HistorieLab



Historier om Danmark - Vikingetiden LektionsplanModulIndholdsm?ssigt fokusF?rdighedsm?lL?ringsm?lUndervisningsaktiviteterTegn p? l?ring1(1 lektion)I gang med forl?betVikingernes verdenEleven kan placere elementer fra historien tidsm?ssigt i forhold til hinandenEleven kanplacere vikingetiden tidsm?ssigt i forhold til andre periodergive eksempler p?, hvor vi bruger vikingerne i dagAnvend bilag1a og 1b:L?reren indleder med at fort?lle kort om vikingetiden med fokus p? periodens popularitet og brug helt op i vore dage.Eleverne arbejder i grupper med indledende V?L-sp?rgsm?l om, hvad de ved m.m. om vikingerne.Eleverne introduceres til og leger vikinglege.2(2 lektioner)Krigere eller b?nder?Eleven kan skelne mellem typer af historiske fort?llingerEleven kan l?se enkle historiske kilder og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indholdEleven kanredeg?re for forskellige udsagn om hvem vikingerne vardiskutere, hvordan vikinger er blevet portr?tteret forskelligt gennem tidenfort?lle om vikingernes rejser og m?der med omverdenenAnvend bilag 2a og 2b:Eleverne l?ser artiklen ”Krigere eller b?nder?” og ser klippet fra Historien om Danmark: ”Vikingerne tog p? togt”. Til dette dr?ftes arbejdssp?rgsm?l i grupper, for at dr?fte hvordan vikingerne fremstilles.Eleverne unders?ger to billeder/kilder fra billedserien p? og taler i grupper eller p? klassen om, hvordan vikingerne s? ud.Eleverne ser klippet fra Historien om Danmark: ”Svend Tvesk?gs angreb p? Danmark” og besvarer sp?rgsm?l dertil.3(2 lektioner)Blodt?rstige kvinderEleven kan sammenligne tidlige tiders familie, sl?gt og f?llesskaber med eget liv.Eleven kan opn? viden om historie gennem brug af historiske scenarierEleven kansammenligne forskellige kilder, der fort?ller om kvinder i vikingetidenidentificere mulige grunde til at fremstille vikingekvinder p? en bestemt m?de i dag redeg?re for nordiske guders karakteristikaAnvend bilag 3a og 3b:Eleverne l?ser artiklen Blodt?rstige kvinder og ser klippet fra Historien om Danmark: ”Vikingetidens st?rke kvinder”Eleverne unders?ger yderligere to billedkilder. Til disse forskellige typer kilder besvarer eleverne sp?rgsm?l.L?reren fort?ller om de nordiske guderEleverne tildeles i grupper en gud, som de l?ser videre om og pr?senterer (evt. med rollespil) deres gud for en anden gruppe.Lektionen afsluttes evt. med et vikingeofringsritual, blót, hvor eleverne st?r i en rundkreds og blóter / giver en gave til guderne.4(2 lektioner)Du m? tro, hvad du vilEleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenh?ngsforst?elseEleven kan bruge historiske spor i lokalomr?det til at fort?lle om fortidenEleven kandr?fte myten om Harald Bl?tands d?bredeg?re for mulige grunde til, at Harald lader sig kristnefort?lle om runesten som kilder til viden om vikingetidenAnvend bilag 4a og 4b:Eleverne ser i f?rste lektion klippet fra Historien om Danmark: ”Harald Bl?tand og munken Poppo” og l?ser artiklen ”Du m? tro, hvad du vil” samt unders?ger to billeder/kilder.Dertil arbejder eleverne (evt. i grupper) med arbejdssp?rgsm?l omkring Harald Bl?tands d?b.I anden lektion arbejder eleverne videre med sp?rgsm?l om runesten og vikingernes fort?llinger samt fors?ger at skrive deres egen f?dselsdato med runetal eller deres navn i en runegenerator.Afslutningsvis ser eleverne klippet fra Historien om Danmark: ”Vikingetidens spor i nutiden” og besvarer to sp?rgsm?l om vikingetiden i dag og koblingen til kristendommen.NB! 1 lektion = 45 min.Forslag