Velkommen til kommunikation og digitale medier



Mediefag som tilvalg. 7. semester. Projektopgave i medieteori og –analyse. Peter UbbesenMusikvideo - som udtryk for nutidens ungdomskulturIndhold TOC \o "1-3" \h \z \u Indledning PAGEREF _Toc342390582 \h 2Metode PAGEREF _Toc342390583 \h 2Musikvideoes udvikling PAGEREF _Toc342390584 \h 3Fra MTV til YT PAGEREF _Toc342390585 \h 3Musikvideoens traditionelle fremstillingsformer PAGEREF _Toc342390586 \h 4Musikvideoens nye fremstillingsformer PAGEREF _Toc342390587 \h 5En analysemodel PAGEREF _Toc342390588 \h 7Analyse af Gangnam Style PAGEREF _Toc342390589 \h 7Udsagns- og udsigelsesanalyse PAGEREF _Toc342390590 \h 8Opsamling PAGEREF _Toc342390591 \h 11Analyseniveau A – distribution og konsumption PAGEREF _Toc342390592 \h 12Henry Jenkins - mediekonvergens, deltagerkultur og kollektiv intelligens PAGEREF _Toc342390593 \h 12Don Tapscott PAGEREF _Toc342390594 \h 13Graeme Turner: The Demotic Turn - kritisk overfor Jenkins PAGEREF _Toc342390595 \h 15José van Dijck: users like you PAGEREF _Toc342390596 \h 17Opsamling PAGEREF _Toc342390597 \h 19Produktion, distribution og konsumption af Gangnam Style PAGEREF _Toc342390598 \h 19K-pop sp?rgeunders?gelse PAGEREF _Toc342390599 \h 20Analyse af unders?gelsen PAGEREF _Toc342390600 \h 21Diskussion PAGEREF _Toc342390601 \h 23Om konsumption af Gangnam Style. PAGEREF _Toc342390602 \h 24Om distribution af Gangnam Style PAGEREF _Toc342390603 \h 24Om (med)produktion af Gangnam Style PAGEREF _Toc342390604 \h 26Konklusion PAGEREF _Toc342390605 \h 27Litteratur PAGEREF _Toc342390606 \h 2881.118 tegn m. mellemrum = 33,8 normalsiderIndledningUngdomsgenerationerne har siden 50’erne manifesteret sig kulturelt bl.a. gennem musikken. Musikken har v?ret anvendt til at markere den nye unge stil, der skiller sig ud og tager afstand fra for?ldrenes livsindstilling. Dette g?lder 50’ernes rock’n’roll, 60’ernes beat, ungdomsopr?rets flower power- og syremusik og 70’ernes punk. Op gennem 80’erne var den generelle tendens en glattere pop-stil, der ikke var s? kontroversiel i forhold til for?ldregenerationens normer, men op gennem 90’erne kom grunge-b?lgen som i 00’erne afl?stes af indie-rocken. Is?r fra 80’erne og frem er musikken markedsf?rt gennem musikvideoer, og disse er efterh?nden blevet en selvst?ndig kunstart, hvor det kan v?re vanskeligt at afg?re om det er musikken eller billedsiden, der er hypoteksten.Med web 2,0 er der desuden sket en udvikling i m?den unge anvender musikken p?, hvor de fra at v?re konsumenter af musikken ogs? bliver bidragydere til musikkulturen gennem mediernes sociale platforme. Blandt medieforskere verserer en diskussion om graden og konsekvenserne af denne udvikling, og dette projekt kan ses som et beskedent bidrag til denne diskussion.Musikvideoen ”Gangnam Style” af PSY er siden den blev lagt p? YouTube d. 15/7 2012 den video med det hurtigst voksende view-antal nogensinde og er nu d. 28/11-2012 med 840.131.442?afspilninger p? under ? ?r blevet det mest sete YT klip nogensinde. Der kan derfor v?re grund til at antage, at musikvideoen rummer elementer, der g?r den i stand til at opfylde et musikalsk/kulturelt behov hos en hel ungdomsgeneration. En anden antagelse kan v?re at musikvideoen p? grund af den effektive distribution i web 2,0 er n?et hele den vestlige verden rundt, og m?ske ikke s? meget opfylder et musikalsk/kulturelt behov i sig selv, men ses som anledning eller et emne gennem hvilket man som ung dyrker sociale og kulturelle f?llesskaber i de sociale medier.Dette vil jeg teoretisere over i n?rv?rende projekt, og jeg arbejder s?ledes ud fra flg. problemformulering:Gennem analyse af musikvideoen ”Gangnam Style” af PSY vil jeg unders?ge hvilke kendetegn og elementer, - som b?de vedr?rer selve indholdet, men ogs? videoens distributionsformer - der kan v?re med til at forklare dens popularitet.MetodeEfter en kort redeg?relse for musikvideoens udvikling fra 80’erne til i dag vil jeg is?r med udgangspunkt i en analysemodel inspireret af Lars Movin og Morten ?berg analysere musikvideoen ”Gangnam Style” af PSY. Dern?st vil jeg med reference til Henry Jenkins, Don Tapscott, Graeme Turner og José van Dijck redeg?re for nogle hovedpositioner i medieforskningens diskurs.Endelig vil jeg is?r gennem en kvantitativ unders?gelse blandt en del af musikvideoens m?lgruppe (mine elever p? Thisted Gymnasium) unders?ge hvordan nutidens unge konsumerer musikvideoen ”Gangnam Style” og forholde unders?gelsens resultater til analysen af musikvideoen og til medieforskningens diskurs.Musikvideoes udviklingSammens?tningen af lyd og billede ses helt tilbage fra filmens barndom med musikledsagelsen til stumfilmene, og der har op gennem filmhistorien v?ret mange eksempler p? at musikken ikke har v?ret ren underl?gningsmusik men er indg?et i t?ttere symbiose med billedsiden. Som eksempler herp? kan n?vnes Fernand Légers Ballet Mechanique (1924), Disney-mesterv?rket Fantasia (1940), Hollywoods musical- sang- og dansefilm i 30’erne og 40’erne. Op gennem 50’erne blev rock’n’roll musikken udbredt sammen med teenage-begrebets f?dsel, og filmbranchen kvitterede med en stribe ungdomsfilm som eksempelvis The Wild One (1953) og Elvis Presley’s rockfilm Jailhouse Rock (1957). Udviklingen fortsatte i 60’ernes beatkultur med Beatles’ musikfilm A Hard Days Night (1964) og Help (1965), som var karakteristiske ved bl.a. at indeholde surrealistiske billedmontager - et tr?k der senere findes i moderne musikvideoer.I 70’erne var det is?r de store publikumssucceser som Saturday Night Fever (1977) og Grease (1978) der tiltrak sig opm?rksomhed. Det, der indtil 1980’erne kommer n?rmest vore dages musikvideoer er billedindslag til rockgrupper produceret og anvendt af pladeselskaber til internt PR-materiale, og videoerne kom kun sj?ldent til offentlighedens kendskab. Videoerne tjente til at give bands’ene og musikerne et bestemt image, og blev vist for pladedistributionsnettets mange salgsled.Fra MTV til YT1. august 1981 sender MTV (Music Tele Vision) for f?rste gang. Det bliver det afg?rende vendepunkt for musikvideoen som genre. Kanalen sender musikvideoer d?gnets 24 timer – i starten kun som kabel-TV til et 2,5 mill. husstande i USA, men i slutningen af 80’erne n?ede MTV 23,5 mill amerikanske husstande og havde s?ledes rekorden som det hurtigst voksende TV-net i amerikansk fjernsyns historie. Kanalen markedsf?rte pop og rockmusik ved at vise musikvideoerne til et stort publikum som forventedes derefter at k?be pladerne. Kanalens popularitet tiltrak andre annonc?rer, hvilket fik pladeselskaberne til at satse endnu mere p? musikvideoer. MTV havde strenge udv?lgelseskriterier for videoerne. De skulle overholde visse kvalitetskrav, - eksempelvis skulle de v?re optagede p? film og ikke p? digitale medier, og de skulle v?re interessante for mainstream-publikummet. Dvs. at kult- eller indiegrupper godt kunne f? sendetid, men blev placeret sent om aftenen eller p? andre sekund?re kanaler. Da det amerikanske marked snart var d?kket ekspanderede kanalen til resten af verden. MTV-Europe lanceredes i 1987 fra London og n?ede i 1990 13 mill europ?iske husstande. Andre kanaler blev inspirerede, og herhjemme begyndte DR i 80’erne med Kim Schumacher, J?rgen de Mylius at sende Kims Korner og Eldorado, og i 00’erne kom Boogie til.Den seneste udvikling i distributionen af musikvideoer har flyttet dem fra TV til computeren – is?r er YouTube (YT) blevet kanalen, hvor unge ser og h?rer musik. MTV eksisterer stadig, men musikvideoerne er n?sten forsvundet fra sendefladen og erstattet af diverse reality-formater.Gianni Sibilla, underviser i Musikindustri og Kommunikation ved det Katolske Universitet i Milano, citerer Michael Stipe, frontfigur i rockgruppen R.E.M. for i 2008 at have d?dsd?mt musikvideoen som f?lge af internettets fremkomst. At det ikke er g?et s? galt tilskriver Sibilla to faktorer: Musikindustriens krise og digitaliseringens muligheder for musikken og medierne. Da musikindustrien i slutningen af 90’erne ikke l?ngere har s? mange midler til r?dighed til produktion af dyre musikvideoer har man v?ret tvunget til at anvende billigere produktionsmetoder, muliggjort af digitaliseringen gennem billigere optage- og redigeringsudstyr. Kunstnere som Michael Jackson anvendte i 80’erne millioner af Dollars p? en enkelt video mens de gennemsnitlige omkostninger for en industrielt produceret musikvideo i dag ligger p? ml. 20.000 og 30.000 Euro.For forbrugerne af musikvideoerne betyder overgangen til nettet i f?rste omgang, at man ikke kan n?jes med at t?nde for apparatet og stille ind p? den rigtige kanal for at se/h?re dem, men at man yderligere skal v?lge hvilke videoer man vil se/h?re, - man laver m?ske sine egne playlister til forskellige form?l, og man har i det hele taget flere muligheder for at ?ve indflydelse p? sit mediebrug. Herom skriver Mathias B. Korsgaard i Reality killed the Videostar: ”I mange af de nye videoformater er det langt hen ad vejen mediebrugeren, der s?ttes i centrum” Vi kan downloade videoen til vores iPod, ’like’ den, kommentere den, videreformidle den via Facebook, remixe den og l?gge den ud igen, eller remediere den med en ny billedside. For producenterne af musikvideoerne ?bnes dermed ogs? nye kommercielle muligheder i mediet. Gruppen R.E.M. udgav som optakt til deres album Accelerate (2008) singlen Supernatural Superserious med en traditionelt produceret musikvideo til. Samtidig ?bnede bandet sitet hvorfra man kunne downloade de oprindelige filmtakes som l? til grund for videoproduktionen. Publikum opfordredes til at producere deres egen alternative musikvideo til nummeret og l?gge den p? YT. Dermed genererede bandet en ?get interesse for nummeret gennem publikums medskaben, og resultatet blev at langt flere versioner kom p? nettet med langt flere views til f?lge, og st?rre opm?rksomhed op til albummets release.Mediet har ?bnet mulighed for at lave deciderede interaktive musikvideoer, hvor man som bruger allerede i afspilningsfasen har mulighed for at redigere i lyd, billede eller begge dele. Den interaktive musikvideo l?gger ikke som de traditionelle op til at man k?ber musikken p? CD, DVD eller download, da den netop skal opleves p? computer iPod el. lign for at v?re interaktiv. Eksempelvis er musikvideoen ”We Used to Wait” med Arcade Fire et PR-samarbejde med Google da den b?de anvender Google Maps, Street-Wiew og opfordrer til at downloade og installere browseren Chrome for at f? det bedste udbytte.Musikvideoens traditionelle fremstillingsformerAllerede i Disney’s Fantasia (1940) foregribes tre musikvideogenrer, som Movin og ?berg opererer med i deres bog Rockreklamer, - Narrativ video (der formidler et narrativt forl?b), koncept video (der formidler en stemning) og playback video (der ’hviler i sig selv’) Marsha Kinder har tilbage i 1987 en tilsvarende opdeling af musikvideoen i tre hovedgrupper:Fort?lling – svarende til Movin’s narrative video – ofte med en ret tynd fort?lling, hvor musikerne selv agerer som skuespillereDr?mmeagtige sekvenser – svarende til Movin’s koncept video – ofte uden kausalitet men med surrealistiske elementer der opl?ser tid og rum.Optr?den – svarende til Movin’s playback video – koncertvideo, hvor man ser musikerne spille enten live eller i studiet.Ovenst?ende kategoriseringer, som godt kan overlappe, tager udgangspunkt i videoernes formelle udtryk. Andre kategoriserer videoerne ud fra indhold. Amerikaneren Ann E. Kaplan har opstillet f?lgende fem kategorier:Den romantiske video, som skildrer et k?rlighedsforholdDen socialt bevidste video, som skildrer samfundsforhold, ofte kritiskDen nihilistiske video, skildrer antiautorit?re og anakistiske holdninger, ofte gennem heavy metal el. h?rd rock og ofte med sceneoptr?den og koncertbilleder i centrumDen klassiske video, anvender samme fort?llestil som den klassiske Hollywood film – ofte pastiche over en filmgenreDen postmoderne video, - flertydig, ikke line?r narrativitet, ofte surrealistisk.Begge ovenst?ende kategoriseringer har rod i 80’erne og Caroll Vernallis, Associate Professor ved Film and Media Studies Program of the Arizona State University, ser i 2010 tilbage p? musikvideoernes guldalder og giver f?lgende definition p? datidens musikvideoer: ’En performance, lavet til en optaget sang, udgivet gennem et st?rre selskab, designet med henblik p? at tiltr?kke opm?rksomhed og s?lge nummeret’Musikvideoens nye fremstillingsformerCaroll Vernallis’ definition p? 80’ernes og 90’ernes musikvideoer kan ikke rumme de brugergenererede og interaktive musikvideoer, der er tilg?ngelige i dag. Han sp?rger eksempelvis, hvordan vi skal kategorisere videoer som The Badger Song, The Duck Song eller Auto-tune-news? Alle er de ugc (user generated content) som udvisker gr?nserne for hvad man tidligere kunne kategorisere som musikvideoer. De er fremstillede vha. billigt udstyr af amat?rer, har ikke et kommercielt sigte og er ikke en performance til en pr?produceret sang. Hvad er det da? Vernallis opstiller otte ?stetiske tr?k, som ikke er udt?mmende, men som han argumenterer for er kendetegnende ved klip p? YT. De relaterer sig ikke alle til musikvideoer, og derfor vil jeg n?jes med at fremdrage de relevante for dette projekt:Gentagelse og puls: Man ser ofte former som AAAAAAA osv. (Et eksempel kunne v?re The Badger Song) Vernallis har tre forklaringer p? denne tendens: 1) en produktionspraktisk, - det er lettere for amat?rerne at copy-paste i numrene for at give dem varighed svarende til en traditionel video (3-5 min) 2) P? grund af vore arbejdsforhold, som efterh?nden er blevet s? hektiske og indeholder s? mange inputs fra mange kanaler, er en musikvideo med mange gentagelser en beroligende pause fra hverdagens tweets, mails, telefonopkald mv. Dette er ironisk, for hvor musikvideoerne i 80’erne og 90’erne fik skyld for at virke skizofrene og usammenh?ngende har de i dag en ’grounding’, beroligende virkning og giver et ?jebliks f?lelsesm?ssig kontakt med selvet. 3) En ?stetisk forklaring: Man vil fors?ge at konkurrere med Blockbusters og CGI film ved at producere psykedeliske, reiterative (selv-repeterende), hjernevridende videoer, som f.eks: Drinking out of Cups – eller et musikvideo-eksempel p? reiteration: ShoesGrafiske egenskaber. Videoerne er karakteriseret ved enkle sm? milj?er, tegneserieagtige kvaliteter, klare farver, skarpe konturer og kontrasterende teksturer.Kausale relationer er oph?vede. Den line?re narrativitet er ofte frav?rende.Multiparametrisk. Man kan skifte fra en gestalt til en anden i forskellige verdener p? ingen tid.Sarkasme, humor og parodi. Ofte er remedieringer parodier og ofte har mash up’s en parodisk vinkel.Kondensering. Fort?tning af udtrykket.Formel replikation af nettet. Videoerne fors?ger at spejle nettet, fremkalde deltagerkultur og fastholde brugeren.