Zeus - svaan

[Pages:18]Zeus Som du formentlig lige har l?st, er Zeus den gr?ske hovedgud og gud for himmel og torden, s?n af Kronos og Rhea. Han st?r for opretholdelse af retf?rdighed og beskyttelse af staten (byen), familien og fremmede, ligesom han ogs? er moralens vogter, idet han fx s?rger for, at afgivne l?fter bliver overholdt. ?gteskabsl?ftet tager han dog ikke s? tungt, idet han har utallige u?gteskabelige forbindelser b?de med gudinder og almindelige d?delige. Zeus er overm?de potent, ikke mindst seksuelt. Han er overvejende heteroseksuel, men som vi skal se g?r han i det mindste ?n maskulin erobring. Selv om dette n?digt skulle udvikle sig til en n?gleroman, finder jeg det alligevel p? sin plads at fort?lle om nogle af de eskapader, man tilskriver Zeus.

Zeus' f?rste ?gtef?lle er titanen Themis, som er gudinde for retf?rdighed. Themis er hersker over oraklet i Delfi, inden denne ?refulde opgave overtages af Apollon. Som sin moder Gaia har hun profetiske evner. Themis f?r tre b?rn med Zeus, de s?kaldte sk?bnegudinder, som bestemmer menneskets sk?bne. Efterf?lgende gifter Zeus sig kortvarigt med visdommens gudinde Metis. Hun fors?ger at undg? hans tiln?rmelser, men m? til sidst overgive sig, og hun bliver gravid. Gaia advarer Zeus om, at Metis vil f?de en datter, hvis s?n vil styrte ham, hvorfor Zeus prompte sluger Metis. Da tiden for f?dslen n?rmer sig, f?r Zeus en dr?nende hovedpine, og det ender med, at s?nnen, smedeguden Hefaistos m? sl? sin fader i hovedet med en ?kse. Frem springer datteren Athene med et gjaldende kampskrig, s? himmel og jord ryster. Hun er ved f?dslen ikl?dt en rustning af skinnende guld.

Zeus har en aff?re med gudinden Mnemosyne (Erindringen), med hvem han deler leje ni n?tter i tr?k. Resultatet af denne forening er de ni muser, som bliver inspiration og beskytter for de forskellige sk?nne kunster, fx er Polyhymnia muse for sang, Terpsikore for dans. Efter en aff?re med gudinden Leto f?r han tvillingerne Artemis og Apollon. En dag f?r Zeus oppe fra Olympen ?je p? den smukke Leda, da hun bader i den lokale s?. Leda er gift med kong Tyndareos af Sparta, som skinsygt vogter sin sk?nne dronning, men Zeus omskaber sig til en svane og kan p? den m?de n?rme sig Leda, og det ender med, at han forener sig med hende i vandet. Leda f?der den smukke Helene (som siden skal give anledning til den store krig mellem Gr?kenland og Troja) og s?steren Klytaimnestra (som bliver

Agamemnons hustru) samt tvillingerne Kastor og Pollux (som er med Jason i jagten p? det gyldne skind). If?lge legenden er Zeus alene far til Pollux, mens Kastor skulle v?re s?n af Tyndareos. Ved en anden lejlighed omskaber han sig til en smuk hvid tyr og bortf?rer den f?nikiske prinsesse Europa til Kreta, hvor hun f?der Minos, Rhadamanthus og Sarpedon. Europa bliver siden gift med den lokale konge Asterius, hvem Zeus m? give rige gaver for tab af fruens dyd. Efter Asterius' d?d bliver Minos konge p? Kreta. Hans hustru bliver forf?rt af en tyr, og hun f?der s?nnen Minotaurus, som er en blanding af et menneske og en tyr. Monstret bliver til sidst dr?bt af Theseus. Efter sin d?d bliver den vise Minos optaget i den domstol, som d?mmer de d?de sj?le i Hades.

Zeus bliver tiltrukket af den d?delige kvinde Alkmene, og han skaber sig om, s? han ligner hendes mand og forf?rer hende. Resultatet bliver s?nnen Herkules, som bliver halvt menneske og halvt gud. Mens Herkules ligger i vuggen, sender Hera to giftslanger hen for at dr?be den lille, men Herkules griber de to slanger og kv?ler dem med sine barnen?ver. Man er vel ikke halvgud for ingenting? Men Hera f?r sin h?vn. Herkules bliver gift med Megara, og de f?r tre b?rn. Hera sl?r Herkules med sindssyge, s? han dr?ber b?de hustru og b?rn. Efter sin d?d bliver Herkules f?rt op til Olympen, hvor han bliver gift med Hebe.