til:Undervisningsdifferentieringxx.EvalueringsformerxxBev?gelsexxN?romr?det som l?ringsrumI kan arbejde videre med forskellige kort over jeres n?romr?de. Eleverne kan f.eks. selv udarbejde historiske orienteringsl?b med lokalhistoriske stops.Historisk Atlas historiskatlas.dkGeodatastyrelsen gstkort.dk/spatialmapDer findes ogs? redskaber s?som app’en ”Otur” fra HistorieLab, hvorI kan udfordre hinanden med opgaveruter med quizsp?rgsm?l, som I selv har lavet. Kan hentes i AppStore og Google Play ?vrige gode r?d og kommentarerEkstra materialeByrjalsen, Inger. 2014: Vikingetiden. Gyldendal.Kahl, Harry m.fl. 1995: En vikingemarkedsplads. Idéer til historiske v?rkstedsaktiviteter, tv?rfaglige emner og temadage. Skoletjenesten.Larsen, Knud Erik: Nordiske Guder. Gyldendal 2007Lumholtz, Maja og Olsen, Anne Lisbeth. 2017: P? sporet af historien - jernalder, vikingetid og middelalder. 4. klasse. Alinea.historie3-6.gyldendal.dkhistoriefaget.dkMuseumsbes?g og gode r?d til at gribe bes?g p? museer og historiske v?rksteder anI denne lektionsplan for vikingetiden er der ikke direkte lagt et bes?g p? et museum ind, men her er ideer til relevante museer og gode r?d til at etablere kontakt til museet, da det er oplagt at tage eleverne med ud og opleve historien andre steder end i klasselokalet. Det anbefales at lade turen ud af skolen v?re en integreret del af et forl?b, hvorved disse kobles direkte med hinanden.Hvorfor er det en god idé at kontakte museet og have en dialog med dem forinden omkring det, som du ?nsker eleverne skal arbejde med?St?rstedelen af danske museer d?kker en bred r?kke af emner, som relaterer sig til og kan bruges i undervisningenMuseet kan bruges p? mange m?der i undervisningen, f.eks. med enkelte eller flere bes?g, som opstart, undervejs eller som afslutning p? et emne. Museerne er interesserede i at vide, hvad jeres behov er ift. forl?bet.Museerne vil gerne have jeres indspark og samarbejde til udvikling af forl?b.Bes?get b?r v?re en integreret del af undervisningen. Dialog med museet forinden ?ger muligheden for at skabe genkendelse og brug af elevernes eksisterende viden og referenceramme, hvilket er vigtigt at kunne arbejde med under bes?get.Dialog med museet g?r det muligt at afklare rollefordelingen ved bes?g p? museet.M?ske har museet noget materiale, som kan bidrage til forforst?elsen inden bes?get og til efterbehandlingen af bes?get.Til inspiration er der her bud p? museer, der har udstillinger om vikingetiden:Museer JyllandNordjyllandMidt- og Vestjylland?stjyllandSyd- og S?nderjyllandLindholm H?je MuseetHobro MuseumVikingecenter FyrkatBork VikingehavnMoesgaard MuseumKongernes JellingMuseet Ribes VikingerMuseer ?erneFyn og ?erne Syd- og Vestsj?lland samt Lolland FalsterNordsj?lland og K?benhavnBornholmVikingemuseet LadbySagnlandet LejreKalundborg MuseumTrelleborgVikingeskibsmuseetNationalmuseetKroppedal MuseumBornholms MuseumHvordan finder jeg ud af, hvad museet kan tilbyde?Der er mange portaler, b?de kommunale og nationale, som fors?ger at give et overblik over allerede tilrettelagte tilbud. Du kan bruge de kommunale platforme eller finde forl?b p? skoletjenesten.dk, der har udviklet et Historier om Danmark temasite.Du kan kontakte museet direkte. Oplysninger til relevante formidlingspersoner findes p? museets hjemmeside.Brug din PLC-vejleder eller hvis I har en ?ben-skole-ambassad?r p? skolen.Bilag 1aTil l?rerenI gang med forl?betVikingernes verdenVikingetiden eller vikinger er noget, som de fleste elever har