“With music video, we must chart our own paths through music and image to find meaning. Music videos also ask us to watch them repeatedly. Lacking in narrative devices, text, and with a shortened form, they rely on reduced materials to convey drama.”En analysemodelLars Movin og Morten ?berg opstiller i bogen Rockreklamer nedenst?ende analysemodel for musikvideoer.Modellen er fra 1990, alts? midt i musikvideoernes og MTV’s guldalder. Som ogs? st?rrelsen af boksene indicerer ligger hovedv?gten i Movins analyser p? niveau B, den v?rkinterne udsagnsanalyse og den v?rkn?re udsigelsesanalyse og p? niveau C, de samfundsm?ssige og ideologiske forhold. Det er selvf?lgelig stadig relevant, og i min analyse af Gangnam Style vil jeg anvende samme model, men efter den v?rkn?re analyse vil jeg g? mere ind i modellens niveau A og se p? forhold is?r vedr?rende distribution og konsumption. Analyse af Gangnam StyleMusikvideoen Gangnam Style er skrevet og produceret af den Koreanske popmusiker PSY (Park Jae-sang), som rider med p? K-pop b?lgen uden at v?re et typisk eksempel herp?. Videoen blev uploadet p? YT d. 15/7 2012. Inden vi kaster os over selve analysen kan der v?re grund til at se p? f?nomenet K-pop. Min viden herom har jeg dels fra egne iagttagelser, dels fra Wikipedia, hvor der er lange artikler om genren, ud?verne heraf og selskaberne bag, - og dels fra uddybende samtaler med en ekspert p? omr?det: Karen, vores venners datter p? 16 ?r som gennem ca. et ?r har v?ret fan af K-pop og kender fankulturen indefra. (Sammenskrivninger af ustrukturerede interviews i bilag 2: ”Samtaler med Karen”)I Sydkorea er musik en stor eksportvare. Pladeselskaberne SM-entertainment, YG-entertainment m.fl. er velsmurte industriforetagender, der afholder auditions med henblik p? at opspore og engagere unge sangtalenter, som de ans?tter p? fler?rige kontrakter. De f?rste ?r g?r med at opl?re dem i sang og dans, og derefter sammens?ttes de i grupper i boy-bands eller girl-bands, indspiller sange, producerer videoer, debuterer og s?lges.Stilarterne der er mest fremme i ?jeblikket er elektronisk synthesizerbaseret pop-rock, og der er typisk tale om klassiske videoer if?lge Kaplans kategorisering, som overholder Vernallis’ definitioner p? musikvideoer med traditionelle fremstillingsformer. (p. 5) Dans er som regel en integreret del af videoen og det er typisk at der synges p? en blanding af koreanske og engelsk.En vigtig del af K-pop kulturen er fan-service. De forskellige boy- og girlbands opbygger en fankultur omkring sig med egne hjemmesider; musikerne opretter twitterprofiler og chatter med fans’ene. Er man fan af en bestemt gruppe tildeles man et navn, som alle fans af den p?g?ldende gruppe deler, s?ledes at man som fan f?r en fornemmelse af at st? i direkte kontakt med idolerne n?r man chatter. Om det reelt er de unge musikere der sidder ved tasterne p? den anden side eller det er ansatte af pladeselskaberne har jeg ikke unders?gt, men det er tydeligt at kommunikation er en v?sentlig del af fankulturen, og at den kommunikation finder sted via de sociale medier b?de mellem fans’ene indbyrdes og mellem fans og musikere.Udsagns- og udsigelsesanalyseDer er i Gangnam Style tale om en ret traditionel musikvideo i elektronisk pop-rock stil med en mandlig implicit fort?ller, der skildrer sit sorgl?se storbyliv som en rig og privilegeret fest- og danseglad yngre mand. I f?rste vers beskriver han sin ideelle kvinde, i andet vers praler han af sine egne fortr?ffelige egenskaber, hvor sej, passioneret og varmhjertet han er. ’Oppan Gangnam Style’ synger han om sig selv, hvilket vil sige at han er smart, trendy, rig og cool. (Se sangteksten i engelsk overs?ttelse i bilag 1) Gangnam er et rigt bykvarter i Seoul, kendt for gode uddannelsesinstitutioner og levende natteliv. Mange nye trends i Koreas ungdomsliv siges at komme fra Gangnam. ”Oppa” er en tiltaleform brugt af yngre s?stre om deres ?ldre br?dre i koreanske familier. Den bruges ogs? af voksne kvinder som respektfuld og venlig tiltaleform til voksne mandlige venner, k?reste eller ?gtef?lle. Sangen synges p? koreansk men med enkelte engelske udtryk imellem, og er selvf?lgelig kun umiddelbart forst?elig for det koreanske hjemmepublikum.Musikken er traditionelt opbygget i en udvidet pop-form (Intro-A-A-prechorus-B-A-A-prechorus-B-C-B) sammensat omkring et to takters synthesizer main-riff i H-mol med et trommebeat under. Riffet og trommebeatet udbygges undervejs i nummeret i tiltagende kompleksitet, men centrerer sig til stadighed omkring tonen h og forbliver i A-stykkerne statisk i karakteren. Formovergangene markeres med akkordskift:-5715762000Hvor teksten i versene er beskrivende, er den i pre-chorus henvendt til pigen i et fors?g p? at overtale hende til at ”g? hele vejen og glemme i morgen”. Dette underbygges musikalsk ved anvendelsen af samme rytme som formovergangene i en harmonisk sp?ndingsopbygning og rytmisk fort?tning frem til slutningen af formdelen, hvor der sluttes p? en dominant: F#7-Break, som en cliffhanger inden B-stykket. Mens alle de andre formdele p?nt falder p? plads i 4-takts perioder er prechorus med sine 13 takter udvidet med en ekstra takt i breaket for at ?ge sp?ndingseffekten. I det lange stopbreak g?r forsangeren PSY beslutsomt hen mod kameraet, negligerer at to personer bag ham er r?get i luften i en eksplosion, og kommer med sit overbevisende statement: Oppan Gangnam Style, som er nummerets hook - inden musikken falder ind igen med main-riff, og B-stykket, hvor han dansende bekr?fter sit statement, kan afvikles. Prechorus er vigtig for hele nummerets dynamik idet den l?gger op til B-stykket, som er h?jdepunktet. Den dynamiske sp?ndingskurve i nummeret kan illustreres s?ledes:C-stykket er et breakdown af groovet, hvor main-riffet h?res svagt i baggrunden mens forsangeren igen priser sine fortr?ffelige egenskaber.P? billedsiden portr?tteres den succesrige mand, og vi f?lger ham rundt i et urbant offentligt milj?, sandsynligvis bydelen Gangnam i Seoul, omgivet af en r?kke forskellige bipersoner gennem videoen. Vi ser ham dase p? stranden (som viser sig at v?re en legeplads) i en liggestol, i en hestestald, p? taget af en lavere bygning foran et h?jhus, i en parkeringsk?lder, i en sauna, sv?mmebassin, p? en interimistisk b?nk i et tr?stesl?st omr?de under motorvejsbroer, i en tennishal, i en bus, i en speedb?d, i en elevator, i en ridehal osv. Som regel flankeres han af bipersoner, men er undertiden ogs? alene. Milj?erne og bipersonerne er kulisse for hans optr?den men personerne deltager ogs? i dansescenerne i formationsdans sammen med PSY. Man springer fra sted til sted i klippene og der er ingen linearitet i narrationen, men en r?kke skildringer af PSY i Gangnam. Dog med en enkelt undtagelse. I det andet prechorus m?der han hende, pigen han dr?mmer om. Han ser hende i et S-tog, hans ansigtsudtryk viser os at han er forelsket i pigen og der krydsklippes mellem ham i slow motion og pigen i real motion i hurtigere og hurtigere klipperytme indtil breaket, hvor de endelig st?r sammen, og han k?rtegner hendes h?r. (I det f?rste break var han jo alene i det tr?stesl?se motorvejsmilj?.) Gennem resten af videoen danser de flere gange side om side, f?rst p? S-togstationen og til slut i en dansehal, der er oplyst af kraftige projekt?rer i modlys og med lysshow i forskellige farver. Milj?et i slutscenen er det mindst realistiske billede p? et offentligt byrum, men samler alle de medvirkende bag pigen og PSY. Nu er det lykkedes. Han har f?et hende og verden er fuld af gl?de, dans, lys og farver. Efter at nummeret egentlig er f?rdigt slutter YT-klippet med flere optagelser af den tidligere viste ’danse-duel’ mellem PSY og manden i det gule jakkes?t i parkeringsk?lderen. Hertil spilles mainriffet d?mpet indtil breaket hvor f?rste hook gentages: PSY, der g?r mod kameraet under motorvejsbroerne og siger ”Oppan Gangnam Style”. Til allersidst en parodisk tegnefilmsanimeret udgave af PSY, der laver hestedansen i hestestalden.Dansen, som is?r ses i B-stykkerne, minder om bev?gelserne hos en rytter, der holder t?mmerne med krydsede h?nder, og i det hele taget er heste-temaet tilbagevendende i musikvideoen. Dels som sagt i dansen men ogs? i scenografien. Tidligt i videoen danser han i en hestestald, senere i en ridehal, hvor der ogs? st?r levende heste med ryttere i baggrunden, og p? et tidspunkt sidder hen selv til hest p? en karrusel. Jeg kan ikke komme p? nogen logisk forklaring p? ’hestetemaet’. Der er ikke noget i teksten, der linker til heste, men m?ske er det h?jstatus at ride i Korea. Under alle omst?ndigheder er dansen morsom. PSY er ikke den store danser, og n?r han udf?rer dansen sammen med de unge piger han flankeres af, falder han mildest talt igennem og bliver en gimmick i sig selv. Det har han tilsyneladende ingen problemer med. Han har indbygget flere scener i videoen, hvor han med god sans for selvironi anbringer sig i nedv?rdigende situationer: I saunaen l?ner han ?mt sin kind p? skulderen af en tyk mand, der mest ligner en sumobryder og som klimaks op til breaket i slutningen af C-stykket ser vi, han sidder p? toilet. Situationer, der st?r i kontrast til resten af videoen, som foreg?r i det offentlige byrum, idet de her viser noget af det mest private og intime, man normalt ikke deler med nogen.De tre vigtige bipersoner i videoen, pigen PSY forelsker sig i, manden med de fr?kke bev?gelser i elevatoren og den dansende mand i gult jakkes?t i parkeringsk?lderen er alle kendte ansigter i det koreanske mediebillede, og PSY har inviteret dem med for at generere ?get interesse omkring videoen.Som l?sere har vi naturligvis forskellige foruds?tninger for at afl?se videoens indhold. En koreaner, der kender bipersonerne vil medl?se de intertekstuelle referencer, imens vi andre blot ser dem som pudsige gimmicks. PSY er en del af den koreanske k-pop industri (YG-entertainment), som distribuerer internationalt, men videoen er t?nkt for hjemmemarkedet. I et interview p? australsk TV udtaler han at det overraskede ham, at den blev et internationalt hit. Han var kun 48 timer om at optage videoen, og mange af dens indholdselementer blev til ved tilf?ldigheder. Eksempelvis blev den kendte koreanske komiker i elevatoren med de fr?kke bev?gelser kun en del af videoen fordi han tilf?ldigvis kom forbi mens de var i gang med optagelserne. Det er alts? ikke nogen ’dyb’ video, men en sjov video, siger han, og indr?mmer at det ikke er hans fortjeneste, at den blev verdenskendt: ”I didn’t make it. – People made this happen” Hvad er det da, som g?r videoen verdenskendt, n?r vi hverken forst?r sproget eller de intertekstuelle referencer?Hvis vi ser p? Vernallis’ ?stetiske tr?k, der kendetegner YT-klip vil mange af dem kunne genfindes i Gangnam Style:3175137350500Gentagelse og puls findes is?r i de tre B-stykker, og hooket ”Gangnam Style” synges i alt atten gange. P? den m?de bliver hooket en ”Ear-worm” eller en ?reh?nger. I forhold til de grafiske egenskaber er ?stetikken til dels overholdt i valget af locations i det offentlige rum. Mange af locations har klare farver og enkle teksturer, - eksempelvis er alle grundfarverne klart repr?senteret i parkeringsk?lderen med den gule mand i den r?de bil der danser med den bl? PSY. Det samme g?r sig g?ldende i dansescenen i S-togsstationen. Interi?ret er overvejende bl?t men p? danserne i baggrunden ses et gult t?rkl?de og et par r?de bukser, der kompletterer farveskalaen. Kondensering: PSY har ikke fors?gt at lave en kompleks og subtil fort?lling i videoen, men har holdt sig til en meget enkelt historie, som fort?lles meget tydeligt. Han siger selv i interviewet med ”Today-Tonight” at han har tilstr?bt et enkelt udtryk i denne video. Det kondenserede udtryk spidder en selvironisk figur, der h?vder at v?re Gangnam Style, men som netop ikke er det. Dels fordi han ikke lever op til de rigtige ”Gangnam-idealer” om at v?re rig, ung, h?j, slank og cool, men udstiller sig selv: lidt for gammel, lille og buttet lidt for selvh?vdende og i nogle kiksede situationer med en kikset dans, som de andre i videoen udf?rer meget bedre. Dermed er videoen parodisk sarkastisk og den inviterer gennem dansen til deltagerkultur og fastholdelse af brugeren.Alts? indeholder videoen mange af de ?stetiske kendetegn, som Vernallis opstiller som v?rende g?ldende for klip p? YT, og det kan m?ske v?re med til at forklare dens popularitet.OpsamlingSammenfattende om Movin’s analysemodels niveau B kan man sige, at vi if?lge Kaplan har med en traditionelt produceret klassisk musikvideo at g?re, som i forhold til Marsha Kinders kategorisering ikke er entydig, men en blanding af fort?lling (k?rlighedshistorien), optr?den (dansen) med spring i narrationen idet der i klippene springes i tid. Musikken er velproduceret elektropop med velfungerende opbygning og s?rdeles virkningsfulde breaks og gimmicks og med et tydeligt hook. Endvidere rummer musikvideoen en lang r?kke kendetegn, som if?lge Vernallis karakteriserer YT-klip: Gentagelse og puls, enkel og klar farveholdning, enkelt kondenceret udtryk, parodi og sarkasme og den opfordrer til deltagerkultur.Om disse faktorer alene kan forklare videoens popularitet kan vi ikke vide, men vi kan konstatere, at de i hvert fald ikke har st?et i vejen for dens udbredelse. I det f?lgende afsnit vil jeg unders?ge forhold vedr?rende videoens produktion, distribution og konsumption.Analyseniveau A – distribution og konsumptionDistributionen og konsumptionen af Gangnam Style er foreg?et via YT, og for at blive kl?dt p? til at analysere dette vil jeg begynde med at referere fire teoretikere indenfor medieforskningen, som indtager forskellige positioner i forhold til mediekonvergens, deltagerkultur og kollektiv intelligens i web 2,0.Henry Jenkins - mediekonvergens, deltagerkultur og kollektiv intelligensHenry Jenkins identificerer i bogen Convergence Culture fra 2006 nogle karakteristika ved mediekulturen i web 2,0.Jenkins introducerer begrebet mediekonvergens. Hermed mener han forskellige typer medieindholds bev?gelighed mellem forskellige typer medieplatforme, hjulpet p? vej af forskellige medieindustriers villighed til at samarbejde om muligheden af dette som konsekvens af mediepublikummets bev?gelighed i jagten p? forskellig slags underholdning. Eller med andre ord m?det mellem indhold, maskiner, mennesker og industri. Ordet beskriver s?ledes b?de kulturelle, teknologiske, industrielle og sociale forandringer vedr?rende kommunikation.Henry Jenkins definerer ogs? begrebet deltagerkultur. I deltagerkulturen er der ikke som tidligere skarpt skel mellem producenterne og konsumenterne af medieindholdet, men alle er deltagere som interagerer med hinanden i en fortl?bende kommunikativ proces omkring medieindholdet. Selvf?lgelig med forskelligt aktivitetsniveau og med forskellige foruds?tninger for at deltage. S?ledes h?nger begreberne deltagerkultur og mediekonvergens sammen, idet de foruds?tter hinanden. Forbrugerne kan kun v?re bidragende – og dermed deltagende – hvis medieplatformene kan ’tale sammen’ som f?lge af medieindustriernes villighed til samarbejde. Et af resultaterne af mediekonvergensen og deltagerkulturen er den kollektive intelligens, som opst?r p? nettet i forskellige former. Wikipedia er m?ske det bedste og mest velorganiserede eksempel p? at mange mennesker i f?llesskab har bidraget til en k?mpe vidensbank, og dermed skabt et synligt bevis p? kollektiv intelligens. Deltagerkulturen og mediekonvergensen har v?ret foruds?tninger for at en s?dan kollektiv intelligens har kunnet opbygges. Jenkins er positiv over for denne udvikling i medieverdenen, og ser sig selv som kritisk utopist, i den betydning at han ?nsker at identificere muligheder indenfor vores kultur, som kan lede mod et bedre og mere retf?rdigt samfund. Han kritiserer de ’kritiske pessimister’ som han synes har en overdreven frygt for de store medier, og ikke tiltror de kompetente deltagere at kontrollere udviklingen, - deltagere som netop gennem disse processer opn?r empowerment (= evnen til at agere aktivt ind i den konvergente mediekultur). Forbrugerne, skriver han – ikke uden humor, g?res af de kritiske pessimister til s?rbare ofre i en melodramatisk diskurs om forf?relse og manipulation, propagandamaskiner og masse?del?ggelsesv?ben. Han stiller s?ledes empowerment overfor victimisation, hvor det ene begreb fokuserer p?, hvad vi g?r med medierne og det andet p?, hvad medierne g?r med os.Endvidere konstaterer han at vi er startet med at ?ve os i deltagerkultur p? de kulturelle omr?der fordi det er ufarligt og det er sjovere, men at de samme metoder hurtigt kan overf?res p? politik, uddannelse og arbejdspladser.Don TapscottTopscotts bog Grown up digital fra 2009 baserer sig p? 7685 interviews fra 2007 af unge mellem 13 og 20. Som sammenligningsgrundlag interviewede man yderligere ca. 900 30-41 ?rige og ca 900 42-61 ?rige. Tapscott viser med skemaet her hvordan den demografiske udvikling har v?ret fra efterkrigstidens baby-boom i ?rene 1945-1965 - over baby-bust i ?rtiet fra 1965 – 1975, hvor f?dselstallet dalede - til baby-boom-ekko 1977-1997, hvor baby-boomerne fik b?rn. Tallene er fra USA, men et opslag p? UN-data viser at den samme tendens g?r sig g?ldende i Danmark, om end ikke helt s? udtalt. Tapscott’s pointe med tabellen er at vise, hvordan to store generationer pr?ger vores tid. Den ?ldre generation, baby-boomerne eller efterkrigsgenerationen, er vokset op med TV som det nye og foretrukne medie, og den yngre, baby-boom ekkoet eller net-generationen, er vokset op med internettet og computeren. Dette har for efterkrigsgenerationen betydet at mediebruget udelukkende har v?ret envejskommunikation, hvor mediebrugerne har v?ret passive konsumenter af indhold. Man kunne tilf?je, at vi her i landet frem til 1986 oven i k?bet kun havde en enkelt kanal at v?lge imellem, s? vores eneste mulighed for (inter)aktivitet var afbryderknappen. Net-generationen er vokset op med mange TV-kanaler, men vigtigere – med internet og computere, hvilket har givet mulighed for aktiv deltagen i mediekulturen. Derfor har den yngre generation en anderledes mere umiddelbar tilgang til den moderne medieverden. De har udviklet sig til b?de producenter og