Zeus bliver forelsket (hm, jeg er ikke sikker p?, om det er den korrekte betegnelse) i prinsesse Danae, hvis fader, kong Akrisios af Argos har sp?rret hende inde i et t?rn, da det er blevet sp?et, at hun vil f? en s?n, som vil for?rsage kong Akrisios' d?d. Zeus mangler aldrig r?d, s? han bes?ger prinsessen i form af en gylden regnbyge, og resultatet af bes?get bliver helten Perseus. Prinsesse Danae bliver landsforvist sammen med sin s?n. Efter at Perseus er blevet voksen, sl?r han ved et uheld Akrisios ihjel med en diskos. Sp?domme er selvf?lgelig til for at opfyldes.

Endelig bliver den unge, smukke trojanske prins, Ganymedes kidnappet af Zeus i skikkelse af en ?rn og f?rt til Olympen, hvor han bliver gudernes tjener og mundsk?nk.

Hera

Hera er datter af Kronos og Rhea og gift med sin broder, den olympiske overgud Zeus. Navnet betyder herskerinde, og Hera er en gammel frugtbarhedsgudinde og gudinde for hjem og ?gteskab. F?r deres ?gteskab fors?gte Zeus l?nge at forf?re Hera. men hun modstod ham, indtil han kom til hende i skikkelse af en lille fugl. Da han pludselig forvandlede sig til sin egen imponerende skikkelse, blev hun s? overrasket, at Zeus kunne voldtage hende, og for at skjule hendes skam, foreslog han, at de blev gift. Sammen med Zeus har hun b?rnene Hefaistos, Ares og Hebe. Vi har allerede h?rt om nogle af de problemer, de har i deres ?gteskab, og engang er forholdet s? d?rligt, at hun sammen med de ?vrige guder fors?ger at v?lte Zeus af tronen. Hera er konstant jaloux og fors?ger at hindre Zeus' mange udenoms?gteskabelige forhold til de ?vrige kvindelige guder og ikke mindst til jordiske kvinder. For at aflede Heras opm?rksomhed f?r Zeus nymfen Ekko til at distrahere hende ved uafbrudt at tale til hende. Da det g?r op for Hera, straffer hun Ekko ved at fratage hende evnen til at sige noget som den f?rste. Til geng?ld skal hun altid have det sidste ord - nemlig ved at gentage det, den f?rste har sagt. Da Leto er blevet gravid med Zeus, forhindrer Hera hende i at finde et sted at f?de og forjager hende fra jorden og havet. Det eneste sted, hun kan tage ophold, er p? ?en Delos, idet den if?lge legenden er en flydende ?, dvs. hverken landjord eller hav. Hera bliver tilbedt i hele Gr?kenland og de ?ldste og st?rste templer er viet til hende.

Poseidon Poseidon, havets gud, er s?n af Kronos og Rhea. Han har et voldsomt temperament, og orkaner og jordsk?lv er hans straf til dem, der ikke adlyder ham. Han b?rer tilnavnet "jordrysteren". Poseidons vrede er forf?rdelig. T?nkt bare p? den stakkels Odusseus, hvis hjemfart fra krigen i Troja kommer til at tage 10 ?r - bare fordi han havde forn?rmet Poseidon. Det blev selvf?lgelig ikke bedre af, at Osysseus blindede poseidons ?n?jede s?n, kyklopen Polyfemos. Poseidons attribut er treforken, der i ?vrigt er smedet af Kykloperne, og han afbildes ofte sammen med delfiner. Poseidon er s?mandens beskytter. Inden han tager ud p? en farefuld f?rd, ofrer han til Poseidon - undertiden ved at drukne en hest. Hvorfor nu det? Jo, Poseidon er ogs? gud for hesten. I virkeligheden var det ham, som frembragte den f?rste hest. Det skete i en konkurrence med Athene om hvem, der skulle v?re byen Athens beskytter. Den, som kunne give byen den bedste gave, ville vinde. Poseidon frembringer til gudernes henrykkelse en hest, men Athene skaber oliventr?et, og til Poseidons fortrydelse v?lger Athen konge

oliventr?et, som b?de giver olie, mad og br?nde, og Athene bliver udpeget som vinder. I en periode er Poseidon en af beskytterne af oraklet i Delfi. Han afbildes ofte i en stridsvogn, som tr?kkes hen over havet af s?heste; i hans f?lge er Nereider og Tritoner. P? bundet af havet har han et palads, men hans officielle domicil er p? Olympen.