h?rt om i en eller anden sammenh?ng. Forl?bet fokuserer p? at g?re eleverne i stand til at reflektere over, hvem vikingerne var, og hvad perioden betyder for os i dag.L?reren fort?ller om, at vikingetiden er en periode, der er meget popul?r og bruges i mange sammenh?nge. Eleverne giver eksempler p?, hvor de har ”m?dt” billeder og symboler fra vikingetiden. Der l?gges der op til en dr?ftelse af, hvorfor vikingetiden nok bruges mere end andre historiske perioder og fylder mere.Som indledning til emnet arbejder eleverne i grupper omkring sp?rgsm?leneHvad ved vi i forvejen om vikingetiden?Hvad tror vi, at vi ved om vikingetiden?Hvor har vi m?dt, set eller oplevet noget fra vikingetiden?Hvad bruger man vikingerne til i dag?Eleverne kan lave noter til, hvor de har set og m?dt vikingerne i dag, for eksempel museer, tegneserier, f?devarer, logoer, film, b?ger m.m., og evt. sende disse rundt mellem grupper som optakt til klassedr?ftelse.TidstavleVikingetiden kommer efter jernalderen, og er en stor del af den periode, der i europ?isk historie betegnes tidlig middelalder, men som i Nordeuropa kaldes for vikingetiden. I 3.-4. klasse arbejder eleverne med relativ kronologi. L?reren kan lave en f?lles tidslinje (i f.eks. Padlet eller lidt mere udfordrende i TikiToki). Hvis dette forl?b bliver brugt i forl?ngelse af forl?bene ”Stenalderen” og ”Metallernes tid”, kan I bygge videre p? tidstavlen herfra. L?reren placerer epoken p? tidslinjen: (Stenalder 13.000 – 1800 f.v.t)(Bronzealder 1.800 – 500 f.v.t.)(Jernalder 500 f.v.t – 750 e.v.t.)Vikingetiden 750 e.v.t. – 1050 e.v.t.Tidsm?ssigt kan vikingetiden afgr?nses lidt forskelligt. Dette afh?nger af, om man v?gter vikingerne som krigere og s?farere eller som handelsm?nd. Det f?rste registrerede vikingeangreb i England fandt sted i 793 mod klostret p? ?en Lindisfarne ud for den nordengelske kyst, og ud fra en plyndrings- og erobringssynsvinkel symboliserer dette ofte starten p? vikingetiden. Flere engelske kilder beskriver dette, f.eks. Den angelsaksiske Kr?nike eller pr?sten Alcuins breve til Higbald, biskop af Lindisfarne og til ?thelred, konge af Northumbria. Hvis man fokuserer p? den ?gede handel med omverdenen og vikingernes sejl og skibsteknologi, kan vikingetidens begyndelse s?ttes til starten af 700-tallet. Opblomstringen af Ribe og Hedeby som vigtige handelsbyer kan symbolisere dette. Den tidsm?ssige placering kan bruges som afs?t til at dr?fte historiske perioder.Elevaktivitet:Vikingerne var ikke kun fysisk aktive i sl?skamp, de legede ogs?. N?r b?rnene legede, var det is?r noget, som forberedte dem til deres voksenliv, f.eks. at ?ve sig i at sl?s. Nogle lege fra vikingetiden kender vi den dag i dag, og andre leger vi ikke l?ngere. Forl?bet kan indledes med nogle lege, man kender fra vikingetiden. Lad i den forbindelse eleverne bruge deres egen viden om lege, de kender, og dr?fte, hvorfor vikingerne legede disse lege som b?rn og unge.F.eks. Tovtr?kning, Mimers br?nd, l?bekonkurrence. Der er mange gode beskrivelser af legene p? nettet, f.eks. Bilag 1bTil eleverneElevernes navne: _______________________________________________Hvad ved vi i forvejen om vikingetiden?Hvad tror vi, at vi ved om vikingetiden?Hvor har vi m?dt, set eller oplevet noget fra vikingetiden?Hvad bruger man vikingetiden til i dag?Udfyldes ved afslutningen af forl?bet:Hvad har vi fundet ud af?Hvad har vi ikke fundet ud af?Bilag 2aTil l?rerenKrigere eller b?nder?Uanset hvilken vinkel vikingetiden ses under, er sejlet