konsumenter/forbrugere af medieindhold. Deraf ord-sammensmeltningerne prosumer eller produser. Det er denne tilgang og dens konsekvenser Tapscott fors?ger at kortl?gge med sin omfattende interviewunders?gelse.Tapscott g?r alts? Jenkins’ iagttagelser vedr?rende deltagerkulturens mediekonvergente kollektive intelligens til et generationssp?rgsm?l, og han har fundet frem til 8 normer som karakteriserer netgenerationen fra til forskel fra deres for?ldre:De ?nsker frihed. B?de valgfrihed i livet og ytringsfrihed.De ?nsker at tilpasse og personligg?re deres omverden i overensstemmelse med egen smag og egne behov.De ?nsker at kunne kontrollere arbejdsgange og forbrugeroplysninger mv. gennem transparens i organisationer og virksomheder, de har med at g?re.De ?nsker organisationers og virksomheders integritet og ?benhed i forhold til forbrug og arbejde, s?ledes at der ikke er barrierer mellem dem og de organisationer og virksomheder, de har med at g?re.De ?nsker underholdning og leg i b?de arbejde, uddannelse og socialt liv. Gennem erfaringer med computerspil ved de, at der altid er mere end én vej til m?let.De er generationen for samarbejde og relationer. I dag samarbejder unge p? Facebook, gennem multiplayer computerspil, deler filer til skole, arbejde mv.De er hurtige. Informationsstr?mmen er hurtig og netgenerationen forventer h?jt tempo i kommunikationen.De er innovatorer. De leder efter innovative m?der til samarbejde, underholdning, l?ring og arbejde.Tapscott uddyber gennem bogen disse 8 normers ?nskelige konsekvenser p? en lang r?kke omr?der s? som uddannelse, arbejde, forbrug, familieliv og politik. Han grundholdning er at efterkrigsgenerationen, som pt. sidder p? de fleste disse samfundsinstitutioner som en konsekvens af netgenerationens bedre tilgang til web 2.0 og til den ny verden skal dele magten med netgenerationen inden de fravristes den.I forhold til det kulturelle omr?de, n?rmere bestemt musik, fremdrager han bl.a. webstedet som et eksempel, der baserer sig p? netgenerationens normer. Ourstage er et site, hvor musikere (og filmmagere) kan uploade deres produkter indenfor forskellige stilarter s? som rock, country, elektronica osv. Konsumenterne kan s? stemme om, hvilke numre der er bedst indenfor de forskellige kategorier, og til slut findes en vinder. Det online publikum k?rer de nye stjerner. Man er alts? prosumer, og de 8 normer er indeholdt, idet der ervalgfrihed, du bestemmer selv graden af din involvering fra skaber til dommermulighed for personlig tilpasning; v?lg dine egne favorittertransparens, f?lg konkurrencernes udviklingintegritet, du laver selv dine numre og er selv ansvarligsamarbejde, du er afh?ngig af andres respons og deltagelseleg, det er en konkurrencetempo, der er kontant afregninginnovation, - man komponerer selv Internettet er ikke l?ngere et sted man henter information men et sted man deler information. Man demokratiserer skabelsen af indholdet. Eller med et gammelt slogan fra 60’erne: ”Al magt til folket”. 65?% af netgenerationen er i en eller anden form involverede i skabelse af indhold p? nettet.Tapscott er som Jenkins optimistisk i forhold til netgenerationens evner til at ’overtage verden’. Om end han anerkender at de st?rke nye medier kan anvendes b?de i det godes og i det ondes tjeneste skriver han:”The second half of the twentieth century was dominated by a generation – the baby boomers. During that period, strong models of mass media, the enterprise, work, commerce family, play, and social life were established. The new Web and the new generation are beginning to shatter these old ways – and our evidence points to a better world, if we permit them to succeed. This massive wave of youth has rights, growing aspirations, truly awesome capabilities, and nascent demands that are far reaching.”Graeme Turner: The Demotic Turn - kritisk overfor JenkinsGraeme Turner er ikke s? overbevist om at udviklingen i mediekulturen udelukkende bidrager positivt til samfundsudviklingen. Han nuancerer i bogen The Demotic Turn fra 2010 billedet af deltagerkulturens positive indvirkning, s?tter sp?rgsm?lstegn ved den reelle udbredelse af deltagelsen i netgenerationens deltagerkultur, og h?vder at deltagerne udg?res af en lille elite: ’the early adopters’ – eller n?rderne. Endelig er han skeptisk ved de kulturelle konsekvenser af omfanget af og opm?rksomheden p? det brugergenererede indhold.En grundl?ggende p?stand, Turner fremf?rer tidligt i bogen, er at man ikke kan konkludere at udvidet adgang til nettet medf?rer ?get demokrati. Han forbinder tanken om demokratisering med deltagerkulturen, som han siger hyldes med dens brugeregenerede indhold p? nettet mens der ikke findes unders?gelser der reelt viser hvilken gavn den almindelige borger har af det brugergeneredre indhold.Turner citerer internet-historiker og aktivist Geert Lovink for den s?kaldte ”1%-regel”, som siger, at hvis man har en gruppe p? 100 mennesker online, s? vil én skabe indhold, 10 vil interagere (kommentere eller foresl? forbedringer) og 89 vil bare se indholdet, og videre henviser han til unders?gelser, der bekr?fter 1%-reglen og tilf?jer at den ogs? g?lder deltagelse i debatter p? blogs. Det er kun én procent, der bidrager aktivt til debatten.Turner refererer professor of Information Technology and Politics, Matthew Hindmann, for en videnskabelig unders?gelse, der kaster lys p? forskellen p?, hvem der ytrer sig og hvem der bliver h?rt p? nettet. Sk?vvridningen af opm?rksomheden forekommer, og blot fordi der er tale om brugergenereret indhold skal man ikke som rygmarvsreaktion synes det er progressivt eller alternativt, men sp?rge: hvilke interesser st?r bag? Medieelektronisk industri? - eller skabere af sociale medieplatforme, som har interesse i at generere meget trafik p? deres sites for at kunne tjene flere reklamepenge? Jenkins er ikke, siger han, i tilstr?kkeligt omfang opm?rksom p? industriens ?konomiske interesser i at p?virke udviklingen i konvergensretningen. Ideologisk viser Turner flag ved at tage afstand fra neo-liberal tankegang: ”One of the characteristic discursive tactics of neo-liberal administrations around the world over the last decade or so has been the strategic conflation of consumer choice with the principles of democracy.”Turner sp?rger tidligt i bogen om ugc er kerneaktiviteten for n?ste generations medieindustrier, eller om det er ’the early adopters’ selvpromoverende legeplads? Hermed antyder han, at det ikke er den almindelige net-gen’er, der producerer det brugergenererede medieindhold.Turner h?vder at ’the early adopters’, n?rderne, styrer debatten. Som digitale optimister er de for involverede og for begejstrede for teknologierne til at se objektivt p? implikationerne af medierevolutionen. De er forbl?ndede af humanistiske og samfundsfaglige akademikeres interesse for deres viden om de nye mediers sociale konsekvenser, og endelig er de be?rede over at ops?ges af medieindustrien som h?ber p? ?konomisk gevinst som resultat af n?rdernes formidling af v?rdifuld viden om deres produkter. Disse faktorer giver dem momentum i debatten om mediekultur, s?ledes de f?r uforholdsm?ssig stor indflydelse i forhold til deres antal. Som almindelig mediebruger kan det v?re sv?rt at g? imod de digitale optimisters overbevisende argumenter i debatten, og som eksempel herp? fremdrager Turner Jeffrey Sconce, Associate Professor v. Northwestern University, Illinois USA:”Sconce noterer sig hvor skr?mmende problemet med at forst? de elektroniske mediers komplekse, t?tte og tiltagende invaderende og virkeligt uf?lsomme dagsordenss?ttende milj? er, - og hvor fristende det derfor er at undg? at forholde sig til detaljerne i de superdeterminerende sociale og ?konomiske strukturer men at abstrahere det hele ind i en religi?s vision af virtuelt allestedsn?rv?r.” (min overs?ttelse)Der er endvidere mange mennesker som slet ikke har midler eller foruds?tninger for at tage del i debatten eller deltagerkulturen. Turner fremdrager problemet med at en stor del af verdens befolkning slet ikke er p? nettet og m?ske end ikke kan l?se. The empowered taler p? vegne af the disempowered, siger han og forts?tter: Stilheden fra de gamle, handicappede og fattige drukner i den st?jende lovprisning af det digitale demokrati i den pseudo-utopiske diskurs.Et sted er Turner dog positiv. Det er mht. sitet YouTube. Han anerkender at vi her f?r en k?mpem?ssig international database med adgang til en r?kke popul?r-kulturelle tekster, der kan v?re interessante for et betydeligt antal mennesker, og som der ellers ikke ville have v?ret adgang til. Ydermere er YT et socialt netv?rk, hvor brugerne kommenterer og reelt er deltagere i en kulturel konversation. Omdrejningspunktet er videoer til forskel fra andre sociale sites (f.eks. FB) Han henviser til Jean Elizabeth Burgess, Queensland University of Technology, som siger at videoerne er ”mediators of ideas, that are taken up in practice within social networks, not as discrete texts that are produced in one place and then later are consumed somewhere else by isolated individuals or unwitting masses”Hvor f?llesskabsf?lelsen ved oplevelsen af medieindhold tidligere har v?ret p? det nationale plan, eller i hvert fald indenfor TV-stationens sendeomr?de er den nu international med YT som den dominerende platform for DIY (Do It Yourself) videoer, som is?r indenfor den semiprofessionelle musikverden har betydet en tilgang til et enormt internationalt publikum. Der har i tilknytning hertil udviklet sig en ikke ubetydelig deltagerkultur, der laver mash-ups, parodier, osv. Med Burgess opfattelse af videoerne om ’ideer’ kan man sige at ideerne bliver opformeret ved at blive genbrugt i nye produkter p? nye m?der – remedieret, og disse processer finder sted med reference til specifikke sociale eller subkulturelle netv?rk. Dette kalder Burgess 'vernacular creativity’. Turner anderkender YT som en vigtig ’empowering’ ny udvikling indenfor medieverdenen. Der er dog én ting alle overser, siger Turner: sitenes indehavere profiterer af brugernes ofte ikke-kommercielle skabelse af indhold. Jo mere brugerindhold og jo mere trafik p? sitet jo st?rre fortjeneste til sitets indehavere - og jo mere vil brugeren f?le sig loyalt knyttet til dette specielle site. Han kritiserer brugerne for deres korte opm?rksomhedsr?kkevidde, fascination af celebrity-kulturen og for deres overfladiskhed. Turner refererer M. Hindman for begrebet ”Googlearki” (Google+hierarki) hvilket betyder at en s?gning p? Google i kraft af s?gemaskinens indbyggede algoritmer vil prioritere sites med flest links fra andre sites. Dette giver de mest popul?re sites endnu flere hits og resulterer i en ”Winner take all” situation som modarbejder nettes demokratiske effekt. Da YT i 2006 opk?bes af Google og s?ledes bliver - ”datterselskab i en kommerciel virksomhed, hvis hovedform?l ikke er indholdet i sig selv, men en vertikal integration af s?gemaskiner med indhold, social networking og reklame” udvikles samme hierarkiske opbygning i s?gesystemet hos YT. Som konsekvens af googlearki opprioriteres distributionen af det popul?reste indhold, som ikke n?dvendigvis er det ’bedste’ eller det ’vigtigste’. Eksempelvis sv?kkes if?lge Turner b?de det historiske tilbageblik og den evidensbaserede argumentation. Der indsniger sig en tendens til at man i stigende grad anvender blogs som kilde – ogs? i akademiske opgaver! - alts? udviskes gr?nsen mellem medieaktivitet, publicity og promotion p? den ene side og akademisk arbejde p? den anden.Endelig er der problematikken omkring al den dataindsamling der finder sted om den enkelte person gennem det brugergenererede indhold. Disse date kan misbruges b?de af regeringer og af virksomheder.José van Dijck: users like youI artiklen Users like you? fors?ger José van Dijck at indkredse brugeren af YT. Deltageren i deltagerkulturen - eller ’the You’ i YouTube. Hans p?stand er, at vore dages teoretiske tilgang til at indkredse brugeren ikke l?ngere er tilstr?kkelige til at forst? det indviklede samspil mellem teknologiske, sociale og ?konomiske interesser der pr?ger brugeren, og han siger derfor som Turner, at vi skal v?re p? vagt overfor de teknologibegejstrede optimister. Der m? udvikles en tv?rfaglig tilgang til opstilling af en model, der kan karakterisere og analysere brugernes forskellige roller under hensyn til teknologiens og site-indehavernes brugerkontrol. En tilgang, der medt?nker b?de kulturel teori, ?konomisk teori og arbejdsmarkedsforhold, er n?dvendig, f?r vi kan overskue konsekvenserne af den udvikling, der er i gang.Han uddyber hvert af de tre omr?der i artiklen, og jeg refererer her kort hans argumentation.I forhold til kulturel teori kritiserer han Jenkins’ ide om deltagerkultur for at rumme en vildledende opdeling af bidragydere og passive tilskuere. For det f?rste, siger van Dijck, har deltagerkultur eksisteret i andre former l?nge f?r web 2,0. Amat?rbands har i ?revis planket deres idolers hits og i TV-alderen har vi haft reality TV, makeover- og quiz-programmer mv. hvor den almindelige borger har medvirket og bidraget. Han henviser til f?rn?vnte 1% regel, om hvor f?, der reelt er aktive bidragydere. Han underbygger 1% reglen med henvising til en unders?gelse af Forrester Research Inc. fra december 2006, hvor n?sten 10.000 online amerikanere blev interviewet. Jeg kender ikke aldersfordelingen af de interviewede, men unders?gelsen viser f?lgende opdeling af ’deltagerne’:13% aktive skabere19% ’critics’ – som bidrager med ratings og evalueringer15% ’collectors’ – som deler materiale med andre19% ’joiners’ – som opretter profiler i sociale netv?rk (ex. FB) uden at bidrage33% passive tilskuere – som l?ser og ser materiale52% inaktive som hverken g?r det ene eller det andet(grupperne kan godt overlappe)Her kan man se, at tallet for de aktive bidragere faktisk er noget st?rre en ’tommelfingerreglens’ ene procent, - men stadig viser de to sidste tal at 85 % er passive tilskuere eller slet ikke tilstede.For det andet kritiserer han Jenkins’ antagelse, at deltagerne er borgere der arbejder sammen om en f?lles sag. Mere sandsynligt er det, siger han, at der er tale om grupper der deler et forbrugsm?nster eller en interesse for en underholdningsplatform.For det tredje retter ogs? han opm?rksomheden p? ejerne af sitets rolle i forhold til gennem sitets interface at regulere brugerens adf?rd gennem sorteringsalgoritmer, som ikke er offentligheden bekendt. ’Likes’ ratings og antal hits afg?r en videos placering i hierarkiet og brugeren bliver derved ubevidst smagsdommer. Deltagelse bliver her tvetydig, for udover at bidrage med video-uploads kan man uden at vide det bidrage til sorteringen af videoerne. I forhold til ?konomisk teori kritiserer van Dijck definitionen af trafikken p? nettet som en, der foreg?r mellem de to grupper, producenter og brugere, eller produsers. Der er en vigtig tredje gruppe, som drives af markedskr?fter og udg?res af virksomheders reklamer, siger han. N?r brugerne opretter en profil p? YT afgiver de en r?kke oplysninger om k?n, alder, navn og m?ske adresse mv. Derudover fort?ller brugerens trafik p? sitet, hvilke emner han/hun interesserer sig for, og de oplysninger man afgiver gennem sin trafik, likes og ratings mv. opsamles i en metadatabank med reference til computerens IP-adresse, og anvendes i forbindelse med direkte markedsf?ring. Brugerne har ingen kontrol over indsamlingen af metadata, men har som regel v. oprettelsen af profilen klikket ’ja’ uden at l?se den lange ’terms of use’, som bl.a. giver sitets indehavere ret til at anvende de indsamlede data til markedsf?ring. Unders?gelser viser, at gennemsnitshusstandsindkomsten for en bruger af ugc ligger p? n?sten det dobbelte af den gennemsnitlige amerikanske husstandsindkomst, s? gruppen er attraktiv i forhold til direkte markedsf?ring. I forhold til arbejdsmarkedsforholdene g?r Dijck opm?rksom p? en udvikling der g?r i retning af at gr?nsen mellem amat?rer og professionelle bliver utydelig. Amat?ren er traditionelt den frivillige ubetalte producent af videoer og den professionelle er i denne sammenh?ng TV-producent, mediestjerne, betalt ekspert el. lign. I takt med kommercialiseringen af YT bliver indehaverne mere afh?ngige af trafik p? sitet, hvilket betinger en blanding af professionelt producerede videoer, der kan tiltr?kke et stort publikum – og video-trafik af amat?rer, der ogs? kan fungere som m?l for direkte markedsf?ring. Dijck sp?rger, hvad der f?r amat?rerne til at bidrage med indhold. Hvad f?r de ud af