Poseidon er gift med havnymfen Amphitrite, med hvem han har s?nnen Triton. Som sin broder Zeus har ogs? Poseidon mange erotiske eventyr. Af andre (uden for ?gteskab avlede) s?nner kan n?vnes Antaios, Orion og Polyfemos. I skikkelse af en hest avlede han Pegasus sammen med Medusa; det sker oven i k?bet p? gulvet i Athene-templet. En anden legende vil vide, at Pegasus springer ud af Medusas nakke, da helten Perseus halshugger hende. Poseidon bliver p? et tidspunkt forelsket i den smukke yngling Pelops, s?n af Tantalos. Poseidon tager Pelops med op p? Olympen, hvor han bliver hans elsker. Ja, det var ikke kun Zeus, som var omnipotent. De andre guder tvinger Poseidon til at lade Pelops vende tilbage til jorden, og Poseidon for?rer ham mange kostbare gaver.

Selv sin egen s?ster kunne han ikke holde sig fra. For at undslippe hans tiln?rmelser skaber hun sig om til en hoppe og gemmer sig blandt en flok heste. Men Poseidon forvandler sig straks til en hingst og voldtager hende. Resultatet bliver den talende hest Arion.

Hades Hades er ?ldste s?n af Kronos og Rhea. Hades, som p? oldgr?sk betyder "den usete", betegner b?de underverdens gud og og d?dsriget. Han har tre ?ldre s?stre, Hestia, Demeter og Hera, samt to yngre br?dre, Poseidon og Zeus. Tilsammen udg?r de seks s?skende halvdelen af Olympens gudefamilie. Hades' attribut er en hj?lm, som g?r sin b?rer usynlig. Hjelmen er fremstillet af Kykloperne. Ved s?rlige lejligheder l?ner Hades sin hjelm ud, det er fx sket til Perseus. Hades sidder p? en trone af elfenben. Ved hans f?dder sidder hunden Cerberus. Hans sorte vogn tr?kkes af fire kulsorte heste.

P? grund af sin m?rke personlighed og sin ub?nh?rlige karakter er Hades hverken afholdt af guder eller mennesker. Hades er imidlertid ikke en ond gud, for p? trods af, at han opfattes som grusom, er han altid retf?rdig og ubestikkelig. Som regent af underverden bliver han af mange forbundet med d?d, men han er ikke D?den - og slet ikke Satan eller Dj?velen, men alene hersker over de d?de.

D?den selv personificeres af Thanatos, som er s?n af Nyx (Natten) og Erebus, og han er tvilling til Hypnos (S?vnen).

Hvis jeg skal v?re helt ?rlig, s? har Hades faktisk udvist medlidenhed en enkelt gang. Fordi Orfeus spillede s? ubeskrivelig smukt og bedr?vet efter sin hustru, Eurydikes d?d, fik han tilladele til at hente hende tilbage til jorden. Hun skulle blot f?lge i h?lene p? Orfeus, som ikke m?tte vende sig om, f?r de var kommet tilbage til jordens overflade. Desv?rre kan Orfeus ikke lade v?re med at kaste et hurtigt blik bagud p? sin elskede, hvorfor hun m? vende tilbage til Hades - for f?rst at blive genforenet med Orfeus efter hans d?d.

N?r gr?kerne beder til Hades, sl?r de deres ansigt mod jorden, for at han skal h?re dem. De ofrer sorte dyr til Hades, fx f?r, og i gamle dage har man vistnok ofret mennesker til hans ?re. Blodet fra ofret f?r lov til at dryppe ned i et hul i jorden, s? det kan n? ham. Personen, som foretager den rituelle handling, vender altid sit ansigt bort, da det ikke er tilladt at beskue unerverdens konge.

For at den d?de skal n? frem til Hades, skal han eller hun passere flere floder: Kokytos (Jammerens Flod), Pyriflegethon (Ildstr?mmens Flod), Acheron(Kvalens Flod), og sidst men ikke mindst Styx (Gruens Flod), ved hvilken guderne sv?rger en ubrydelig ed.. Hermes s?rger for at bringe dig frem til Styx, men det sidste stykke over til Hades bliver du roet af f?rgemanden Charon. Men husk, at Charon skal have betaling for overfarten, ellers m? du vende tilbage til din grav. Derfor skal man l?gge en m?nt (obolos) under tungen p? den afd?de, inden han eller hun bliver begravet eller br?ndt. N?r man f?rst har passeret floden Styx og er n?et frem til Hades, er det umuligt at vende tilbage, idet tilbagevejen er sp?rret af den bidske vagthund Kerberos, hunden med tre hoveder og dragehale. Hunden er venlig, n?r man ankommer, men fors?ger man at vende tilbage, bliver den bidsk. Udover Herakles, der som en af sine mange opgaver skulle stj?le Kerberos, er de eneste personer, som er vendt tilbage fra Hades, heltene Odysseus, Aeneas, Orfeus og Theseus. Tilv?relsen i Hades er et skyggeliv, og de d?de drikker vand af glemslens flod, Lethe og mister deres bevidsthed og flakker sansel?st.