og det man?vredygtige vikingeskib foruds?tningen for handel og togter, og det at vikingerne blev kendt og berygtet mange steder i verden. Oftest fremstilles vikingerne som krigere p? erobrings- og plyndringstoger, da dette nok er den mest ”sp?ndende” vinkel, men vikingerne var i liges? h?j grad handelsm?nd, n?r de var p? togt, og de fleste blev hjemme og var b?nder.Eleverne l?ser artiklen ”Krigere eller b?nder?” og ser klippet fra Historien om Danmark: Vikingerne tog p? togt. Til dette dr?ftes i grupper sp?rgsm?l. Eleverne unders?ger ogs? disse to kilder fra billedserien p? , og taler i grupper eller p? klassen om, hvordan vikingerne s? ud.Hvordan og hvorfor bruger vi vikingerne?Eleverne ser klippet fra Historien om Danmark: ”Svend Tvesk?gs angreb p? Danmark”L?reren fort?ller om eller bruger l?rebogsmateriale, der skitserer, hvor vikingerne drog hen, og hvordan udenlandske kilder fort?ller om vikingerne. L?reren kan fort?lle, hvordan perioden vikingetiden og forestillingen om, hvad vikingerne var og gjorde f?rst opstod f?rst lang tid efter vikingerne selv levede. Vikingetiden er blevet og bliver p? mange m?der stadig set som en storhedstid for Danmark og ogs? de nordiske lande. I 1800-tallet blev vikingerne brugt til at styrke den nationale identitet og selvforst?else. L?reren kan fort?lle om, hvordan den nationale fort?lling om vikingerne is?r udbredtes i sv?re perioder for Danmark, og efter vi havde tabt i krig og mistet en del af Danmark. Eleverne arbejder med sp?rgsm?l om vikingernes erobringer, Svend Tvesk?g, og hvorfor vikingerne er s? popul?re i dag (se elevark).I dag bruges vikingerne ogs? i h?j grad. F.eks. er Mikkel Kesslers boksenavn ”The Viking Warrior” og fodboldspilleren Daniel Agger har hele overkroppen tatoveret med vikingesymboler og tegninger. Vikingerne bruges f.eks. ogs? i diverse madvarereklamer, f.eks. i logoet for Stryhns Leverpostej og ved deres ”Vikingepostej”, i logoet for G?L p?lser og i Viking Hamburgerryg. L?reren kan evt. tilf?je andre kilder eller eksempler fra l?reb?ger p?, hvordan vikingerne er blevet fremstillet i forskellige perioder, eller eleverne kan selv s?ge p? nettet og finde billeder f.eks. med s?geord som ”viking + leverpostej” eller ”Thor + Midg?rdsormen”. Bilag 2bTil eleverneKrigere eller b?nder?L?s artiklen ”Krigere eller b?nder?”Se klippet fra Historien om Danmark: ”Vikingerne tog p? togt”Sp?rgsm?l:Hvilken betydning har sejlet for vikingetiden if?lge klippet?Hvordan fremstiller klippet vikingerne?Hvordan var vikingerne if?lge artiklen?Hvordan kan vi bevise/finde ud af hvordan vikingerne var?Unders?g de to billeder:3810-317500 Den lille s?lvfigur fort?ller om, hvilket t?j og hvilke frisurer vikingerne havde. Selvom mange tror det, findes der ingen vikinger, der havde hjelme med horn. ? ?stfyns MuseerMaleriet er fra 1877 og viser Svend Tvesk?g blive k?bt fri af de danske kvinder. Kongen st?r p? v?gten. Tr?snit af Lorens Fr?lich: ”Svend Tvesk?g l?sk?bes”, 1877. ? Statens Museum for KunstHvordan tror du, vikingerne s? ud?Sammenlign de to billeder af vikingerne. Giv eksempler p? forskelle og ligheder.Vikingerne er nogle gange tegnet med horn i hjelmen. Dr?ft om de havde det i virkeligheden. Overvej om det er god ide at have en hjelm med horn, n?r man k?mper med sv?rd og ?kse.Hvis du gerne vil vide, hvordan vikingerne s? ud, hvilket billede er s? det bedste (mest trov?rdige)? Hvorfor?Perioden vikingetiden og forestillingen om, hvad vikingerne var og gjorde opstod f?rst lang tid efter