det? Forresters unders?gelse fra 2006 viser, at amat?rbidragene kan deles i tre hovedgrupper: underholdning, karriere og familie. Underholdning er den st?rste gruppe efterfulgt af karriere. Mange bidrager fordi det har karakter af leg fremfor arbejde, men det er stadig et uudforsket sp?rgsm?l, hvad der f?r amat?rerne til at bidrage. For at ?ge YT’s underholdningsv?rdi har sitets ejere besluttet at blande amat?r-indhold med professionelt pr?fabrikeret materiale Dijck refererer til tidligere iv?rks?tter Andrew Keen (2007), som langede ud efter den "dyrkelse af amat?rer”, som efter hans opfattelse har ?delagt arbejdsbetingelserne for de professionelle medieskabere. Keen er s?ledes overbevist om, at amat?rer og professionelle, ubetalte og betalte medieskabere, ikke p? sigt kan leve sammen inden for det samme system af kulturel produktion.José van Dijck argumenterer s?ledes for at deltagerkulturen i YT som har udviklet sig fra et lille site drevet af brugerf?llesskab til en kommerciel platform, der er et af omdrejningspunkterne i et voksende mediekonglomerat styret af Google, m? defineres i en tv?rfaglighed af kulturteori, empirisk sociologi, politisk ?konomi og teknologisk design.OpsamlingDe fire refererede teoretikere indtager overordnet set to forskellige positioner i forhold til udviklingen i medieverdenen.Jenkins og Tapscott ser positivt p? udviklingen. Skal man samle deres vigtigste refererede kategorier og synspunkter i én s?tning, kan man sige at de ser den mediekonvergente deltagerkultur opbygge en kollektiv intelligens i en fri, personliggjort, brugerkontrolleret, ?ben, legende, relationel, hurtig og innovativ proces mod en mere oplyst, mere demokratisk og bedre verden.Turner og van Dijck ser den samme udvikling finde sted, men rejser nogle kritiske sp?rgsm?l i relation hertil. Ogs? deres vigtigste refererede synspunkter kan samles i et par hovedpunkter. De mener, man glemmer det store tavse flertal i debatten. De, som slet ikke har adgang til nettet og m?ske ikke engang kan skrive og l?se, og de, der har adgang, men ikke interesserer sig nok til at involvere sig. Debatten domineres af relativt f? teknologibegejstrede optimister, hvoraf mange har stirret sig blinde p? mulighederne i web 2,0 og mangler nuancer i problematikken. De glemmer at medt?nke virksomhedernes kommercielle interesser og konsekvenserne heraf, - de har for smalt et kultursyn idet de ikke ser nogen problemer i at forbrugsf?llesskaber og f?lles interesse for underholdning udg?r hovedparten af ugc, - og endelig anf?rer van Dijck at arbejdsbetingelserne for de professionelle medieskabere ?del?gges af amat?rernes ugc. Produktion, distribution og konsumption af Gangnam StyleMovins analysemodels niveau A indeholder tre bokse: produktion, distribution og konsumption. I dag har disse bokse et fundamentalt andet indhold, end da Movin lancerede figuren i 1987, for hvem er i dag producent, distribut?r og konsument? Brugerne er i dag prosumers men bestemt ogs? distribut?rer. De burde i dag hedde pro-stribu-mers, hvis det efterh?nden kan blive ved at give mening. Det er klart, at den originale musikvideo er produceret af PSY i samarbejde med YG-entertainment og lagt p? YT af ”officialpsy”, som er PSY’s officielle YT-kanal under YG-family under YG-entertainment. P? PSY’s officielle kanal ligger 19 klip, hvoraf de 8 er Gangnam Style relaterede. Den originale video, en udgave hvor Hyuna (pigen fra den originale video) er forsanger p? en del af sangen, et klip, der viser situationer fra optagelserne af den originale video, fire liveversioner og et klip fra nomineringen som ’best video’ hos MTV. - Men hvis man s?ger ”Gangnam Style” p? YT kan man se at der ogs? har v?ret andre inde og producere og distribuere musik, video og andet relateret materiale til nummeret. Allerede ved et hurtigt blik p? de f?rste 20 klip relateret til Gangnam Style, kan man f? et indtryk af, hvad der bl.a. l?gges ud. (Bilag 3) Udover originalen ligger en lang r?kke remedierede versioner, coverversioner, talkshows med PSY, originalvideoen med tilf?jede undertekster (spansk og engelsk), filmmontager til originalmusikken, genindspilninger, playlists med flash mobs og parodier osv. S?gningen giver 401.000 klip med materiale relateret til Gangnam Style hvoraf kun de 8 er uploadet af officialpsy. At fors?ge at f? overblik over dette omfattende materiale ligger udenfor rammerne af projektet her, og jeg vil n?jes med at konstatere at der har v?ret virkelig mange medproducenter i gang.Distributionen er is?r foreg?et p? YT, men der har ogs? v?ret andre faktorer, der har spillet ind. Nummeret er i takt med dets stigende popularitet ogs? spillet i TV og radio over hele verden og det bliver hyppigt brugt ved fester og lign. Videostatistikken viser at nummeret er mest popul?rt blandt piger i alderen 13-17 ?r og blandt drenge i alderen 13-24 ?r. Kommentarerne til videoen har d. 20/11 n?et et antal af 3.121.142, hvilket jeg ogs? vurderer er for uoverskueligt et materiale at anvende i dette projekt, - men ved et hurtigt kig p? de 40 seneste kommentarer (20/11 kl. 15.02) viser det sig at halvdelen handler om at Gangnam Style skal opn? flere views end Justin Bieber’s ’Baby’ som havde rekorden - eller at den skal s?tte rekord i flest modtagne komments eller likes. Den anden halvdel er en blanding af useri?se kommentarer, kommentarer der er markeret som spam og derfor fjernet, kommentarer der roser en bestemt remedieret version af Gangnam Style, kommentarer der blot er navnet p? afsenders hjemland og en enkelt kommentar, hvor en amat?rmusiker har posted et link til sit eget YT-upload af et helt andet nummer.K-pop sp?rgeunders?gelseFor at afd?kke forhold vedr?rende netgenerationens m?de at pro-stribu-mere videoen p? har jeg derimod valgt at lave en sp?rgeskemaunders?gelse blandt eleverne p? Thisted Gymnasium. Med unders?gelsen ?nskede jeg at f? et fingerpeg om hvordan unge i netgenerationen l?ser musikvideoen Gangnam Style, - hvordan distributionen er foreg?et, - hvorvidt, hvordan, hvorfor og i hvilket omfang de medvirker dertil samt om de kender til metadataindsamlingen, virksomhedernes m?lrettede reklamer og har oplevet konsekvenserne heraf. Metoden er valgt fordi jeg ?nsker at n? en st?rre gruppe respondenter end det ville v?re muligt at n? med et kvalitativt interview. Dog rummer unders?gelsen et par ?bne sp?rgsm?l, hvorfor antallet af respondenter er et kompromis mellem at n? ud til mange og at f? indsamlet en h?ndterlig datam?ngde i svarene p? de ?bne sp?rgsm?l. Unders?gelsen foregik fra tirsdag d. 13/11 til s?ndag d. 18/11. Jeg modtog 134 besvarelser hvoraf jeg har analyseret de f?rste 100. (Unders?gelsen og de indsamlede svar kan ses i bilag 4) Respondenterne er elever p? Thisted Gymnasium og HF og er i aldersgruppen 16-19 ?r eller t?t deromkring. Som s?dan er unders?gelsen naturligvis ikke repr?sentativ for hele netgenerationen, men fort?ller alene noget om forholdene vedr?rende den del af Thisted-ungdommen, der har valgt STX som ungdomsuddannelse. Sp?rgsm?lene var f?lgende:Kender du til musikgenren K-pop? – Hvis ja, hvad er det?Cirka hvor mange gange har du h?rt nummeret ”Gangnam Style”?Hvad h?fter du dig mest ved i nummeret? Musikken eller videoen, og hvorfor? (?bent sp?rgsm?l)Hvordan blev du opm?rksom p? nummeret f?rste gang? (6 valgmuligheder + ’andet’)Hvordan har du ’reageret’ p? nummeret? – Giv evt. flere svar (12 valgmuligheder + ’andet’)Har du h?rt andre versioner af nummeret? – Hvis ja, hvilke?Har du h?rt interviews med sangeren PSY – eller andet ’udenomsmateriale’ vedr. nummeret Gangnam Style? – Hvis ja, hvad?Gangnam Style er afspillet mere end 700.000.000 gange p? YouTube og er det mest spillede nummer i YouTubes historie. Hvorfor tror du det har f?et s? mange views? (?bent sp?rgsm?l)Ved du om du efterlader dig digitale spor p? sitet YouTube, og hvordan YouTube eventuelt anvender de spor, du efterlader dig? – Hvis ja, hvordan?Er du blevet eksponeret for reklamer mens du har lyttet p? nummeret eller andet i relation dertil? (5 valgmuligheder)Analyse af unders?gelsenDe f?rste tre sp?rgsm?l vedr?rer konsumptionen af Gangnam Style, og viser at sk?nt de f?rreste p? forh?nd kendte til f?nomenet K-pop (21 %) havde de alle h?rt Gangnam Style. 50 % af respondenterne endog mere end 20 gange, og kun 9 % havde h?rt nummeret mindre end 6 gange. Det er alts? et nummer, alle kender. 31757112000Sp?rgsm?l 3 er et af de ?bne sp?rgsm?l, dog med en tilf?jelse, der skulle lede respondenternes svar i retning af at h?fte sig ved detaljer i musikvideoen. Ved nedenst?ende samment?lling er hver respondent kun medtalt en gang.-388620010807700048 % af respondenterne h?ftede sig mest ved videoen, og uddybede deres svar som vist i skemaet her. 13 n?vner humoren, 19 n?vner dansen og 8 n?vner den sjove dans, og kunne s?ledes t?lle med i begge de f?rste s?jler.24 % af respondenterne, alts? kun halvt s? mange som ovenover, h?fter sig mest ved musikken og uddyber svarene s?ledes. 317563500Endelig svarer 24 % af respondenterne at de h?fter sig lige meget ved begge dele og uddyber som vist i skemaet her. Det kan undre lidt at man kan h?fte sig mest ved dansen uden at n?vne videoen som det vigtigste, men det h?nger sammen med, at mange af respondenterne i denne gruppe n?vner sammenh?ngen mellem musik og dans, ogs? n?r de selv danser til musikken til en fest.Ved samment?llinger p? tv?rs af de tre skemaer kan det konstateres at 35 % af respondenterne n?vner dansen i deres uddybende kommentarer, 29 % n?vner humoren og 13 % finder musikvideoen d?rlig.Sammenfattende kan det konkluderes at det is?r er musikvideoen, der har tiltrukket sig opm?rksomhed is?r pga. dansen og humoren.Sp?rgsm?l 4 - 8 vedr?rer distribution med respondenterne i hhv. modtager- og afsenderrollen. F?rst sp?rger jeg hvordan respondenterne er blevet opm?rksomme p? nummeret f?rste gang, og det viser sig at det overvejende sker gennem deres sociale netv?rk, men ikke n?dvendigvis mediebaserede netv?rk: 49 % gennem en ven der viste mig det, 19 % til en fest og 2 % (andre) angiver institutionelle f?llesskaber som skole eller fitness-center. Alts? har 70 % af respondenterne h?rt nummeret f?rste gang i forbindelse med fysiske sociale f?llesskaber. 30 % har h?rt nummeret f?rste gang gennem medier heraf 6 % i radio/TV og 24 % gennem netbaserede sociale medier. At langt hovedparten af de 49 % som h?rte nummeret gennem en ven har siddet ved en pc og set videoen p? YT vil selvf?lgelig forrykke billedet, hvis man regner dem med som formidlede gennem de sociale medier, men jeg har ingen tal p?, hvor mange det drejer sig om.Sammenfattende kan man sige at sociale f?llesskaber, medieb?rne eller fysiske, tegner sig for 94 % af distributionen af musikvideoen med respondenterne i modtagerrollen. Kun 6 % har m?dt musikvideoen gennem broadcastede medier.3175104521000Sp?rgsm?l 5 fors?ger at afd?kke distributionen med respondenterne i afsenderrollen. Det viser sig at 50 % ikke har foretaget sig noget (de 43 % ’ikke reageret’ + 7 % negative udsagn i rubrikken ’Andet-angiv venligst), 20% har klikket p? like, dislike eller kommenteret musikvideoen p? YT eller FB. 31 % har vist den til venner, heraf har én delt den p? sin v?g. 20 % har selv sunget/spillet/danset nummeret og endelig har 1 % optaget og uploadet sin egen version af musikvideoen p? nettet. Der kunne p? dette sp?rgsm?l afgives flere svar, hvorfor det samlede %-tal overstiger 100. Sammenfattende kan man sige at 1 % har produceret nyt medieindhold, 20 % har kommenteret el lign, 31 % har delt videoen mens 50 % var passive konsumenter.Sp?rgsm?l 6 og 7 vedr?rer det ?vrige materiale p? YT vedr. Gangnam Style: De 401.000 klip n?vnt tidligere. 4 % havde ikke besvaret sp?rgsm?let, 48 % af respondenterne havde kun set den originale video med PSY, og de resterende 48 % havde set indtil flere versioner af videoen. En hurtig samment?lling viser, at de samlet huskede omkring 25 andre versioner med topscorerne vist i skemaet p? foreg?ende side. Det skal nok tilskrives at vi lige havde v?ret igennem det amerikanske valg ved unders?gelsestidspunktet.Kun 20 % af respondenterne havde set materiale udover andre versioner af videoen, og her n?vntes is?r The Ellen Show, hvor PSY l?rer Britney Spears at danse dansen.Sp?rgsm?l 8 er igen et meget ?bent sp?rgsm?l. Et eller andet sted h?ber jeg vel at net generationens kollektive intelligens kan komme op med SVARET p? min problemformulering, men lad os nu se… 68 % n?vner med forskellige uddybende begrundelser musikkens egenskaber som den afg?rende faktor for musikvideoens store udbredelse. 65 % mener det skyldes humoren i sang, video, dans mv. 8 % n?vner den ironiske dimension i videoen, og 3 % anf?rer det tvetydige i, at man ikke ved om videoen er t?nkt som en joke eller ej, som ?rsag til udbredelsen.63 % mener udbredelsen skyldes videoen og uddyber med forskellige begrundelser som minder om svarene p? sp?rgsm?l 3.36 % tror med forskellige begrundelser at udbredelsen skyldes dansen.23 % af respondenterne n?vner p? en eller anden m?de den sociale spredning af musikvideoen. Heraf n?vner de 13 % fester som en social event, hvor musikken deles og 10 % n?vner de sociale medier eller nettet generelt som ?rsag til videoens spredning.3 % af respondenterne g?r mig opm?rksom p? en fejl i sp?rgsm?let: at det ikke er Gangnam Style der har flest views men Justin Bieber med nummeret ”Baby”. Sammenfattende kan man sige at et f?tal (10 %) tror spredningen skyldes videoens virale potentiale i de sociale medier – lidt flere (13 %) tilskriver spredningen andre sociale events som fester, og resten af respondenterne (77 %) peger p? v?rkinterne egenskaber ved musikvideoen som ?rsag. P? den m?de minder svarene p? dette sp?rgsm?l meget om svarene p? sp?rgsm?l tre. Sp?rgsm?l 9 og 10 vedr?rer respondenternes kendskab til metadataindsamling og direkte markedsf?ring. 70 % af respondenterne er ikke klar over om de efterlader sig digitale spor p? YT. Af de 30 %, der er klar over det, ved de 9 % ikke, hvad sporene anvendes til, 11 % ved de anvendes til at anbefale videoer til brugeren, 5 % ved at de bruges til direkte markedsf?ring og endelig ved 5 % at de b?de anvendes til anbefaling af videoer og direkte markedsf?ring.Til sp?rgsm?l 10 svarer 39 % at de aldrig er blevet eksponeret for reklamer mens de har lyttet til nummeret og tallene er generelt faldende ned til de kun 6 % der svarer at de konstant er blevet eksponeret for reklamer, mens de har lyttet p? nummeret. Sammenfattende om de sidste to sp?rgsm?l kan man sige at respondenternes opm?rksomhed p? indsamlingen af metadata og konsekvenserne heraf er ret lille. DiskussionI dette afsnit vil jeg forholde resultaterne af sp?rgeskemaunders?gelsen til den interne v?rkanalyse og til de gennemg?ede teoretikere med henblik p? forh?bentligt at besvare problemformuleringen. Jeg strukturerer diskussionen med udgangspunkt i analysemodellens niveau A, produktion, distribution og konsumption – men i en lidt anden r?kkef?lge.Om konsumption af Gangnam Style. I forhold til afl?sningen af Gangnam Style som en moderne medietekst er gymnasieeleverne i Thisted s?rdeles kompetente. Lad mig citere en af respondenterne p? sp?rgsm?l 3 i unders?gelsen: ’Hvad h?fter du dig mest ved i nummeret? Musikken eller videoen og hvorfor?’ – respondenten svarede: Begge dele. Rytmen og det gentagne "gangnam style". Den er en ?reh?nger. I musikvideoen er det de st?rke farver samt den grinagtige dans, der fanger. Musikvideoen form?r at udtrykke sin samfundskritik gennem noget parodisk.Denne respondent er citeret fordi han/hun tilf?ldigvis medtog mange af de tr?k, Vernallis opstillede som v?rende g?ldende for YT-klip i dag: Gentagelse og puls, enkel og klar farveholdning, enkelt kondenceret udtryk, parodi, sarkasme og opfordring til deltagerkultur. Mange af respondenterne afgiver svar, der viser at de har h?ftet sig ved de samme kendetegn og elementer, som den v?rkinterne analyse er n?et frem til. De h?rer nummeret som et velfungerende popnummer, og genkender mange af Vernallis’ elementer. Det er et gennemg?ende tr?k ved respondenternes samlede m?ngde af svar, at de oplever de samme kendetegnende elementer, og at de tilskriver dem nummerets store popularitet. Hvis det var s? enkelt skulle mange andre musikvideoer m?ske ogs? v?re kommet i betragtning, og jeg tror vi skal g? videre i jagten p? en forklaring p? videoens popularitet.Om distribution af Gangnam StyleMan kan undre sig over at kun 23 % af respondenterne p? sp?rgeunders?gelsen n?vner den sociale spredning af videoen som en del af forklaringen p? dens popularitet, n?r man tager i betragtning at de fire foreg?ende sp?rgsm?l i unders?gelsen har omhandlet respondenternes andel i denne spredning samt deres m?de med remedieret og ?vrigt materiale vedr. Gangnam Style. Man kunne m?ske ligefrem kritisere unders?gelsen for med denne r?kkef?lge af sp?rgsm?lene at fors?ge at l?gge respondenterne ordene i munden, n?r de skulle afgive svar p? sp?rgsm?l 8, men resultatet viser at det p? trods heraf ikke falder mere end knap ? af dem ind, at de selv og andre har v?ret medvirkende.Faktum er at 94 % af respondenterne har stiftet bekendtskab med videoen gennem deres sociale f?llesskaber, og at 31 % aktivt har formidlet videoen videre til andre. Sammenholder man unders?gelsens tal med Lovink’s tommelfingerregel er Thisteds gymnasieungdom faktisk meget aktive. Hvor Lovink’s tal hedder 1-10-89 (producer-commentator-consumer) hedder de her 1-49-50, og tager vi Forrester’s unders?gelseskategorier ind og sammenligner os selv med den amerikanske befolkning tegner et lignende billede sig. I min unders?gelse kan jeg ikke lave helt den samme opdeling, men har 1 % aktive skabere, 20 % critics, 31 % collectors og 50 % passive tilskuere. Amerikanerne fordeler sig indenfor samme kategorier med tallene 13, 19, 15 og 33 %. Det betyder at vi her er mindre producerende men mere ’sharing’. I forhold til b?de Lovink og Forrester er mine respondenter mere distribuerende i deres sociale f?llesskaber, og deres adf?rd vil s?ledes have st?rre effekt i forhold til social spredning. Det kan skyldes flere ting. Jeg har jo spurgt specifikt til respondenternes omgang med nummeret Gangnam Style, og ikke til deres trafik p? nettet generelt, og jeg ved s?ledes ikke hvor meget af de unges ?vrige musik og andet medieb?ret indhold de stifter bekendtskab med gennem sociale f?llesskaber. En anden v?sentlig forskel er, at Lovink og Forrester ikke begr?nser sig til at sige noget om 16-19 ?riges adf?rd men om hele den ’online’ befolkning.Under alle omst?ndigheder er der rigtig langt fra Thisted til Tapscott, n?r han h?vder at 65 % af unge i en eller anden form bidrager med indhold til nettet. Min unders?gelse viser, at kun 22 % har responderet interaktivt p? Gangnam Style. Ganske vist har 50 % medvirket til videreformidling, men det er hovedsagelig sket gennem fysiske sociale f?llesskaber - til fester og n?r de sidder sammen og hygger sig. Igen kan forklaringen sandsynligvis findes i det faktum, at jeg kun har spurgt til omgangen med Gangnam Style, og hvis jeg udbad mig svar p?, hvor mange der havde uploadet noget til nettet overhovedet, ville der nok v?re kommet et andet tal frem. Jeg tror b?de geografien og emnet spiller en rolle. Thisted-ungdommen lever deres liv i en lille provinsby og har deres sociale netv?rk indenfor fysisk r?kkevidde og deler derfor deres f?lles kulturelle interesser i fysiske f?llesskaber. Kommer det derimod til smalle kulturelle interesser er de i h?jere grad henvist til de netbaserede f?llesskaber, hvilket blev synligt i samtalen med Karen (bilag 2), hvor hun fort?ller om fankulturen i K-pop, som kun fungerer gennem de sociale medier. Dette er i god overensstemmelse med Turner, der siger at den sociale f?llesskabsf?lelse nu er blevet international.Under alle omst?ndigheder m? det v?re rimeligt at konkludere at den sociale spredning har v?ret en kraftigt medvirkende ?rsag til Gangnam Style’s store udbredelse. PSY siger det selv ”I didn’t make it. – People made this happen”. Lovink antyder tendensen, Forrester forst?rker den og unders?gelsen p? Thisted Gymnasium bekr?fter den. Men unders?gelsen indicerer ogs? andre ting. Der var 3 % af respondenterne, der rettede min fejl, at Gangnam Style havde flest views, selvom det ikke var det, jeg spurgte til. Deraf slutter jeg, at mindst 3 % er opm?rksomme p? denne problematik. Sammenholdt med videoens kommentarer p? YT, der for 50 % vedkommende drejede sig om at generere flest views, likes eller komments, - tilsvine eller i hvert fald at sl? Bieber - fort?ller det, at det i sig selv er blevet en leg, en konkurrence for mange af lytterne af Gangnam Style at f? flere views end ”Baby”, hvilket vil v?re i god tr?d med Tapscott’s opstillede normer for netgenerationen, der ?nsker underholdning og leg i b?de arbejde, uddannelse og socialt liv.577852546985Videostatistik for Baby 23/11 2012Videostatistik for Baby 23/11 20123175381000 Statistik for Gangnam Style 23/11 2012Der er et par interessante oplysninger i videostatistikkerne for de to numre, der i denne forbindelse ogs? kan v?re grund til at tr?kke frem: Gangnam Style har mange mandlige lyttere mellem 18 og 24 ?r mens Baby ’s mandlige lyttere er bem?rkelsesv?rdigt ?ldre.Baby har flest dislikes hvor Gangnam Style har flest likesEfter ca. 2 m?neder opn?ede begge numre ca. 200.000 views, hvorefter Baby’s kurve flader ud, mens det ser ud til Gangnam Style’s kurve forts?tter stigningen.Jeg har ingen evidens for dette, men man kunne forestille sig at mange i det unge mandlige segment betragter Justin Bieber som en virtuel rival, og derfor dels aktivt tilkendegiver deres mishag (dislikes) og dels fors?ger at detronisere ham som den mest popul?re YT-celebrity ved at g?re hvad de kan for at maximere Gangnam Style’s views. Man kan m?ske n?sten sige at der er opst?et et virtuelt ad hoc f?llesskab p? YT omkring overvindelse af Bieber.Under alle omst?ndigheder kan jeg konkludere at der er en relativt stor opm?rksomhed (mindst 3 %) p? konkurrenceelementet i at opn? flest views p? YT og at det ser ud til at en stor del af lytterne aktivt tager del i denne konkurrence og dermed bidrager positivt til Gangnam Styles popularitet.Begge ovenn?vnte konstateringer vedr?rende spredningen af Gangnam Style kan siges at hidr?re fra Jenkins’ deltagerkultur. B?de spredning gennem fysiske sociale f?llesskaber og gennem medieb?rne sociale f?llesskaber. Med Forresters inddeling af deltagerne kan disse kategoriseres som dels collectors og critics. Men der er ogs? andre former for deltagelse: 20 % af respondenterne p? min unders?gelse har selv sunget/spillet/danset Gangnam Style, og det er en form for deltagelse, der ikke samles op i Forresters kategorier, men som van Dijck er opm?rksom p? som en form for deltagelse der har fundet sted l?nge f?r web 2,0. Videoer med invitation til deltagelse i form af dans dukker op med j?vne mellemrum, og to eksempler herp? er Lambada (1989) og Las Ketchup (2002). Med en opfattelse af medier til ogs? at rumme de gamle analoge udtryksformer som sang, spil og dans kan s?danne tekster siges at v?re mediekonvergente og opfordre til deltagerkultur. Denne form for anvendelse af Gangnam Style er fri, personliggjort brugerkontrolleret, ?ben, legende, relationel, hurtig og innovativ og dermed i overensstemmelse med Tapscott’s 8 normer som karakteriserer netgenerationen.Om (med)produktion af Gangnam StyleEndelig er der forholdet omkring den betydelige m?ngde remedierede og ?vrige materiale p? YT i relation til Gangnam Style. 1 % af mine respondenter har selv bidraget til dette materiale og n?sten halvdelen har set andre versioner af videoen og ca. 1/5 har set ?vrigt materiale i relation til videoen. Som tidligere n?vnt har dette materiale og respondenternes omgang med det ikke v?ret det direkte opm?rksomhedsfelt for mit projekt og unders?gelsen, men der aff?des alligevel sp?rgsm?l desang?ende. Man kan sp?rge med van Dijck: Hvad f?r amat?rerne til at bidrage med indhold? Hvad f?r de ud af det? – og man kunne forts?tte: hvilke egenskaber ved Gangnam Style g?r det attraktivt for amat?rer at lave remedierede versioner af videoen? Disse sp?rgsm?l kunne v?re genstand for videre unders?gelser, og ved udarbejdelse af arbejdshypoteser kunne man tage afs?t i denne unders?gelses materiale, der viser at ca. 37 % af de alternative versioner respondenterne har set var hhv. Obama Style og Mitt Romney Style, alts? politiske redskaber i den nyligt overst?ede amerikanske pr?sidentvalgkamp. Andre eksempler fra mine respondenters svar p?, hvilke versioner de har set er Gandalf Style eller Minecraft Style, hvor remedieringerne er anvendt i subkulturelle f?llesskaber omkring eventyrfigurer eller computerspil. Begge dele er i overensstemmelse med Burgess’ teori om vernacular creativity, om videoerne som ”mediators of ideas” – ideer, der omformes og genanvendes i andre f?llesskaber. Er det mon s?dan, at visse videoer egner sig bedre end andre til opfyldelsen af dette behov om at v?re en mediator for en ide? Er det mon s?dan, at Gangnam Style besidder nogle egenskaber, der g?r den specielt velegnet til dette? – og at det kan v?re med til at forklare videoens store udbredelse? Et g?t (arbejdshypotese) kunne v?re at Gangnam Style pga. det koreanske sprog, som p? globalt plan kun forst?s af et mindretal er en meget ”?ben” medietekst omkring en ganske banal historie i et musikalsk og billedm?ssigt moderne og effektivt formsprog (jf. Vernallis), og at den dermed er velegnet som indholdsb?rer (mediator) af alleh?nde forskellige ideer uden receptionsbegr?nsende konnotationer til kildeteksten hvad ang?r indholdet?Det vil fordre nye unders?gelser at behandle disse vigtige sp?rgsm?l ligesom ogs? sp?rgsm?lene om betydningen af kommercielle interesser fra virksomheder ikke er tilstr?kkeligt belyst i dette projekt. Jeg har alene kunnet konstatere at hovedparten af mine respondenter ikke var opm?rksomme p? indsamlingen af metadata og deres anvendelse, og jeg har da heller ikke selv i dette projekt gjort noget for at indkredse sp?rgsm?let, idet jeg som mine respondenter nok i for stort omfang har s?gt forklaringerne p? videoens udbredelse i relationen mellem v?rket og modtagerne.Jeg vil medgive José van Dijck at der er behov for en tv?rfaglighed mellem kulturteori, empirisk sociologi, politisk ?konomi og teknologisk design, hvor n?rv?rende projekt har haft tyngden p? de to f?rste.Alts? kan jeg sluttelig ikke give noget udt?mmende svar p? min problemformulering. Jeg kan pege p? visse kendetegn og elementer, der kan v?re med til at forklare Gangnam Style’s popularitet men langt fra dem alle. Videoen har spredt sig som en b?lge over hele verden, og der resterer stadig uendelig mange ubesvarede sp?rgsm?l. Hvad satte b?lgen i gang? Hvordan kan man unders?ge dens bev?gelsesm?nster? Kan man kontrollere en s?dan b?lge? - og i givet fald hvordan?KonklusionAnalysen af Gangnam Style viser at videoen lever op til mange idealer for en moderne YT-medietekst: Musikalsk er nummeret velproduceret, enkelt i opbygningen med effektive musikalske virkemidler og ogs? p? billedplanet lever den op til mange af de ?stetiske kendetegn, som karakteriserer YT klip i dag: Gentagelse, puls, enkel klar farveholdning, parodisk indhold og den opfordrer til deltagerkultur p? flere planer, - f?rst og fremmest gennem dansen, men sandsynligvis ogs? gennem i det hele taget at v?re en ?ben medietekst, der ’stiller sig til r?dighed’ som b?rer af ideer i remedierede versioner.Unders?gelsen blandt brugerne p? Thisted Gymnasium viser at publikum l?ser videoen kompetent, i overensstemmelse med den v?rkinterne analyse, - og at de tager videoen til sig og anvender den i deres sociale liv p? flere platforme.Endvidere viser unders?gelsen at spredningen gennem sociale medier eller i fysiske f?llesskaber betyder en altafg?rende forskel i udbredelsen af Gangnam Style, og at ?rsagen hertil is?r skal findes i videoens dans og i dens humoristiske indhold.Thisted-unders?gelsen bekr?fter resultater fra amerikanske unders?gelser, som viser at deltagerkulturen p? nettet udm?nter sig i en blanding af ca. 1 % aktive skabere af indhold, ca. 20 % kritikere som kommenterer, ca. 31 % collectors som deler materiale og resten som er mere passive.Endelig er der mange mere eller mindre tilf?ldige enkeltfaktorer som spiller ind i forhold til udbredelsen af videoen. Eksempelvis opn?ede Gangnam Style i perioden for arbejdet med dette projekt at overhale rekordholderen Justin Bieber’s musikvideo Baby i antal view’s p? YT, hvilket i sig selv aff?dte en forh?jet interesse for nummeret, og det tidsm?ssige sammenfald med det amerikanske pr?sidentvalg gav stor interesse omkring de remedierede versioner: Obama Style og Mitt Romney Style. Derudover skal en del af forklaringen p? Gangnam Style’s store udbredelse nok findes i ?konomiske og teknologiske faktorer, som ikke er afd?kket i dette projekt.LitteraturDijck, José van, Users like you, in Media, Culture & Society, SAGE 2009, Lennard: Fort?lleteori – Musikvideo og reklamefilm Forlaget Samfundslitteratur 2008Jenkins, Henry: Convergence Culture. New York University Press, New York and London 2006Korsgaard, Mathias Bonde: Den interaktive Musikvideo. 16:9 – Film-tidsskrift, 9.?rgang – nummer 41, April 2011Korsgaard, Mathias Bonde: Reality killed the videostar. Cut - medlemsblad for mediel?rerforeningen, Nr. 95 p. 16-21, 2011 Kvale, Steinar og Svend Brinkmann: Interview – Introduktion til et h?ndv?rk, Hans Reitzels Forlag, Kbh. 2009Movin, Lars og Morten ?berg: Rockreklamer. Forlaget Amanda, 1990Ottosen, Christian ?rts: En analyse af relationen mellem lyd og billeder I musikvideo; belyst ud fra to musikvideoer instrueret af Chris Cunningham – All is Full of Love og Come to Daddy. Speciale fra Institut for ?stetiske Fag, ?rhus Universitet, 2009Sibilla, Gianni: It’s the End of Music Videos as we know them (but we Feel Fine) – Death and Resurrection of Music Videos in the YouTube-Age. In: Keazor, Henry and Thorsten Wübbena (red.) Rewind, Play, Fast Forward. - The Past, Present and Future of the Music Video. Transcript Verlag, Bielefeld 2010Tapscott, Don, Grown up digital : How the net generation is changing your world, 1. edition. USA, 2009Turner, Graeme: Ordinary people and the media : The demotic turn. SAGE-publications, London, 2010.Vernallis, Carol: Music Video and YouTube: New Aestheticcs and Generic Transformations: Case Study - Beyoncé’s and Lady Gaga’s Video Phone. In: Keazor, Henry and Thorsten Wübbena (red.) Rewind, Play, Fast Forward. - The Past, Present and Future of the Music Video. Transcript Verlag, Bielefeld 2010Bilag 1Gangnam Style - English Translation:IntroOppa is Gangnam styleGangnam styleAA girl - who is kind and gentle by dayA girl - who is chic and takes her coffee any timeA girl - whose heart heats up at night A girl - with that kind of TWIST!AI’m a big guyA guy - who is as warm as you during the dayA guy - who one-shots his coffee before it even cools downA guy - whose heart explodes when night comesI’m that kind of guyPre-chorusBeautiful, loveableYes you, hey, yes you, heyBeautiful, loveableYes you, hey, yes you, heyNow let’s take it all the way tonight!No tomorrow!BOppa is Gangnam style, Gangnam styleOppa is Gangnam style, Gangnam styleOppa is Gangnam styleEh- Sexy Lady, Oppa is Gangnam styleEh- Sexy Lady oh oh oh ohAA girl - who looks innocent but lets herself go when she’s on fireA girl - who lets her hair down when the time is right A girl - who covers herself but is more sexy than a girl who bares it allA girl – with that kind of TASTE!AI’m a big guyA guy - who looks gentle but lets himself go when he’s on fireA guy - who goes f***ing crazy when the time is rightA guy – whose brain is bulging as his musclesI’m that kind of guyPre-chorusBeautiful, loveableYes you, hey, yes you, heyBeautiful, loveableYes you, hey, yes you, heyNow let’s take it all the way tonight!No tomorrow!BOppa is Gangnam style, Gangnam styleOppa is Gangnam style, Gangnam styleOppa is Gangnam styleEh- Sexy Lady, Oppa is Gangnam styleEh- Sexy Lady oh oh oh ohCI’m a high-flyer, flying higher than the othersbaby babyI’m a man who knows a thing or twoI’m a high-flyer, flying higher than the othersbaby babyI’m a man who knows a thing or twoYou know what I’m sayingB Oppa is Gangnam styleEh- Sexy Lady, Oppa is Gangnam styleEh- Sexy Lady oh oh oh ohBilag 2Samtaler med Karen3/11 2012Efter en introduktion til samtalens emne stiller jeg flg sp?rgsm?l:Peter: Gangnam Style er en del af k-pop b?lgen, men virker alligevel anderledes end de ?vrige numre i genren?Karen: Den er meget anderledes. Han (PSY) er under et af de selskaber, der laver k-pop men det er ikke p? den m?de k pop.P: Hvad er typisk for genren k-pop?K: Det er anderledes end amerikansk pop, - processen bag produktionen er fuldst?ndig anderledes. Det k?rer p? samleb?nd. Grupperne er sat sammen af pladeselskaberne. Det er en industri og en af de st?rste eksportvarer Korea har. P: Jeg er mest st?dt p? boy bands. Er det typisk?K: Boy bands’ene bliver ofte mere popul?re en