Hades' hustru er Persephone, datter af Zeus og Demeter. Persefone kom ikke frivilligt med til Hades' rige, men blev bortf?rt af ham, en dag hun plukkede blomster sammen med nogle veninder. Hades narrer Persefone til at spise seks fr? fra et granat?ble, hvilket har den virkning, at hun ikke l?ngere har mulighed for at forlade underverden, end ikke med den m?gtige Zeus' hj?lp. Zeus havde faktisk givet Hades sit samtykke til, at han m?tte f? Persefone, men havde ikke fortalt det til hendes moder, Demeter. Demeter, som er gudinde for agerbrug, bliver ulykkelig over savnet af sin elskede datter og leder efter hende overalt. I ni dage flyver den ulykkelige Demeter omkring p? jorden med fakler i h?nderne uden at finde sin datter. Til sidst flyver hun op til solguden Helios, som fort?ller hende, hvad der er sket. Han fors?ger at tr?ste Demeter med, at Hades jo er en betydelig konge, broder til Zeus, og at at hendes datter nu er dronning i underverden, men Demeter lader sig ikke tr?ste. I vrede mod Zeus forlader hun Olympen og flakker rundt p? jorden. I et helt ?r spirer ikke et str?, og s?dekorn, der kastes i jorden, r?dner bort. Der bliver hungersn?d p? jorden, menneskeheden er ved at d?, og de foretager ikke l?ngere ofte til guderne. Zeus sender flere af guderne til Demeter for at overtale hende til at vende tilbage til Olympen, men Demeter er ub?jelig. Jorden skal ikke b?re frugt, f?r Demeter er genforenet med sin datter. Til sidst m? Zeus sende Hermes til Hades for at f? ham til at give slip p? Persefone, men Hades er ub?jelig. F?rst da Persephone gr?ndende b?nfalder ham om tilladelse til at bes?ge sin moder, b?jer han sig. For at v?re sikker p?, at Persefone vender tilbage til ham, giver han hende seks fr? fra granat?blet; det g?r det muligt for Persefone at opholde sig p? Olympen seks m?neder om ?ret. De andre seks m?neder - ?n for hvert granat?blefr? - skal hun tilbringe som dronning i d?dsriget. S? hvert ?r, n?r vinteren er overst?et, k?rer Hades sin dronning op til Olympen i sin vogn. Persefone er et symbol p? kornet, som ligger i jorden, indtil det en dag spirer. S? hvis du undertiden har undret dig over ?rstidernes skiften, s? er her forklaringen.

Hades er en betydeligt mere trofast ?gtemand end sine br?dre. Ved en lejlighed bliver han dog forelsket i nymfen Mintha, som er datter af floden Kokytos, som l?ber i inderverden. Da den jaloux Persefone finder ud af, at Hades har en aff?re med nymfen Mintha, forvandler hun Mintha til den plante, som hedder mynte.

Demeter

Demeter, kornets gudinde, er datter af Kronos og Rhea og s?ledes s?ster til Zeus. Med Zeus har hun datteren Persefone, som, hvilket du sikkert lige har l?st, er gift med underverdens konge Hades. Seks m?neder om ?ret har Demeter bes?g af sin datter Persefone, og i den tid blomstrer kornet og andre v?kster p? jorden, og Demeter er lykkelig. De andre seks m?neder er Demeter hensunken i sorg og l?ngsel. Demeter er s?ledes et symbol p? de skiftende ?rstider. Hendes symboler er slangen, som lever i jorden, samt faklen, som hun medbragte under sin s?gen efter Persefone i underverden. Hendes hellige dyr er svinet, som er et frugtbarhedssymbol.

Demeter l?rer menneskene kunsten at dyrke jorden: s?ning, pl?jning og h?st. Hun er derfor s?rlig popul?r hos landbobefolkningen, som er dybt afh?ngig af hendes hj?lp.