vikingerne levede. F?rst omkring 1000 ?r efter vikingetiden begyndte man at fort?lle om vikingerne. Ogs? i dag er vikingerne meget kendte.Se klippet fra Historien om Danmark: ”Svend Tvesk?gs angreb p? Danmark”Sp?rgsm?l:Vikingerne bliver ofte kaldt krigeriske og blodt?rstige. Hvad vil det sige at v?re blodt?rstig?Unders?g klippet og tidligere kilder og dr?ft, om de mener, at vikingerne var s? blodt?rstige?Hvordan tror du, Svend Tvesk?g var? Tror du, han var blodt?rstig?Hvorfor tror du, at vikingerne er s? popul?re i dag?Bilag 3aTil l?rerenBlodt?rstige kvinderSerien Historien om Danmark fort?ller, at vikingetidens m?nd var afsted en stor del af ?ret, og derfor styrede kvinderne familien og g?rden, hvorfor de n?d h?j status i samfundet, og de havde blandt andet retten til at kr?ve skilsmisse. Da det kan diskuteres hvor mange m?nd der reelt tog afsted kan kvinders h?je status b?de ses som en konsekvens af, at mange m?nd var v?k i l?bet af ?ret men ogs? som, at der ogs? kan v?re andre forklaringer p? deres status og muligheder. I forhold til det samtidige ?vrige Europas kvinder n?d vikingekvinderne til en vis grad mere frihed if?lge skriftlige b?de skandinaviske (runesten) og europ?iske kilder. Gravfund vider om betydningsfulde kvinder, men der er st?rre usikkerhed om kvinders rolle i krig. Kun meget f? kvindegrave indeholder v?ben, hvorfor forskerne s?ger andre forklaringer p? gravindholdet. I den nordiske mytologi er der valkyrier, som er kvindelige gudinder, der for Odin udv?lger krigere, som skal d? og bringes til Valhal, de d?des bolig. Valkyrierne bringer de d?de helte til Valhal og opvarter dem der. Valkyrierne skildres ofte som frygtindgydende med v?ben og ridende over himmel og hav.Eleverne l?ser artiklen: Blodt?rstige kvinderog ser klippet fra Historien om Danmark: Vikingetidens st?rke kvinderog unders?ger yderligere to billedkilder (se opgave 2, elevark).Dertil besvarer eleverne sp?rgsm?l.Som afslutningen p? f?rste lektion i modulet kan man evt. gentage en af vikingelegene, tovtr?kning, og her lade det v?re pigerne mod drengene.De nordiske guderEleverne l?ser om de nordiske guder, (f.eks. i Knud Erik Larsen: Nordiske Guder, Gyldendal 2007 eller p? ) og arbejder i et lige antal grupper med en gud enkeltvis. Evt. f?rre eller flere guder v?lges afh?ngig af gruppeantal og klassest?rrelse. OdinFrejaTorLokeSif TyrBalderNjordEleverne pr?senterer deres gud over for en af den andre grupper, evt. kan pr?sentationen have karakter af et skuespil, hvor de agerer guderne.Afslutningsvis p? klassen dr?fter eleverne den nordiske religion, og sammenligner med det de ved om kristendommen. Eleverne kan ogs? dr?fte, hvordan de nordiske guder spiller en rolle i dag, alts? hvor eller i hvad man kan m?de dem. F.eks. vores ugedage, Valhalla tegneserierne eller forskellig brug af guderne i film og serier.Evt. kan lektionen afsluttes med et vikingeofringsritual, blót, hvor eleverne st?r i en rundkreds og blóter / giver en gave til guderne. Det var vigtigt at holde sig p? god fod med guderne, og ved at give dem noget fik man forh?bentlig noget igen, f.eks. lykke i krig, god h?st m.m.Bilag 3bTil eleverneBlodt?rstige kvinderL?s artiklen Blodt?rstige kvinder og se klippet fra Historien om Danmark: Vikingetidens st?rke kvinder og unders?g billederne og deres billedtekst:? Museumskoncernen ROMUBillede af en sj?lden grav, hvor kvinde fra vikingetiden er begravet med v?ben. Kvinden er d?kket af store sten, og hun fik en lanse med i graven. Ved siden