pige-bands’ene fordi det mest er piger, der lytter til det, men der er lige s? mange pigebands som boybands.I korea er der tre store pladeselskaber, der fabrikerer numrene: SM-entertainment, GYP-entertainment, og det tredje kan jeg ikke huske. De afholder auditions, hvor de finder nogle talentfulde mennesker, mest ? udseendet, de tr?ner i 5 ?r , s?ttes sammen i grupper og debuterer – og s? k?rer det bare derfra.P: Publikum er alts? ikke kun koreanere?K: Overhovedet ikke. Der er en k?mpestor international fangruppe. Vi samles i milj?er. Min yndlingsgruppe hedder Big Bang, og derfor hedder jeg emgreei pee, alts? vi samles under s?dan nogle navne. Alle, der er fans af gruppen SuperJunior hedder ”Elf”, s? man samles i en slags familier, -’fandoms’. De lever meget p? kontakt med publikum og fanservice. P: Hvordan traf du bekendtskab med k-pop?K: Det var tilf?ldigt. Jeg s? koreanske film p? YT, faldt over en koreansk TV-serie, hvor der blev spillet K-pop. P: Er det ikke rigtigt, at fankulturen mest fungerer p? de sociale medier?K: Jo. Fangruppen er meget spredt over hele verden. Vi er nok kun 700-1000 fans i DK, og derfor er det kun pga de sociale medier at vi kan f? kontakt, ogs? til de koranske musikere. De har twitterprofiler, hvor de l?gger billeder ind af hinanden og sig selv. De holder meget kontakt. Sangen ”Only You” med gruppen SuperJunior er dediceret direkte til deres fans, og der bruger de fan-navnene ”Elf” eller VIP. P: Jeg har set, at der ogs? arrangeres tr?f. Hvad sker der der?K: Man m?des og h?rer musikken og snakker om det og s?dan… Der er jo ikke s? mange der har denne interesse, s? det er virkelig vigtigt at m?des med nogle der taler det samme sprog som en selv omkring musikken og kulturen.P: Hvad er det s? man snakker om? Er det hvem man bedst kan li’ - eller hvilke numre men bedst kan li’ - eller hvem der er l?kker og s?dan?K: Det kan ogs? v?re udviklingen. Der er ogs? ’fan-wars’ – hvor fans g?r imod hinanden. Og der debuterer nye grupper. I forbindelse med at Gangnam Style blev s? kendt var der mange der frygtede at K-pop ville begynde at minde om amerikansk pop, eller ?del?gge vores egen lille subkultur.P: Hvordan ser man p? Gangnam Style indenfor K-pop fankulturen?K: Mange er glade for den store succes, for n?r Gangnam Style bliver kendt smitter det af p? mange andre, og man holder jo af sine idoler, og vil gerne det g?r dem godt. S? det er blandet. Man vil b?de gerne det g?r dem godt, men samtidig vil man gerne beholde dem for sig selv.P: Man hvad med ham der PSY? Han er da ikke s?rlig l?kker? Han er lidt tyk og vel ogs? for gammel?K: F?r Gangnam Style var han en af de mindst kendte. M?ske var han kendt i Korea men internationalt var han ukendt.P: Kan du forst? hvorfor det nummer er blevet s? popul?rt?K: Han g?r sig selv til grin. Han er jo bare en lille tyk koreaner der synes det er sjovt og g?r noget han elsker. Han g?r det ikke for pengenes skyld. Han er f?dt ind i en meget rig familie, og laver musik fordi han synes det er sjovt, man kan m?rke han laver sjov med sig selv.P: Ja, der er meget selvironi i videoen.K: Han g?r ogs? grin med den formelle koreanske kultur, fordi han optr?der i jakkes?t og g?r grin med Gangnam, som er et meget rigt kvarter i Seoul. Bilag 3Ved YT-s?gning p? ”Gangnam Style” er de f?rste 20 viste videoklip d. 17/11 2012 Titel Indhold DatoViews1PSY - GANGNAM STYLE M/VDen originale video15/07/2012?af?officialpsy755.274.312?2[Live HD 720p] 120715 - PSY - Gangnam style (Comeback stage) - InkigayoRemediering: Filmmontage med billeder af lysreklamer for PSY - klippet sammen med den originale video og en liveoptr?den16/07/2012?af?CapsuleHD20146.692.6243PSY - GANGNAM STYLE @ Summer Stand Live ConcertLiveversion fra Summer Stand Live Concert29/08/2012?af?officialpsy40.101.5484Gangnam styleRemediering: filmmontage – den samme som nr. 227/09/2012?af?mattyshortis48.404.7785PSY?Gangnam Style?(Official Video)Remediering: Den originale video med spanske undertekster01/10/2012?af?LPRodriguez936.840.6526Surprise! Britney Spears learns Gangnam Style from PSYTalkshow ?10/09/2012?af?TheEllenShow44.638.6707Deadpool vs. Gangnam StyleRemediering: Deadpool er hovedperson i en remedieret version med original musik13/09/2012?af?critiques4geeks21.678.1268PSY (ft. HYUNA) Genindspilning med Hyuna som forsanger i en del af A og alle B-stykkerne. Nyt billedspor.14/08/2012?af?officialpsy151.080.0479PSY - GANGNAM STYLE Lyrics EnglishRemediering: Original video med engelske undertekster(der er bare ingen tekster)06/09/2012?af?Azpeal22.986.03810"Minecraft Style" - A Parody of PSY's Gangnam Style (Music Video)Remediering: Parodisk genindspilning af musik-, sang- og billedspor i animeret engelsk version der forg?r i det computeranimerede minecraft univers. Handling, scenografi mv er det samme som i originalversionen21/10/2012?af?CaptainSparklez22.293.23911PSYPSY’s officielle kanal Playlist med de 19 klipofficialpsy755.274.31212Gangnam Style - USNA Spirit SpotRemediering: Nyt videospor med USA marinesoldater til den originale musik16/09/2012?af?Double Bond Production6.857.27813The OU Marching 110 - Gangnam Style - HalftimeCover: Amat?roptagelse af et K?mpestort brass band p? en football bane i Ohio, der spiller og danser Gangnam Style22/09/2012?af?AllAboutOhio413.48314PSY - GANGNAM STYLE M/V Making FilmOptagelser fra produktionen af musikvideoen. P? lydsporet er sangen blandet med reallyd. 25/07/2012?af?officialpsy23.204.246?15Minecraft Gangnam StyleAnimation: kort animeret version i det animerede Minecraft univers24/08/2012?af?Chickenkeeper2411.447.41216Pony Gangnam StyleAnination: Kort animeret version i det animerede ”My little Pony”-univers10/08/2012?af?Coconeru4.177.617?17PSY GANGNAM STYLE Waveya Korean dance teamDanseversion: Fem koreanske piger laver deres egen dans til musikken. Optaget med fast kamera til originalt lydspor.14/08/2012?af?waveya201171.480.343182012 Halloween Light Show - Gangnam StyleOptagelse med fast kamera af et hus, der er pyntet med lys der bl.a. forestiller et animeret ansigt som blinker i takt til den originale musik17/10/2012?af?Edwards Landing Lights2.945.81419Flashmob - Gangnam Style a Barcelona (15/09/2012, Pl. Catalunya, Barcelona)Playlist med 30 optagelser af bl.a. flashmobs med Gangnam Style – is?r fra Barcelona men ogs? amat?roptagelser med folk der mimer til sangenUploadet af forskellige brugere p? forskellige tidspunkter20GANGNAM STYLE ALL parody & coversPlaylist med parodier og covers lavet af amat?rerUploadet af forskellige brugere p? forskellige tidspunkterBilag 4Sp?rgeskemaunders?gelse om K-pop100 besvarelser af elever p? Thisted Gymnasium og HFKender du til musikgenren K-pop?Ja21,0%21Nej79,0%79Hvis ja, hvad er det?Koreansk popmusik18-11-2012 11:00 PMVis besvarelserJeg ved kun at der er koreansk pop musik.18-11-2012 9:16 PMVis besvarelserJeg ved kun at der er koreansk pop musik.18-11-2012 9:15 PMVis besvarelserKoreansk pop18-11-2012 8:45 PMVis besvarelserJapansk hurtigt "umti umti" musik18-11-2012 8:25 PMVis besvarelserkoreansk popmusik?18-11-2012 7:57 PMVis besvarelserKoreansk pop musik18-11-2012 6:42 PMVis besvarelserSydkoreansk popmusik18-11-2012 5:56 PMVis besvarelserKoreansk popmusik18-11-2012 4:08 PMVis besvarelserkoreansk popmusik18-11-2012 2:53 PMVis besvarelserKoreansk pop18-11-2012 1:17 PMVis besvarelserKorean pop18-11-2012 12:07 AMVis besvarelserKoreansk Pop18-11-2012 10:34 AMVis besvarelserAsiatisk/Koreansk pop-musik17-11-2012 9:07 PMVis besvarelserKoreansk pop17-11-2012 8:58 PMVis besvarelserKorean pop17-11-2012 6:29 PMVis besvarelserKoreansk pop?17-11-2012 4:41 PMVis besvarelserEt eller andet koreansk popmusik tror jeg17-11-2012 4:17 PMVis besvarelserkorean-pop17-11-2012 3:16 PMVis besvarelserKoreansk popmusik17-11-2012 2:49 PMVis besvarelserDet er noget af det der koreanske musik - som f.eks. Gangnam Style17-11-2012 1:57 PMVis besvarelserKoreansk popmusik (Sydkorea)17-11-2012 1:11 PMVis besvarelserKoreansk pop17-11-2012 12:45 AMVis besvarelserkoreansk popmusik17-11-2012 12:11 AMVis besvarelseren assiatisk inspireret musik genre17-11-2012 11:12 AMVis besvarelserKoreansk pop17-11-2012 1:04 AMVis besvarelserNoget asiatisk noget15-11-2012 11:03 AMVis besvarelserGangnam style15-11-2012 11:02 AMVis besvarelserKoreansk pop. f.eks: Psy.15-11-2012 11:01 AMVis besvarelser2. Cirka hvor mange gange har du h?rt nummeret "Gangnam Style"??sp?rgsm?l, der blev besvaret98?sp?rgsm?l, der blev sprunget over2?SvarprocentSvarantal0 gange - jeg kender det ikke?0,0%01-5 gange9,2%96-10 gange16,3%1611-15 gange15,3%1516-20 gange8,2%8mere end 20 gange51,0%503. Hvad h?fter du dig mest ved i nummeret? Musikken eller videoen og hvorfor??Videoen er p? en m?de s? absurd at det er interessant.18-11-2012 11:15 PMVis besvarelserVideoen, da den er sjov og let at efterligne18-11-2012 11:01 PMVis besvarelserB?de musikvideon og musikken, fordi det er en tosset sang18-11-2012 10:42 PMVis besvarelserHar mest h?rt den til fester...og derved oplevet musikvideoen <.< H?fter mig mest ved hvor latterligt menneskerne ofte tager sig ud i deres fors?g p? denne herlige gangnam dans!18-11-2012 9:28 PMVis besvarelserhar h?rt den i radioen og tv, men nok kun set videoen 3 gange. Jeg synes den er irriterende, belastende og ikke er s?rlig god. Men dog har de form?et at producere en f?ngende og anderledes video.18-11-2012 9:18 PMVis besvarelserDet er meget en blanding.. Men kommer da til at t?nke p? den dans, som de kalder "Gangnam style"18-11-2012 9:18 PMVis besvarelserMusikken, fordi det er noget forf?rdeligt bras, der er blevet afspillet alt for tit18-11-2012 9:03 PMVis besvarelserJeg forst?r ikke, hvorfor den er s? popul?r. Det er jo ikke som om, at han er sjov.. Det er bare en koreaner, der danser...18-11-2012 8:55 PMVis besvarelserDet at det er koreansk, og det er et meget energisk nummer.18-11-2012 8:46 PMVis besvarelserDen er tr?ls at h?rer p?. En skam for jeg har v?ret Psy fan i flere ?r.18-11-2012 8:26 PMVis besvarelserDet er nok musikvideo'en fordi den er s? sjov, is?r dansen.18-11-2012 8:24 PMVis besvarelserVideoen, fordi den er sjov.18-11-2012 8:02 PMVis besvarelserVideoen: Det er dansen i den, der g?r hele sangen sjov.18-11-2012 7:59 PMVis besvarelserBlanding. F?ngende omkv?d. Det, at man ikke forst?r resten af teksten.18-11-2012 7:58 PMVis besvarelserVideoen, da det er selve "Gangnam dansen" jeg finder sjovt.18-11-2012 7:41 PMVis besvarelserdansen, men jeg tror ikke der er nogen der rigtigt ved hvorfor18-11-2012 7:33 PMVis besvarelserDet jeg h?fter mig mest ved i sangen er nok at rytmen er s? let at f?lge med p?. Man husker den let og derfor g?r det ikke s? meget at man ikke forst?r hvad han synger.18-11-2012 6:52 PMVis besvarelserIkke noget rigtigt, jeg har kun h?rt den i butikker o.l., bryder mig ikke selv om hverken sangen eller videoen. (dog h?rer jeg andet k-pop, og der er det mest musikken jeg h?fter mig ved fordi der er god rytme i til fx l?beture/workouts i det hele taget. Videoerne er nogle gange interessante pga. dansestilen)18-11-2012 6:45 PMVis besvarelsermusikken og dansen. det er virkelig en omgang lort.18-11-2012 6:40 PMVis besvarelserVideoen fordi PSY er en meget komisk karakter18-11-2012 6:23 PMVis besvarelservideoen fordi den er ud over det s?dvanlige og sjov18-11-2012 6:08 PMVis besvarelserVideoen. Sangen er j?vnt kedelig. Dansen og de m?rkelige gimmicks i videoen har gjort sangen til et f?nomen.18-11-2012 5:57 PMVis besvarelserVideoen - meget komisk og man f?r lyst til at h?re sangen og kunne de samme dansemoves18-11-2012 5:30 PMVis besvarelserHar ikke set videoen endnu, men sangen er blevet spillet meget i radio og andre steder, selvom dens kvalitet kan diskuteres.18-11-2012 5:26 PMVis besvarelsermen h?fter sig meget ved videoen da den er meget anderledes, og med meget gang i.18-11-2012 4:48 PMVis besvarelserVideoen, da den er meget underlig, anderledes og meget alsidig. Men mest af alt har jeg st?dt p? sangen, n?r jeg har v?ret til fest.18-11-2012 4:47 PMVis besvarelserMusikken, ser n?sten aldrig videoen. Der er meget gang i den, og alle h?rer den18-11-2012 4:19 PMVis besvarelserSangens hook er nok m?den hvorp? ordene udtales. (har ikke h?rt den over 20 gange af fri vilje)18-11-2012 4:10 PMVis besvarelserDansen og omkv?det! Den k?rer bedst til fest efter en par eller flere drinks!18-11-2012 3:18 PMVis besvarelserBegge dele18-11-2012 3:04 PMVis besvarelserMusikken, fordi den er sjov at h?re til fester og s?dan.18-11-2012 2:12 PMVis besvarelserJeg ved faktisk ikke hvad jeg har h?ftet mig mest ved. Det er b?de en mere anderledes sang og video. Meget speciel og bem?rkelsesv?rdig.18-11-2012 2:06 PMVis besvarelserdansen18-11-2012 1:25 PMVis besvarelserEn blanding af begge dele. Den er blevet meget popul?r p? sin dans, og ud fra den h?fter man sig ved musikken i den som m? siges at v?re meget spektakul?r for os danskere.18-11-2012 1:19 PMVis besvarelserMusikken er lort, men videoen er sjov. Jeg s?tter dog aldrig selv sangen p?!18-11-2012 1:15 PMVis besvarelserVideoen. Fordi den er s? ironisk hele vejen igennem, og g?r s? meget grin med den generelle opfattelse af hvad popmusik/videoer skal indeholde i dag.18-11-2012 1:14 PMVis besvarelserVideoen. Musikken er ikke noget s?rligt - det er den specielle koreografi, der har gjort nummeret kendt18-11-2012 12:12 AMVis besvarelserDansen. Den fanger og alle er med til at dansen den, n?r den spiller til fester.18-11-2012 12:07 AMVis besvarelserRytmen - den er meget speciel :-)18-11-2012 11:29 AMVis besvarelserBegge dele kombineret. Det er s? sk?rt, at det er sjovt.18-11-2012 10:37 AMVis besvarelserBegge dele. Musikken er latterligt let at blive grebet af, og videoen er overdreven s? den ogs? f?r opm?rksomhed.18-11-2012 10:17 AMVis besvarelserVideoen, fordi dansen n?rmest er blevet kult.18-11-2012 1:45 AMVis besvarelserMusikken, fordi den er s? glad og man blive i rigtig godt hum?r af at h?re sangen17-11-2012 10:48 PMVis besvarelserVideoen - alle kender dansen derfra. og musikken er bare irriterende.17-11-2012 10:23 PMVis besvarelserBegge dele. Rytmen og det gentagne "gangnam style". Den er en ?reh?nger. I musikvideoen er det de st?rke farver samt den grinagtige dans, der fanger. Musikvideoen form?r at udtrykke sin samfundskritik gennem noget parodisk.17-11-2012 9:13 PMVis besvarelserVideoen - koreografien er s? s?regen og sjov, at man t?nker p? den hver gang man h?rer nummeret.17-11-2012 9:07 PMVis besvarelserNok sammenh?ngen i den ?reh?ngende sang og dansen der h?rer til, kun til netop denne sang.17-11-2012 9:02 PMVis besvarelsermusikken, da jeg ikke har set videoen17-11-2012 8:36 PMVis besvarelserDet er simpelthen helhedsindtrykket. Man forst?r intet af sangen og alligevel vil man h?re den igen og igen. Der er en rytme der giver sangen et tiltr?kkende kraft og s? er dansen lige s? f?ngende fordi den er anderledes. Psy udtrykkede selv at Gangnam Style g?r ud p? at: "Dress classy and dance cheesy".17-11-2012 7:17 PMVis besvarelserDansen, sangen som man ikke forst?r og videoen som minder mest om en af de videoer med katte som aldrig bliver kedelige.17-11-2012 6:30 PMVis besvarelserMusikken, selvom man ikke forst?r hele sangen er der et nemt omkv?d, derudover er det lidt af en ?reh?nger17-11-2012 4:42 PMVis besvarelserMusikvideoen. Pga dansen.17-11-2012 4:22 PMVis besvarelserMusikken, med det meget genkendelige omkv?d.17-11-2012 4:17 PMVis besvarelserDet ved jeg ikke helt, men tror det er videoen. Og jeg ved ikke hvorfor...17-11-2012 3:35 PMVis besvarelserOmkv?det, da det er det eneste man s?dan kan forst?.17-11-2012 3:17 PMVis besvarelserdancen17-11-2012 2:50 PMVis besvarelserMusikvideoen er (for at sige det mildt) meget ekstraordin?r. Sangen er catchy.17-11-2012 2:38 PMVis besvarelserJeg bryder mig egentlig slet ikke om nummeret. I starten var den sjov pga. en lidt overv?gtig koreaner danser sjovt og render rundt i en hestestald... Men sangen egner sig ikke til radioen n?r man er p? vej i skole.. Den kan m?ske bruges til en TEU-fest ;-)17-11-2012 1:59 PMVis besvarelserVideoen. Dansen fanger mere end musikken - mest fordi man ikke forst?r hvad han siger.17-11-2012 1:51 PMVis besvarelserMusikken, da den er anderledes.17-11-2012 1:16 PMVis besvarelserMusikken. Den sidder bare fast i hovedet, n?r man h?rer den.17-11-2012 1:12 PMVis besvarelserVideoen er det jeg h?fter mig mest ved, da den er meget anderledes i forhold til det meste andet fest- og diskotekmusiks videoer. Dvs. ingen halvn?gne damer/m?nd.17-11-2012 12:48 AMVis besvarelserBegge dele. Man bliver fanget af musikken, eller rettere teksten, og den