Pure.au.dk



| Fødevarestyrelsen |

|Grænseværdier for tilsætning af kobolt i foder |

| |

Fødevarestyrelsen har den 22. november 2012 anmodet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om en vurdering af, om grænseværdien for total mængde kobolt i foder bør nedsættes til 1 mg/kg ud fra en toksikologisk vinkel, og om der er risiko for kobolt-mangel, hvis grænseværdien nedsættes. Anmodningen blev ledsaget af fremsendelse af 3 rapporter fra EFSA. På denne baggrund har sektionsleder, seniorforsker Hanne Damgaard Poulsen, Institut for Husdyrvidenskab, lavet nedenstående vurdering.

De tre fremsendte rapporter fra EFSA omhandler kobolt, hvis fysiologiske virkemåde er som komponent af vitamin B12. Dette vitamin tilsættes ofte foderet direkte, og det er opfattelsen, at det naturligt forekommende kobolt i foder og foderstoffer er tilstrækkeligt til at dække dyrenes fysiologiske behov. Derfor har der ikke været forskningsmæssigt fokus på kobolt til husdyr, da vitamin B12, som nævnt, ofte tilsættes foderet direkte. Af samme grund tilsættes der ikke normalt kobolt til foder til husdyr, da den naturligt forekommende mængde vurderes at dække behovet, selv om dette ikke er eksperimentelt bestemt. Typisk angives behovet til at ligge under 0,5 ppm.

Gennem mange år har den toksiske grænse hos husdyr været angivet til 10 ppm, men forsøg har vist, at bl.a. får og svin kan tolerere væsentligt højere doseringer. Det skal dog understreges, at der er tale om ældre forsøg. Det angives også i den ældre litteratur, at når der ses koboltforgiftninger, skyldes det menneskelige fejl i forbindelse med formuleringer af foder- og mineralblandinger.

Nedsættelse af grænseværdien for total mængde kobolt i foder til 1 mg/kg vurderes ud fra en toksikologisk vinkel umiddelbart ikke nødvendigt af hensyn til husdyrene. EFSA rapporterne fokuserer meget på den humane toksikologi, herunder arbejdsmiljø, hvorfor vi vurderer, at det mere er det humane hensyn (herunder også arbejdsmiljø), der er med til at sætte grænsen. Dette understøttes også af, at rapporterede tilfælde af forgiftninger som nævnt knytter sig til menneskelige fejl ved formuleringer af foder- og mineralblandinger.

Indholdet af kobolt i foderstoffer angives at være meget lavt (under 0,1 ppm), men da der er begrænset med viden om indhold (tabelværdier) for det naturlige indhold af kobolt i foder, kan det forventede indhold af kobolt i et foder ikke beregnes ved brug af f.eks. foderoptimeringsprogrammer. Det kan derfor ikke endeligt vurderes, om der er en risiko ved, at det naturlige indhold af kobolt i foder og foderblandinger kommer til at overstige grænseværdien, hvis den nedsættes fra 2 til 1 mg/kg. Det springende punkt er efter vores opfattelse derfor, at der angives en nedsættelse for det totale indhold og ikke for tilsat mængde, således at det kan udløse problemer med fund af overindhold, hvis der gennemføres kontrol for overholdelse af max grænsen. Hvorvidt dette er et reelt problem er vanskeligt at vurdere.

I relation til om der er risiko for koboltmangel, hvis grænseværdien for totalindhold af kobolt nedsættes, er det vigtigt at gøre sig klart, at der som oftest ikke tilsættes kobolt til foder til husdyr, men det kan ske, især til drøvtyggere. Vurdering af, hvorvidt der er behov for tilsætning, skal ske under samtidig vurdering af tilsætning af vitamin B12. Som nævnt ovenfor er det springende punkt, at der angives en nedsættelse for det totale indhold og ikke for tilsat mængde. Derfor hænger vurderingen af risikoen for kobolt-mangel sammen med (i) om der tilsættes vitamin B12 direkte, (ii) hvad det naturlige indhold af kobolt i foder og foderstoffer er, og (iii) hvor stort det fysiologiske behov for kobolt er, hvis vitamin B12 ikke tilsættes direkte. Vurderingen er, at behovet for tilsætning vil være ringe, hvis vitamin B12 tilsættes direkte, og at risiko for mangel derfor ikke er stor.

Overordnet set er den publicerede viden om det fysiologiske behov for kobolt hos husdyr og om det aktuelle indhold af kobolt i foderstoffer meget begrænset. Hverken forgiftning eller mangel på kobolt er sandsynlig hos husdyr under forudsætning af, at forsyningen med vitamin B12 er tilstrækkelig til at dække dyrenes fysiologiske behov direkte.

Kendskab til det naturligt forekommende indhold af kobolt i foderstoffer er vigtigt, når grænseværdien ønskes nedsat. Dette vurderes at være et springende punkt og kan få betydning for kontrol af indhold i foder.

Med venlig hilsen

Susanne Elmholt

Seniorforsker, koordinator for DCA’s myndighedsrådgivning

-----------------------

DCA - nationalt center for fødevarer og jordbrug

AARHUS UNIVERSITET

SIDE 2/2

[pic]

DCA - nationalt center for fødevarer og jordbrug

AARHUS UNIVERSITET

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Dato: 10. december 2012

[pic]

Direkte tlf.: 8715 7685

Personsøger:

Privat tlf.:

Mobiltlf.:

Fax:

E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Web:

Journal nr.:

Årskortnr.:

CPR-nr.:

Modt. CVR-nr.:

Afs. CVR-nr.: 31119103

Reference: sel

Reference:

[pic]

Side 1/2

................
................

In order to avoid copyright disputes, this page is only a partial summary.

Google Online Preview   Download