af ligger en h?ngt mand. ? NationalmuseetI vikingetiden troede man p? de nordiske guder. M?ske har du h?rt om Odin, Thor, Loke, Freja og andre af guderne. Valkyrier var gudinder, der hjalp Odin med at bestemme kampens udfald og v?lge de krigere, der skulle d?. Herefter bragte valkyrierne dem til Valhal for at v?re del af Odins h?r. Sm? s?lvsmykker fra vikingetiden viser kvinder med skjolde og v?ben. M?ske forestiller smykket en valkyrie, eller en kvindelig kriger.Sp?rgsm?l:Hvordan bliver kvinderne fremstillet i klippet fra Historien om Danmark?Er der nogen kvindelige krigere i serien?Tror du, der fandtes kvindelige krigere i vikingetiden? Begrund dit svar.Hvilke kilder ville du gerne have, hvis du skulle fastsl?, om der var kvindelige krigere i vikingetiden eller ikke?Betyder det noget for os i dag, om kvinder kunne v?re krigere eller have en h?j status i vikingetiden? Hvorfor?Kan vi stole p? de historier, der blev skrevet om kvindelige krigere flere hundrede ?r efter vikingetiden? Begrund dit svar.Hvad er en valkyrie?Gruppearbejde om de nordiske guder: I bliver af jeres l?rer inddelt i grupper og f?r beskrevet arbejdet.Bilag 4aTil l?rerenDu m? tro hvad du vilI Jelling findes de to jellingesten, og runeindskriften p? den st?rste er Harald Bl?tands egen beskrivelse af sine bedrifter. Dennes trov?rdighed kan der dog s?ttes sp?rgsm?lstegn ved, og hans magt og virke m? vurderes i relation andre relevante kilder, b?de danske, udenlandske og skriftlige som ark?ologiske. Rundt om i landet findes flere ringborge/trelleborge, som de fleste forskere mener, er Harald Bl?tands v?rk. F.eks. Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg og Nonnebakken. S? sent som i 2014 fandt man sporene af en ringborg ved K?ge. S?fremt at Harald Bl?tand har bygget ringborgene vidner disse om, at han faktisk herskede over det nuv?rende Danmark og Sk?nelandene, og andre kilder fort?ller om at han i Norge blev anerkendt som overherre af en norsk jarl. Harald Bl?tand og flere af hans h?vdinge lod sig d?be, og fort?llingen om Harald Bl?tands d?b og omvendelse ved munken Poppos jernbyrd (ved at v?re gloende varmt jern) blev i eftertiden is?r udbredt af kirken. Men overgangen til kristendommen skete langsomt, og hedenske ritualer, guder og symboler blev blandet med kristendommens. Spor af kultsteder fra 1200-tallet viser, at man l?nge efter Harald Bl?tands tid stadig (ogs?) dyrkede hedenske guder. Eleverne ser i f?rste lektion klippet fra Historien om Danmark: Harald Bl?tand og munken Poppo, l?ser artiklen ”Du m? tro, hvad du vil” samt unders?ger to billeder (se arbejdssp?rgsm?l).Klippet ”Harald Bl?tand og munken Poppo” er langt og forholdsvis sv?rt for 3-4. klasse. Det anbefales derfor, l?reren har set klippet forinden for at v?re bekendt med sv?rhedsgrad og relevante pointer, evt. at se klippet p? klassen, eller at dele klippet op i mindre bidder til eleverne. Dertil arbejder eleverne (evt. i grupper) med sp?rgsm?l omkring Harald Bl?tands d?b.Lektionen kan evt. afsluttes med, at klassen g?r ud p? boldbanen og med deres forskellige placeringer fors?ger at synligg?re st?rrelsen p? for eksempel en ringborg eller gravh?jene i Jelling. F.eks. er Trelleborg ved Slagelse 136 meter i diameter og Aggersborg er 240 meter i diameter. Thyras H?j i Jelling er 8,5 meter h?j og 65 meter i diameter.Eleverne arbejder (evt. i anden lektion) videre med sp?rgsm?l om runesten og vikingernes fort?llinger (se arbejdssp?rgsm?l) samt fors?ger at skrive sit eget navn eller