bem?rkelsesv?rdige dans i musikvideoen.17-11-2012 12:15 AMVis besvarelservideoen, den er sjov17-11-2012 12:11 AMVis besvarelserDansen17-11-2012 12:07 AMVis besvarelserat andre h?re det17-11-2012 11:13 AMVis besvarelserGod musik at danse til17-11-2012 11:11 AMVis besvarelserJeg har helt klar h?ftet mig ved dansen man ser i musikvideoen. Alle har snakket om den, danset den, og man har s?gar set den i den amerikanske valgkamp.17-11-2012 10:59 AMVis besvarelserEt meget simpelt, monotont nummer, som ikke rigtig siger mig noget, men den henvender sig til rigtig mange mennesker. P? den m?de n?r den ogs? mig.17-11-2012 10:59 AMVis besvarelserVideoen - dansen!17-11-2012 10:51 AMVis besvarelsertemaet og dansen. Fordi det er s? plat og simpelt at det er komisk.17-11-2012 10:46 AMVis besvarelsermusikken, fordi den er irriterende :-)17-11-2012 10:35 AMVis besvarelserMest musikken, da jeg kun har set videoen 2 gange, som bliver kedelig at se i l?ngden17-11-2012 9:04 AMVis besvarelserSer en ironisk undertone i nummeret, og den m?de PSY optr?der p? i musikvideoen17-11-2012 1:07 AMVis besvarelserDen har en god rytme, den er god at danse til :) Og det er en sang der er nem at huske. Det er en ?reh?nger.16-11-2012 10:47 AMVis besvarelserden er d?rlig!16-11-2012 10:43 AMVis besvarelserMusikken og rytmen. Den har en fed rytme.16-11-2012 10:42 AMVis besvarelserdansen16-11-2012 10:42 AMVis besvarelserDet er godt og danse til og musik videoen er sjov16-11-2012 10:42 AMVis besvarelserDansen, fordi den er sjovest16-11-2012 10:42 AMVis besvarelserJeg g?r ikke selv ind og h?rer nummeret. Det eneste fede ved videoen er dansen.16-11-2012 10:41 AMVis besvarelserDanskernes musik i alt for beruset tilstand15-11-2012 8:33 PMVis besvarelserJeg synes, at selve musikken overhovedet ikke er interesant, men jeg kan godt se, at der er meget energi i nummeret. Musikvideoen er meget karakteristisk p? den m?de, at det er en nem dans. Jeg h?fter mig klart mest ved videoen.15-11-2012 12:24 AMVis besvarelserJeg synes videoen er rigtig godt lavet.15-11-2012 12:18 AMVis besvarelserDet er bare generelt d?rligt! Det er nok musikken OG deres musik video(Hvor de danser)15-11-2012 12:15 AMVis besvarelserDet er ikke min smag.15-11-2012 12:15 AMVis besvarelserMusikkens klimaks der virkelig indprinter sig p? hjernen - og jeg kan da ikke undg? at n?vne dansen15-11-2012 12:14 AMVis besvarelserlatterlig video, godt produceret lorte musik. En sang der uden tvivl er lavet til youtube publikummet, da det er lige s? meget en joke som en sang og video.15-11-2012 12:13 AMVis besvarelserHar ikke set videoen, har h?rt lortet i radioen.15-11-2012 12:13 AMVis besvarelserNummeret er blevet kendt p? grund af videoen15-11-2012 12:12 AMVis besvarelserjeg har h?rt den p? discoteker el. lign15-11-2012 12:11 AMVis besvarelserVideoen, fordi den er sjov.15-11-2012 12:10 AMVis besvarelserMusikken; den er meget "catchy"!15-11-2012 11:05 AMVis besvarelserJeg har faktisk kun set musikvideoen 1 gang, s? det er musikken jeg h?fter mig ved - det er en ?reh?nger. Rytmen er god at danse til, og teksten er jo den samme og ikke s?rlig 'dyb', s? det er udelukket rytmen der giver sangen dens kendetegn + hooket: '??ighhh, sexy lady.. gangnam style'15-11-2012 11:05 AMVis besvarelserdansen15-11-2012 11:04 AMVis besvarelserMusikken skiller sig ikke meget ud fra andet musik, men videoen er noget helt andet end det der f?r er set. Den er tilpas "fjollet" til at det er sjovt og ikke bare er m?rkelig.15-11-2012 11:04 AMVis besvarelserDet skal lige siges at det er til fest og i radioen jeg har h?rt den. Jeg troede at sangen var for sjov. men jeg h?fter mig lige meget ved begge dele da det er ret anderledes end det man normalt h?rer i radioen osv.15-11-2012 11:04 AMVis besvarelserM?de musikken og videoen. Det jeg husker allerbedst er hans dans, fordi den er s? original.15-11-2012 11:03 AMVis besvarelserJeg h?fter mig mest ved det faktum at Korea endelig er kommet med ind i en mainstream n?r det g?lder musik. Og s? fors?ger han jo heller ikke at tage sig selv seri?st. Det er en sjov sang og en sjov dans, og det er det der fanger, at det ikke er s? skide seri?st.15-11-2012 11:03 AMVis besvarelserbegge dele. Den er meget simpel, og let at l?re- b?de musikken, sangen og dansen15-11-2012 11:02 AMVis besvarelser4. Hvordan blev du opm?rksom p? nummeret f?rste gang??sp?rgsm?l, der blev besvaret93?sp?rgsm?l, der blev sprunget over7?SvarprocentSvarantalH?rte nummeret i radioen3,2%3H?rte nummeret i TV3,2%3Jeg surfede tilf?ldigt p? YouTube8,6%8Jeg fulgte et link fra Facebook11,8%11Gennem en ven, som viste mig det52,7%49H?rte nummeret til en fest20,4%19Andet (angiv venligst)Vis svar818-11-2012 8:55 PMVis besvarelserHavde ventet p? udgivelsen i et stykke tid. Psy fan.18-11-2012 8:27 PMVis besvarelserFitness center, idr?tstime (skolen), butikker.18-11-2012 6:47 PMVis besvarelserGennem Starcraft f?llesskabet.18-11-2012 5:58 PMVis besvarelserGennem en stream for spillet League of Legends, hvor en koreansk spiller h?rte sangen.18-11-2012 4:12 PMVis besvarelserjeg s? hele tiden folk skrive det p? fb og fandt derefter ud af, hvad det var.18-11-2012 1:26 PMVis besvarelserP? YouTube i samfundsfag17-11-2012 9:17 PMVis besvarelserAlle snakkede om det. Og linkede videoen p? facebook. S? tjekkede jeg den ud.16-11-2012 10:43 AMVis besvarelserFest15-11-2012 12:16 AMVis besvarelseren br?ndt CD15-11-2012 11:03 AMVis besvarelsers? nogle posts om det fra en tilf?ldig hjemmeside13-11-2012 3:06 PMVis besvarelserkan ikke huske13-11-2012 3:03 PMVis besvarelser5. Hvordan har du 'reageret' p? nummeret? (Giv evt. flere svar)?sp?rgsm?l, der blev besvaret91?sp?rgsm?l, der blev sprunget over9?SvarprocentSvarantalIkke reageret47,3%43Like den p? YouTube11,0%10Dislike p? YouTube4,4%4Like p? Facebook4,4%4Kommenteret den p? YouTube1,1%1Kommenteret den p? Facebook1,1%1Vist den til en eller flere venner33,0%30Delt den p? min v?g1,1%1Downloadet det11,0%10Selv sunget/spillet nummeret17,6%16Optaget min egen version1,1%1Lagt min egen version ud p? nettet1,1%1Andet (angiv venligst)Vis svar7hadet den som den hipster jeg nu engang er.18-11-2012 9:18 PMVis besvarelserVar glad, men blev ked.18-11-2012 8:27 PMVis besvarelserDanset dansen med mine venner utrolig mange gange.18-11-2012 8:25 PMVis besvarelserkunne ikke lide det18-11-2012 8:05 PMVis besvarelserdanset til sangen18-11-2012 6:24 PMVis besvarelserForesl?et den til enhver fest18-11-2012 3:19 PMVis besvarelserUndg?r den18-11-2012 1:16 PMVis besvarelserIngen reaktion i form af handling udadtil, men istedet igangsat en refleksion vedr. de emner der fokuseres p?. Og s? er det, som tidligere n?vnt, en ?reh?nger. Det lyder godt!17-11-2012 9:17 PMVis besvarelserScrollede videre p? facebook15-11-2012 12:13 AMVis besvarelserbare h?rt den13-11-2012 3:03 PMVis besvarelserDanset de gengse trin13-11-2012 3:01 PMVis besvarelser6. Har du h?rt andre versioner af nummeret????SvarprocentSvarantalNej48Hvis ja, hvilke?Vis svar48Gandalf style18-11-2012 11:03 PMVis besvarelserPSY ft. HYUNA18-11-2012 10:45 PMVis besvarelserEn norsk, og en dansk radio udgave18-11-2012 10:11 PMVis besvarelserAussie battler style, Mitt Romney style, Obama style. Listen er n?rmest uendelig..18-11-2012 9:30 PMVis besvarelseren som gjorde grin med Mitt Romney...18-11-2012 9:18 PMVis besvarelserDeadpool vs Gangnam, Wizard Gandalf Style18-11-2012 9:05 PMVis besvarelserSp?rg Casper har lavet en akustisks version.18-11-2012 8:28 PMVis besvarelserEn masse parodier. En i et Anders and kostume der danser og efterligner videoen, den er faktisk sjov.18-11-2012 8:27 PMVis besvarelserja, Vejgaard stil og Mitt Romney Style18-11-2012 8:06 PMVis besvarelserEn engelsk og en kvindelig version18-11-2012 8:00 PMVis besvarelserJa, folk der har lavet parodier eller gjort grin med nummeret.18-11-2012 7:44 PMVis besvarelserObama style, Miit Romney style etc.18-11-2012 7:35 PMVis besvarelserMitt Romney style.18-11-2012 6:54 PMVis besvarelserCovers af forskellige youtube'ere18-11-2012 6:25 PMVis besvarelserjeg ved ikke hvad de hedder der er mange18-11-2012 6:09 PMVis besvarelserObama Style, Mitt Romney Style18-11-2012 5:59 PMVis besvarelserVersionen lavet i forbindelse med det amerikanske valg (Mitt Romney style)18-11-2012 5:30 PMVis besvarelserB?rn der synger en forkert tekst18-11-2012 4:20 PMVis besvarelserkan ikke titlen18-11-2012 4:12 PMVis besvarelserObama style18-11-2012 3:05 PMVis besvarelserGame-night-style, Obama-style, Mitt Romney-style, mm.18-11-2012 2:08 PMVis besvarelserMitt Romney style18-11-2012 1:26 PMVis besvarelserLasse med hatten style, Obama style, spiderman style, Vettel style (formel 1) ,en masse covers af amat?rer18-11-2012 1:22 PMVis besvarelserEn under den amerikanske valgkamp18-11-2012 1:16 PMVis besvarelserNova fm har lavet en udgave om Vejg?rd.18-11-2012 1:15 PMVis besvarelserDen der med Obama18-11-2012 12:13 AMVis besvarelserANR - vejgaard stil18-11-2012 12:08 AMVis besvarelseret eller andet mincraft noget18-11-2012 10:38 AMVis besvarelserGandalf Style og flere, men kender ikke titlerne.18-11-2012 10:18 AMVis besvarelserMitt Romney style18-11-2012 1:46 AMVis besvarelserparodier18-11-2012 12:14 AMVis besvarelserLasse Med Hatten style17-11-2012 9:28 PMVis besvarelserLive-versionen, hvor 80k koreanere st?r og hopper i et stort rave-party17-11-2012 9:08 PMVis besvarelserPinoy Gangnam Style - 7:19 PMVis besvarelserGandalf, Mitt Romny, Barack Obama og Hitler style.17-11-2012 6:31 PMVis besvarelserHyuna's version17-11-2012 4:43 PMVis besvarelserNogle remixes17-11-2012 4:23 PMVis besvarelserEn parodi af Mitt Romney, som blev vist i TV inden pr?sidentvalget.17-11-2012 2:51 PMVis besvarelserGandalf Style17-11-2012 2:38 PMVis besvarelserJa, "mitt romney style" kan anbefales - og liges? "obamastyle"17-11-2012 2:02 PMVis besvarelserParodier af bl.a. Mitt Romney og Obama17-11-2012 1:52 PMVis besvarelserMitt Romney style17-11-2012 1:17 PMVis besvarelserMitt Romney-style og lignende parodier, jeg ikke lige kan huske navn p?.17-11-2012 1:12 PMVis besvarelser"Mitt Romney style" "Gandalf style".17-11-2012 12:50 AMVis besvarelserObama og Romney versionerne17-11-2012 11:50 AMVis besvarelserhvad, der ellers var p? youtube17-11-2012 11:14 AMVis besvarelserDen med Mitt Romney og Barack Obama.17-11-2012 11:00 AMVis besvarelserBen Kidd (s?g ham p? facebook) - og en dansk dreng fra Esbjerg, der har lagt sin egen version p? Youtube.17-11-2012 10:52 AMVis besvarelserJa, det var en anden der sang det17-11-2012 10:37 AMVis besvarelserI forbindelse med det amerikanske valg, h?rte jeg 2 andre forskellige versioner. Hhv. "mitt romney style" og "Obama style"17-11-2012 1:10 AMVis besvarelserEn med en pige der synger :)16-11-2012 10:49 AMVis besvarelserja,remix16-11-2012 10:44 AMVis besvarelsercovers16-11-2012 10:44 AMVis besvarelsermitt romney style15-11-2012 8:35 PMVis besvarelserNogle akustiske cover-versioner p? Youtube.15-11-2012 12:19 AMVis besvarelserhar h?rt parodier som fx. romney style (amerikansk pr?sident kandidat) og andre ligende + et par covers.15-11-2012 12:15 AMVis besvarelserandre parodier p? youtube15-11-2012 12:15 AMVis besvarelserEn masse covers p? Youtube15-11-2012 12:14 AMVis besvarelserBla Covers, og sjove fraklips15-11-2012 12:11 AMVis besvarelsergandalf style, Romney style15-11-2012 11:06 AMVis besvarelserEt metalcover, og det var ok, men ikke noget specielt.15-11-2012 11:06 AMVis besvarelserEn akustisk version med Psy, en pige og en anden mand.13-11-2012 4:08 PMVis besvarelserflere forskellige fx. en med pr?sident kandidat mitt romney13-11-2012 3:07 PMVis besvarelserhvor der er en pige der synger13-11-2012 3:04 PMVis besvarelserEn som laver en parodi af Mit romney13-11-2012 3:03 PMVis besvarelserEn bas cover13-11-2012 3:01 PMVis besvarelserDownloadOpret diagram7. Har du h?rt interviews med sangeren PSY - eller andet 'udenomsmateriale' vedr. nummeret Gangnam Style????SvarprocentSvarantalNej7777Hvis ja, hvad?Vis svar20Han skulle p?st? at lave dansen og sangen v?rende kun if?rt undert?j hvis den n?r op som mest lyttede til p? youtube, fx over Justin Biebers "Baby"..18-11-2012 9:30 PMVis besvarelserMin lilles?ster viste mig en video, hvor man s? bagom optagelserne af video'en til Gangnam Style.18-11-2012 9:20 PMVis besvarelserjeg har h?rt at han har l?rt den koreanske pr?sident at danse dansen.18-11-2012 9:18 PMVis besvarelserHer set making of videoen p? YT18-11-2012 8:28 PMVis besvarelserJeg har et clip p? youtube , vhor han danser p? The Ellen Show med Ellen og Britney Spears.18-11-2012 8:27 PMVis besvarelserAt hvis han blev nr. 1 p? Billboard listen (eller noget i den stil) ville han danse dansen halv-n?gen.18-11-2012 6:54 PMVis besvarelserJa. Psys "ask me anything"-interview p? . Link: 5:59 PMVis besvarelserja, et interview til EMA18-11-2012 4:47 PMVis besvarelserHar h?rt noget om det i TV avisen og radion, hvor nogle b?rn h?rte den og dansede til den.18-11-2012 4:20 PMVis besvarelserHan l?rte Britney Speas eller noget i den stil at danse dansen i et talk show18-11-2012 1:26 PMVis besvarelserEllen Show (Hvor han l?rer Britney Spears at danse), MTV Music award18-11-2012 1:22 PMVis besvarelserEn del interviews hvor han snakker om ideen bag, om dansen osv.17-11-2012 7:19 PMVis besvarelserEn youtube kanal der viser videoer til forskellige folke gruppe, den jeg s? var med en folk amerikanske teenageres.17-11-2012 6:31 PMVis besvarelserSet et klip hvor han l?rer dansen til Britney Spears17-11-2012 4:43 PMVis besvarelserJeg har set han var med i Ellen hvor han l?rte Britney Spears hans dans17-11-2012 4:23 PMVis besvarelserJa, gangnam er et kvarter i Seul hvor de fancy mennesker bor.17-11-2012 2:02 PMVis besvarelserInterview fra en international musik-award-uddeling17-11-2012 1:52 PMVis besvarelserThe Ellen Show17-11-2012 1:17 PMVis besvarelserJa i tv :)16-11-2012 10:49 AMVis besvarelserJa. S? ham i Ellen DeGeneres` show p? Youtube. Et kort interview, hvor han fortalte lidt om dansen, og viste hvordan man danser den.16-11-2012 10:44 AMVis besvarelserSnak p? facebok.15-11-2012 12:16 AMVis besvarelserMTV music award15-11-2012 12:15 AMVis besvarelserJa, Ellen Degeneres Show15-11-2012 12:14 AMVis besvarelserJeg har set et par interviews, og ogs? hans tale p? Oxford.15-11-2012 11:06 AMVis besvarelserI et show i USA ala "Godaften Danmark"15-11-2012 11:05 AMVis besvarelserP? youtube hvor Psy skal l?re en tv-v?rtinde at danse gangamstyle13-11-2012 4:08 PMVis besvarelseret talkshow hvor han viste hvordan dansen skulle danse og fortalte historien bag nummeret.13-11-2012 3:07 PMVis besvarelserFolk der har kommenteret det p? Facebook13-11-2012 3:03 PMVis besvarelserSIDE:?58. Gangnam Style er afspillet mere end 700.000.000 gange p? YouTube, og er det mest spillede nummer i YouTubes historie. Hvorfor tror du det har f?et s? mange views??sp?rgsm?l, der blev besvaret88?sp?rgsm?l, der blev sprunget over12?SvarantalVis svar88Det er en oplagt fest sang og har en sjov video (Baby med Justin Bieber)18-11-2012 11:05 PMVis besvarelserDer m? jeg desv?rre skuffe dig, Justin Bieber er stadig den video med flest views. (endnu) P? en eller anden m?de bliver man glad, n?r den bliver spillet. + Ideen med at man ikke forst?r 90% af hvad han synger g?r den mere speciel.18-11-2012 10:50 PMVis besvarelserFordi det er en tosset sang ogs? er den catchy.18-11-2012 10:44 PMVis besvarelserFordi den er s? anderledes for folk i europa og usa18-11-2012 10:13 PMVis besvarelserGet your facts right and check the love of girls: JB... Korean pop, wuuh!18-11-2012 9:32 PMVis besvarelserden er meget f?ngende, nem at huske. Succesen med dansen minder om Las Kechups sang og dans fra 2002. Dansen g?r det hele.18-11-2012 9:21 PMVis besvarelserFordi det er et anderledes nummer end hvad man ellers h?rer fra de kendte kunstnere idag. Video'en er noget helt specielt, samt den gang, som kaldes gangnam style er meget speciel - og sjov! Og fordi de jo ikke i Korea normalt laver s?danne slags sange/video'er.18-11-2012 9:21 PMVis besvarelserIngen anelse18-11-2012 9:05 PMVis besvarelserVel p? grund af alt det med nord- og sydkorea. og fordi nogle finder den morsom.18-11-2012 8:56 PMVis besvarelserf?ngende of festlig musik18-11-2012 8:51 PMVis besvarelserFangende melodi og fjollet dans. D?mt til mindst 700.000.000 views.18-11-2012 8:29 PMVis besvarelserFordi folk synes den er sjov og m?rkelig.18-11-2012 8:28 PMVis besvarelserFordi folk kan lide musikken, den er anderledes og det med at der er en nem dans til g?r at folk hele tiden mindes om den.18-11-2012 8:07 PMVis besvarelserFordi det er en sjov