Afrodite Afrodite, elskovsgudinden er datter urguden Kronos, og du har sikkert l?st den grusomme historie om hendes tilblivelse, da Zeus kastrerer Kronos og kaster hans manddom i havet. Ja, jeg ved godt, at det er st?rke sager. P? gr?sk skulle "aphros" betyde "skum". Vindguden Zefyr bl?ser hende p? en muslingeskal til Cypern. Jeg har desv?rre ikke set Afrodite p? Cypern, men jeg har set den strand, hvor hun gik i land. Afrodite er meget forf?rerisk, og hverken guder eller d?delige kan modst? hende. Hun er f?rst gift med smedenes gud, kr?blingen Hefaistos, men har p? et tidspunkt en aff?re med krigsguden Ares. N?r Hefaistos er borte fra hjemmet, kommer Ares p? bes?g. Men Helios, solguden, som ser alt, r?ber det til Hefaistos, som bliver rasende og smeder et net, som ikke kan brydes. Han skynder sig ind i hans- og Afrodites sovekammer og udsp?nder det kunstf?rdige net omkring sengestolperne. Nettet er s? fint som et edderkoppespind og n?sten usynligt, s? fint er det smedet. Herefter lader han som om, han skal p? rejse, og Ares skynder sig til Afrodites leje opt?ndt af beg?r. Aldrig s? snart har det trol?se par lagt sig i sengen, f?r de fanges p? fersk gerning. Hefaistos tilkalder de andre guder, som l?nge morer sig over det uheldige par. Mon ikke nogle af guderne ogs? tager situationen som en advarsel? Efter nogen tid g?r Hefaistos med til at slippe dem l?s, og Ares skynder sig bort til Thrakien, mens Afrodite tager til Paphos p? Cypern. Her genopretter hun sin jomfruelighed ved at bade i det hellige hav. Den forurettede Hefaistos kr?ver skilsmisse, og Afrodite bliver senere uformelt gift med Ares. Med ham f?r hun

s?nnerne Phobus og Deimos (R?dsel og Skr?k) samt datteren Harmonia. De to f?rstn?vnte dukker ofte op p? slagmarken, hvor de spreder uro blandt soldaterne.

Afrodite er en af ophavsm?ndene til Den Trojanske Krig. Da helten Peleus skulle giftes til nympfen Thetis, glemte man at invitere Eris, gudinden for tvedragt (splid). For at ?del?gge festen kaster Eris et gyldent ?ble ind blandt selskabet; ?blet b?rer indskriften "Til den smukkeste". Som forventet er alle gudinder straks i vild diskussion over, hvem denne titel tilkommer. Da Zeus har h?rt l?nge nok p? denne snak, beder han Hermes om at f?re de tre finalister, Afrodite, Hera og Athene til Idabjerget, hvor den unge trojanske prins Paris er f?rehyrde. Gudinderne ops?ger ham ?n ad gangen p? engen, hvor han passer sine f?r, og fors?ger at bestikke ham. Hera, Olympens dronning, lover, at han vil komme til at regere verden, hvis han v?lger hende. Athene, krigsgudinden, lover, at hun vil g?re ham til sejrrig i kamp. Men Afrodite lover ham den smukkeste kvinde i verden. Det er dronning Helene, som - viser det sig - desv?rre er gift med kong Menelaos af Sparta. Prins Paris lader loddet falde p? Afrodite, som hj?lper ham med at stikke bort med den sk?nne Helene, hvilket som bekendt udl?ser den 10 ?r lange krig mellem Gr?kenland og Troja. Under krigen hj?lper Afrodite trojanerne s? meget, hun kan, og ved en lejlighed redder hun prins Paris' liv. Hun involverer sig s? meget, at hun p? et tidspunkt bliver letere s?ret af Diomedes. Dog ikke mere, end at da Hera ?nsker at holde Zeus ude af kampen for at hj?lpe gr?kerne, da l?ner Afrodite sit magiske b?lte til Hera, s? hun kan fastholde Zeus i ?gtesengen i flere dage. Kvindelist...

Hefaistos Hefaistos er s?n af Zeus og Hera. Han bliver f?dt som kr?bling, hvorfor Hera smider ham ned fra Olympen i afsky. Han falder heldigvis i en s?, hvor han bliver samlet op af havgudinden Thetis, som opfostrer ham. Han er smedenes gud og en af de mest elskede af guderne; han er retf?rdig, hj?lpsom og har i det hele taget mange dyder, man kan savne hos faderen Zeus og de andre guder. P? trods af sit ?benbare handicap - han er lammet i benene - er Hefaistos gift med den sk?nneste af gudinderne, Afrodite. Som du har h?rt, er det ikke noget lykkeligt ?gteskab, da Afrodite er ham utro med Ares, men nok om det. Hefaistos har sin smedje under jorden, nogle mener nede i Etna p? Sicilien. P? trods af sine gode egenskaber vil Hefaistos h?vne sig p? Hera, og han sender hende en smuk

 ................
................

In order to avoid copyright disputes, this page is only a partial summary.

Google Online Preview   Download