andet med runer ud fra runealfabet Billedteksten til den store runesten p? sp?rgsm?lsarket fort?ller i enklere ord, hvad stenen fort?ller. Hvis l?reren gerne vil introducere eleverne for en mere direkte overs?ttelse er her: ”Kong Harald b?d g?re disse kumler efter Gorm, sin fader, og efter Thyre, sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.” (fra )Eleverne kan pr?ve at f? deres navn konverteret til runer via runegeneratoren p?: . Der er flere forskellige typer runer afh?ngig af, hvor i Nordeuropa man befandt sig. Det ”danske” runealfabet kaldes Younger Futhark, og i runegeneratoren skal eleverne v?lge Long Branch, som den ogs? kaldes. Eleverne kan ogs? pr?ve at skrive f.eks. deres f?dselsdato ”dag.m?ned.?r” med runer. L?reren kan udlevere nedenst?ende figur, og n?r eleverne har skrevet deres ”runef?dselsdato” kan de evt. l?gge sedlen i en bunke og tr?kke en af de andres seddel op og fors?ge med hj?lp fra figuren at finde ud af hvilken dato der st?r – m?ske ved de endda hvem i klassen der har f?dselsdag den dag.Afslutningsvis ser eleverne klippet Historien om Danmark:”Vikingetidens spor i nutiden”og besvarer sp?rgsm?lene: Hvilke spor n?vner klippet, at der er fra vikingetiden i dag?Hvordan er dit liv i dag p?virket af kristendommen?Det anbefales hvis muligt at bes?ge Jelling, b?de for at eleverne oplever omr?det med runestenene og gravh?jene samt evt. bes?ger oplevelsescenteret Kongernes Jelling, der formidler genstandene, omr?det og generelt vikingetiden.Bilag 4bTil eleverneDu m? tro hvad du vilSe klippet fra Historien om Danmark: Harald Bl?tand og munken PoppoL?s artiklen ”Du m? tro, hvad du vil” og unders?g de to billeder herunder: ? NationalmuseetDen store runesten i Jelling blev sat omkring ?r 965 af Harald Bl?tand. Her fort?ller han, at han er s?n af Gorm den Gamle, at han regerer over Danmark og Norge, og at han har gjort danskerne kristne. ? ?stfyns MuseerDanmarks ?ldste kristusfigur. Guldsmykket er fra starten af 900-tallet, og er derfor ?ldre end Jellingstenen fra 965. Smykket er et bevis p?, at der har v?ret kristne mennesker i Danmark, f?r Harald Bl?tand blev d?bt. Sp?rgsm?l:Hvad gjorde Harald Bl?tand omkring ?r 965 if?lge den store runesten?Blev alle i Danmark kristne i ?r 965 i f?lge klippet og guldsmykket af kristusfiguren?Hvorfor tror du, at Poppo kunne g?re Harald Bl?tand kristen ved at b?re gl?dende jern? Tror du, historien om Poppo er sand? Begrund dit svar.Hvorfor lader Harald sig d?be og blive kristen if?lge artiklen og klippet?Det er ikke fra runesten og vikingerne selv, at vi kender historien om Poppo.Dr?ft hvorfra vi s? kender historien om pr?sten Poppo? Hvem har elleres skrevet vikingernes historie ned?Vikingerne skrev med andre slags bogstaver end vi g?r i dag. De kaldes runer. Vikingernes runealfabet kaldes Futhark, og det har f?rre bogstaver end vores alfabet.Sp?rgsm?l: Hvad betyder det, der st?r p? den store runesten i Jelling? (se teksten ved billedet)Hvad kan vi l?re af runestenene? Kan man stole p?, at de taler sandt?Runearbejde:Du f?r af din l?rer udleveret et link til en runegenerator eller du f?r en figur med runetal, som du arbejder med.Vikingetiden i dagSe klippet fra Historien om Danmark:”Vikingetidens spor i nutiden”Sp?rgsm?l:Hvilke spor n?vner klippet, at der er fra vikingetiden i dag?Hvordan er dit liv i dag p?virket af kristendommen? ................
................

In order to avoid copyright disputes, this page is only a partial summary.

Google Online Preview   Download