og ironisk sang, medf?lgende en sjov video med en dans, som alle kan danse med p?18-11-2012 8:01 PMVis besvarelserFolk synes det er en sjov sang.18-11-2012 7:59 PMVis besvarelserJeg tror, at det er fordi man ikke har set et nummer lavet p? den m?de f?r (jeg har ikke), hvis man kigger p? dansen og musikvideoen. Ud fra teksten f?r man jo som dansker ikke ret meget ud af sangen.18-11-2012 7:47 PMVis besvarelserfordi det er catchy18-11-2012 7:36 PMVis besvarelserFordi melodien er god og videoen er sjov.18-11-2012 6:55 PMVis besvarelserFordi nogle folk s? den og synes den var sjov/god, s? sagde de det til deres venner der sagde det til deres venner, og s? blev der talt om sangen, og alle der ikke vidste hvad den gik ud p? gik casually ind p? youtube for at tjekke den ud.18-11-2012 6:50 PMVis besvarelserAt der er sygt mange japsere, der g?r helt amok over, at der er en der har lavet en sang som europa og resten af verden viser interesse for. s? de g?r helt amok, med lorte dansen og sangen for den sags skyld.18-11-2012 6:42 PMVis besvarelserDet er f?ngende18-11-2012 6:39 PMVis besvarelserKomisk sang for den vestlige verden og popul?r musik i Asien. Den har noget for alle verdener.18-11-2012 6:26 PMVis besvarelserHestedansen, videoen, og den s?rpr?gne lyd.18-11-2012 6:00 PMVis besvarelserFordi det er noget alle kan v?re med p?, og man f?r en f?lleskabsf?lelse n?r alle danser med p? den samme dans til samme sang.18-11-2012 5:32 PMVis besvarelserF?ngende, sjov video, meget genkendelig dans.18-11-2012 5:31 PMVis besvarelserPga dens musikvideo.18-11-2012 4:50 PMVis besvarelserDet er en ?reh?nger og samtidig med er videoen underholdende, da den bruger mange scener og har en meget sjov dans.18-11-2012 4:49 PMVis besvarelsermest p? grund af videoen18-11-2012 4:47 PMVis besvarelserDen er speciel og videoen er anderledes18-11-2012 4:21 PMVis besvarelserAt ramme markedet p? rette tidspunkt er altafg?rende, mange asiatiske kunstnere har pr?vet noget lignende uden succes. Psy var mere eller mindre "heldig".18-11-2012 4:16 PMVis besvarelserfordi omkv?det er noget der h?fter sig18-11-2012 3:48 PMVis besvarelserDet er et nummer der er nemt at danse til. Den passer super til dansegulvet.18-11-2012 3:22 PMVis besvarelserMan h?fter sig ved teksen og "dansen".18-11-2012 2:56 PMVis besvarelserFordi der er en dans tilknyttet, som bliver brugt til fester.18-11-2012 2:14 PMVis besvarelserFordi den skiller sig ud fra alt! Den er helt speciel og alle har derfor en holdning til det og kan snakke om det.18-11-2012 2:08 PMVis besvarelserDet er sjovt og der er ikke s?rlig mange der aner hvad nummeret egentlig g?r ud p?, derfor er vi m?ske heller ikke s? kritiske over for teksten, men synes bare sangen og dansen er sjov. Det er noget en masse mennesker kan se det sjove i p? trods af sprog, nationalitet osv.18-11-2012 1:27 PMVis besvarelserNyt som ikke rigtig er set f?r, et sjovt sprog, sjov, god anderledes musikvideo18-11-2012 1:23 PMVis besvarelserJeg tror, at det er fordi, det er s? sjovt. Men ogs? det, at det er fra Korea. Det er sj?ldent at man h?re om den slag musik fra den verdensdel.18-11-2012 1:17 PMVis besvarelserDet er en ?reh?nger og videoen er m?rkelig.18-11-2012 1:17 PMVis besvarelserSangen er enkelt bygget op og rammer den stil som rigtig mange godt kan lide at h?re - og s? er "Gangnam Style"-dansen da ikke til at komme udenom at den sikkert ogs? har haft en effekt18-11-2012 12:56 AMVis besvarelserJeg tror den fjollede dans har noget at g?re med det. Musikken er ogs? typisk g?-i-byen musik. S? en blanding af de to ting har sikkert givet mange views.18-11-2012 12:15 AMVis besvarelserDen fanger og s? bliver man bare glad af h?rer det.18-11-2012 12:09 AMVis besvarelserFordi det er s? specielt, og nyskabende18-11-2012 11:30 AMVis besvarelserDet viser hvad en simpel, f?ngende rytme kan g?re for en sang. Og s? vel ogs? pga. den overdrevne video.18-11-2012 10:19 AMVis besvarelserFordi at dansen er s? speciel. Derudover har den er godt groove,med den tunge bas, og ordet "Gangnam" er ogs? ret specielt18-11-2012 12:15 AMVis besvarelserDet er jeg ikke sikker p?.17-11-2012 10:49 PMVis besvarelserDet er en legesyg melodi, som er nem at genkende. samt videoen og dansen derfra er ret speciel.17-11-2012 10:25 PMVis besvarelserDet er sj?ldent der bliver lavet musik fra Sydkorea. Den er derfor g?et hen og blevet viral.17-11-2012 9:30 PMVis besvarelserDansen og rytmen i sangen.17-11-2012 9:19 PMVis besvarelserNetop fordi det er s? s?rligt og specielt - og sjovt.17-11-2012 9:09 PMVis besvarelserDet ved jeg ikke.17-11-2012 9:04 PMVis besvarelserfordi det er en man kommer i godt hum?r af, den har en god rytme17-11-2012 8:37 PMVis besvarelserFordi den er s? anderledes og fordi man i vores tid har behov for at g? udenom normerne og danne en ny genre. Hvor mindre kendte genrer for blot 10-20 ?r siden d?de ret hurtigt, har K-pop via internettet skaffet sig en bred fanskare og er derfor blevet popul?r. Sider som reddit osv, er meget brugte til at sprede sin musik.17-11-2012 7:24 PMVis besvarelserFordi at det er en sjov video og dansen er en man ikke har set f?r, man ser videoen flere gange for at l?re dansen og s? lyder teksten bare morsom.17-11-2012 6:34 PMVis besvarelserDen sjove dans ;)17-11-2012 6:30 PMVis besvarelserTror b.la. det er videoen, en underlig og sjov video med en sk?r dans, og s? musikken som er lidt af en ?reh?nger selvom man ikke forst?r ret meget.17-11-2012 4:45 PMVis besvarelserFordi det er en sjov dans, det er en god festsang og den er bare sjov.17-11-2012 4:24 PMVis besvarelserNummeret er catchy og med en sjov musikvideo.17-11-2012 4:18 PMVis besvarelserFordi rytmen er god at danse til17-11-2012 3:36 PMVis besvarelserFordi mange kan lide det17-11-2012 3:18 PMVis besvarelserFordi den er sk?r og underholdende.17-11-2012 2:53 PMVis besvarelserDet er s? besynderlig en video, at folk deler det med hinanden. Og sangen s?tter sig nemt i hovedet p? dig...17-11-2012 2:39 PMVis besvarelserFordi der er den sjove dans.. Alle vil l?re den dans, da den er s? grim at den er sej17-11-2012 2:02 PMVis besvarelserFordi sangen og musikken er anderledes og sjov17-11-2012 1:54 PMVis besvarelserFordi han g?r noget nyt til noget sjovt. Han form?r at fange lytterne.17-11-2012 1:17 PMVis besvarelserCatchy sang og underlig/sjov video.17-11-2012 1:14 PMVis besvarelserFordi sangen og dansen er catchy og fordi videoen er sjov og kan ses af folk i alle aldre. Da den ikke er fyldt med n?gne kvinder gider piger at se den, og videoen kan ogs? ses af b?rn.17-11-2012 12:53 AMVis besvarelserden er fangende og det er en sjov video17-11-2012 12:12 AMVis besvarelserDet er s? let genkendeligt. Det er en s?dan WTF? video.17-11-2012 12:10 AMVis besvarelserDen sjove dans og god melodi. Tror at sangen kan relatere til mange aldersgrupper.17-11-2012 11:51 AMVis besvarelserfordi det er 1. nyt for mange 2. sjovt at se p? 3. fordi folk syntes det var sjovt at dele med venner, som naturligt gik med p? denne nye trend17-11-2012 11:18 AMVis besvarelserInteressant, da man kan blive i tvivl om det er en joke eller ej17-11-2012 11:12 AMVis besvarelserDen g?r grin med den genre, som den repr?senterer. S? enten kan man rent faktisk godt lide genren, eller ogs? er det underholdende (sjovt) at h?re musikken og se videoen. Dvs, den henvender sig til rigtig mange unge.17-11-2012 11:07 AMVis besvarelserAner det virkelig ikke. M?ske fordi det er en simpel og frisk melodi, og fordi man h?fter sig ved den meget specielle dans.17-11-2012 11:00 AMVis besvarelserSjovt - anderledes - festligt (is?r med den s?rpr?gede dans)17-11-2012 10:53 AMVis besvarelserFordi det taler til alle, med sin bizarre, japanske dans og simple beat. Det er komisk og latterligt, og det er oppe i tiden, fordi det f?r én selv til at f?le sig mere cool. Og s? er det let og sjovt a danse til.17-11-2012 10:49 AMVis besvarelserp? grund af videoen, og fordi at det er en ?reh?nger17-11-2012 10:37 AMVis besvarelserPga. blandingen mellem melodien der er nem og sjov at danse til og s? videoen, som indeholder sjove danse, og desuden er den anderledes end de typiske sange, som kommer17-11-2012 9:08 AMVis besvarelserFordi folk synes nummeret er en god "party starter", og endvidere ser en hvis form for ironi i nummeret, som man finder sjov17-11-2012 1:11 AMVis besvarelserDansen er meget speciel og det er et godt nummer :916-11-2012 10:50 AMVis besvarelserOriginalitet og humor. Det er en sjov dans og en catchy sang. Let at huske, og alle synes dansen ser sjov ud.16-11-2012 10:46 AMVis besvarelserden god rytme og alt hvad unge vil have nu til dags16-11-2012 10:45 AMVis besvarelserfordi den er mega abstrakt og fordi man kan synge med p? den. plus der er en dans der til som er forholdsvis nem.16-11-2012 10:45 AMVis besvarelserFordi den har en god rytme og bass.16-11-2012 10:44 AMVis besvarelserFordi det er en feed sang!16-11-2012 10:44 AMVis besvarelserfordi den er catchy16-11-2012 10:43 AMVis besvarelserFordi den er catchy16-11-2012 10:43 AMVis besvarelserp? grund af det er rigtige godt danse musik, en god fest sang.15-11-2012 8:38 PMVis besvarelserPrim?rt fordi, at det er en sjov dans, tror jeg15-11-2012 12:26 AMVis besvarelserDet er udgivet p? et tidspunkt, hvor man har manglet en god festsang, som alle kan synge og danse med p?. Desuden er videoen rigtig god.15-11-2012 12:20 AMVis besvarelserfor det f?rste er det ikke det mest spillede nummer i youtubes historie det er justin biber med baby. men grunden til det har f?et s? mange views er pga. det er en blanding mellem joke og en god sang + en sjov underholende video. den er ogs? blevet brugt ved at de p?virker folk til at sprede den via det sociale medier som er en guldmine af views.15-11-2012 12:19 AMVis besvarelserVores generation har udviklet en meget anderledes musik, end hvad vi havde f?r. Det er mainstream at lytte til..15-11-2012 12:18 AMVis besvarelserP? grund af det globale internetsamfund. N?r man f?rst har fundet noget der bliver snakket om en smule, kan det hurtigt blive en sensation, og udbredelsen af sangen vil jo kun stige.15-11-2012 12:17 AMVis besvarelserIronien i nummeret er utrolig bem?rkelsesv?rdig + det egner godt til nutidens typiske fester og musikken dertil15-11-2012 12:17 AMVis besvarelserHooket. "Gangnam style" - Og deres danse trin... Nej nej nej... et sk?ndsel.15-11-2012 12:16 AMVis besvarelserved hj?lp af facebook og andre internetsider hvor den er blevet delt rundt.15-11-2012 12:16 AMVis besvarelserFordi det er s? meget til grin, at folk synes det er fedt.15-11-2012 12:15 AMVis besvarelserDet er let genkendeligt og almindelige folk kan synge/nynne/danse med p? det. Det er udover det, ogs? blevet promoveret sindssygt meget, p? internettet og i medierne osv.15-11-2012 12:15 AMVis besvarelserP? grund af, at videoen har en dans, som folk ?bentbart synes er sjov.15-11-2012 12:14 AMVis besvarelserjeg tror det er fordi at den nye genereations majoritet fester meget til moderne pop musik. og sangen er nem at fange, og synge med p?.15-11-2012 12:13 AMVis besvarelserDownloadOpret diagram9. Ved du om du efterlader dig digitale spor p? sitet YouTube, og hvordan YouTube eventuelt anvender de spor du efterlader dig????SvarprocentSvarantalNej70,0%70Hvis ja, hvordan?Vis svar24Man efterlader spor efter sig hvis man er logget ind p? sin google+ konto og de bruger dette til at finde sange der matcher, som man m?ske kan lide.18-11-2012 11:05 PMVis besvarelserJeg ved man efterlader sig spor osv. Men hvad Youtube/Google pr?cist bruger dem til, ved jeg intet om.18-11-2012 10:50 PMVis besvarelserAlt efterlader digitale spor, via de spor anbefaler de sangen videre, og laver den oftere til evt. anbefalet video og lign.18-11-2012 9:32 PMVis besvarelserde kan selfv?lgelig se hvad jeg har set, ellers kunne de ikke give anbefalingerne i h?jre side.18-11-2012 9:21 PMVis besvarelserAlts?, jeg ved da, at jeg g?r, og at de bruger dem til at anbefale videoer til mig.18-11-2012 8:56 PMVis besvarelsercookies, alle bruger dem jo. Youtube er ikke forskellig fra mange andre. tror i jeg er dum?18-11-2012 8:29 PMVis besvarelserDen viser vel videoer man m?ske vil se p? sin startside.18-11-2012 8:28 PMVis besvarelserGenerel statistik.18-11-2012 7:59 PMVis besvarelserJeg ved at jeg g?r det, men jeg ved ikke hvilke rettigheder youtube har til at dele og bruge de oplysninger.18-11-2012 5:31 PMVis besvarelserDu l?gger altid digitale spor, hvorend du g?r. Umiddelbart vil jeg tro de anvender, hvilke film du har set for at give dig "related videos". Men ikke mindst for at kommercialisere succesfuldt. ved hj?lp af IP og dine eventuelle interesser, kan de vise dig en given reklame.18-11-2012 4:16 PMVis besvarelserDet tror jeg helt sikkert man g?r, for der er tit sange som man h?rer meget ude i de relaterede sange ude i h?jre side af en sang18-11-2012 1:23 PMVis besvarelserCookies18-11-2012 11:30 AMVis besvarelserKunne forestille mig, mine "recommendations" ikke er tilf?ldige. Evt. som Google og Facebooks m?lrettede reklamer.17-11-2012 9:09 PMVis besvarelserReklamer og som ved en anden s?gemaskine bliver alt hvad man s?ger efter gemt. Dette kan blandt andet bruges hvis man s?ger efter noget ulovligt (jeg beh?ver ikke at n?vne hvad) s? vil Youtube kunne bruge det - med henblik p? at videregive det.17-11-2012 7:24 PMVis besvarelserJeg ved jeg har en bruger der inde og p? den kan jeg se hvad jeg har set, s? jeg g?r udfra at de ogs? kan se hvem der har set videoerne. Jeg g?r udfra at de bruger den info til at str?mlinge youtube og smide de mest spillede videoer op p? deres forside.17-11-2012 6:34 PMVis besvarelserEr godt klar over det, men ved ikke hvad de anvender dataen til.17-11-2012 4:18 PMVis besvarelserDet g?r det sikkert. Jeg kunne forestille mig, at de s?lger brugerinfo videre, ligesom Facebook er blevet anklaget for.17-11-2012 2:39 PMVis besvarelserDe l?gger cookies ud som opfanger de videoer jeg har s?gt p?. N?ste gang man kommer ind p? siden anbefaler de nogle videoer til mig som ligner de videoer jeg tidligere har set.17-11-2012 1:54 PMVis besvarelserHvad jeg ser bliver gemt og kan bruge i reklame ?jemed17-11-2012 1:14 PMVis besvarelserYoutube/Google tilpasser reklamer og foresl?ede videoer efter mine efterladte ''spor''.17-11-2012 12:10 AMVis besvarelserdelvist, men ved ikke rigtig hvad de bruger det til, ud over at lave recommended vidioes, samt evt. at s?lge info til reklamebrancen17-11-2012 11:18 AMVis besvarelserJeg tror de kan se alle de ting jeg ser og bruger det m?ske til unders?gelser.17-11-2012 10:49 AMVis besvarelserJa, men jeg er ikke sikker p? hvordan de bruger det. Men der m? jo v?re en grund til, at Youtube altid kan anbefale mig videoer osv.16-11-2012 10:46 AMVis besvarelserJa fordi CIA holder altid ?je med os16-11-2012 10:45 AMVis besvarelserja, vi bliver vel overv?get p? en eller anden m?de16-11-2012 10:45 AMVis besvarelsergoogle bruger dem til at unders?ge hvad for ting du ser og der ud fra lave spicifike reklamer ud fra en personlig profil der er lavet ud fra alt hvad du laver p? nette (som google styre, men det er n?sten alt)15-11-2012 12:19 AMVis besvarelserDe foresl?r videoer til mig, efter de har set, hvad jeg lytter til.15-11-2012 12:14 AMVis besvarelserJa, ved fx at kommentere p? Videoen15-11-2012 12:12 AMVis besvarelserNu er Youtube jo eget af Google, og de er jo kendt for at gemme folks informationer, og bruge dem til at lave "personlige" reklamebannere. Det sucks.. Men jeg tror bare det handler om at "gemme sig" godt nok ;)15-11-2012 11:11 AMVis besvarelserStort set alt p? internettet efterlader spor, som bl.a. bruges til reklamer.15-11-2012 11:08 AMVis besvarelserDe bruger mine informationer om, hvilket musik jeg s?ger p?, og ogs? i andre sammenh?nge min information p?, at foresl? andre videoer til mig. -der er vist noget med reklamer der ogs? er bestemt tilpasset til mig, ellers er det kun p? facebook.14-11-2012 9:36 AMVis besvarelserja, har en bruger og s? viser youtube mig diverse videoer jeg nok ville syntes om.13-11-2012 3:09 PMVis besvarelserdet g?r jeg. s?lger og undytter deres viden om individets adf?rd?13-11-2012 3:02 PMVis besvarelser10. Er du blevet eksponeret for reklamer mens du har lyttet p? nummeret eller andet i relation dertil??sp?rgsm?l, der blev besvaret94?sp?rgsm?l, der blev sprunget over6?SvarprocentSvarantalAldrig39,4%37Sj?ldent18,1%17En gang imellem22,3%21Ofte13,8%13Konstant6,4%6 ................
................

In order to avoid copyright disputes, this page is only a partial summary.

Google Online Preview   Download