennem vedtagelse af indbyrdes uforenelige eller modstridende love eller tunge administrative procedurer og regnskabsprocedurer;

• forbedre strømmen af information om igangværende eller tidligere gennemførte projekter på tværs af forskellige forvaltningsniveauer og, om muligt, på tværs af nationale grænser, så en læringsproces kan finde sted;

• øge kendskabet til initiativet og dets foranstaltninger i EU's medlemsstater. Det bør gøres klart, hvilke institutioner i det pågældende land, der er ansvarlige for gennemførelsen af et bestemt initiativs foranstaltninger;

• forenkle de administrative procedurer og systemer for støtteansøgning samt regnskabsprocedurerne;

• forenkle og harmonisere finansieringsmekanismerne for EU's strukturfonde og gøre det muligt at ansøge om flere finansieringskilder samtidigt. Strukturfondene er vigtige kilder til finansiel støtte til projekter under initiativet, men respondenterne har også anmodet om, at deres struktur, forvaltning og udbetalingsprocedurer gøres mere fleksible og mindre bureaukratiske;

• tage større hensyn til de særlige forhold og geografiske betingelser, der gør sig gældende i regionerne i den yderste periferi, og tage højde herfor i dagsordenen og finansieringsmidlerne.

_____________

-----------------------

[1] Den samlede rapport findes på

[2] Spørgeskemaet og baggrundsoplysninger findes på :

[3] På Regionsudvalgets websted findes flere oplysninger om flagskibsinitiativet.

[4] En respondent besvarede ikke spørgsmålet korrekt.

[5] Fra Malmø kommunes svar på spørgsmål 11 i spørgeskemaet.

-----------------------

DA

................
................

In order to avoid copyright disputes, this page is only a partial summary.

Google Online Preview   Download